Lex posterior

Lex posterior (lat. den seneste lov) er et juridisk retsanvendelsesprincip, hvorefter at en ny lovbestemmelse som udgangspunkt går forud[1] for ældre lovgivning på området.[2] Forudsætningen er dog, at den nye lovbestemmelse er på samme niveau som den ældre lov; da det i modsat fald vil være i strid med princippet om lex superior.

Med en hel sætning: Lex posterior derogat priori; altså seneste lov ophæver [den] ældre.[3]

Reglen om lex posterior kan fraviges.[4]

Se også

Litteratur

  • Bo von Eyben: Juridisk Ordbog. 14. udgave. 2016. Karnov Group. ISBN 978-87-619-3556-4
  • Jens Evald: Juridisk teori, metode og videnskab. 2. udgave. 2019. Djøf Forlag. ISBN 9788757438420
  • Peter Blume: Retssystemet og juridisk metode. 2020. 4. udgave. Djøf Forlag. ISBN 9788757443288
  • siderne 61-67 i Carina Risvig Hamer & Sten Schaumburg-Müller (red.): Juraens verden - metoder, retskilder og discipliner. 2020. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4778-1

Referencer

  1. ^ https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/zahle__rettens_kilder_1999.pdf
  2. ^ https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/Bryde_Andersen_Mads_Ret_og_metode_2002.pdf
  3. ^ lex posterior derogat priori | lex.dk – Den Store Danske
  4. ^ (Blume 2020)
JuraSpire
Denne juraartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.