Letter

Letter latvieši
Letter ved Lettisk Sang og Dans Festival
Antal
Omkring 1½ millioner
Områder med store befolkninger
Letland	1.319.552[1]
USA	93.498-100.000[2]
Irland	48,475[3]
Storbritannien	36.000[4]
Rusland	28.520[5][6][7]
Canada	27.870[8]
Brasilien	25.000[9]
New Zealand	20.000[10]
Australien	18.938[11]
Tyskland	9.775[12]
Ukraine	4.800[13]
Etnografi
Sprog	Lettisk
Religion	Overvejende luteranere

Letter (lettisk: latvieši) er Letlands oprindelige befolkning, som i 2011 udgjorde størstedelen (59,50 procent, 1,331 millioner) af det samlede lettiske indbyggertal. Næsten alle letter har lettisk som modersmål, som tilhører de baltiske sprog i den indoeuropæiske sproggruppe. Vore dages lettiske folkeslag udvikledes gradvist i middelalderens Terra Mariaes centrale og sydlige dele, Livlands letgaller blandet med andre af baltisk etnicitet (semgaller, seler og kurser), ligesom de finsk-ugriske liver. Mere generelt tilhører russisktalende borgere den lettiske politiske nation. Det anslås, at mere end 220.000 (14 procent af den samlede lettiske befolkning) etniske letter og deres efterkommere nu lever i udlandet, hovedsageligt i USA, Rusland, Canada, Storbritannien, Irland og Australien.

Antropologi

Letterne er middelhøje, mest blonde, delvis stærkt finskblandede.^[14]

Udbredelse

Letterne er bosatte ved Østersøens sydlige østbred. Mod nord grænser de til esterne, mod øst til russere, mod syd til litauere.^[14]

Sprog

Sammen med litauerne og med de nu uddøde Preussere, danner letterne den baltiske gren af den indoeuropæiske sproggruppe.^[14]

Historie

Letternes historie er historien om et folk opdelt i flere stammer, der længe var underkastet fremmede magter og først sent, det vil sige fra midten af det 19. århundrede, udviklede en national bevidsthed stærk nok til at skabe en egen nation. Allerede tidligt i middelalderen trængte søfarende finske stammer ind, og endnu i 13. århundrede ejede de hele Letlands kyst og meget af Kurlands, men nu har letterne genvundet det hele igen på nær en forsvindende rest af liver ved Kurlands nordvestspids Domesnæs.

Et undertrykt folk

Letterne var tidligere fredelige folk af agerdyrkere og hyrder. Deres historie som nation indledtes først, da de i korstogstiden mistede friheden. Uden at samle sig om en national kongeæt og adel, kuedes og kristnedes letterne i det 13. århundrede af tyske ordensriddere. Da ordensridderne blev protestantiske, måtte letterne følge trop, på nær de sydøstligste, der som polske undersåtter forblev romersk-katolske. Letterne delte skæbne med venderne; de blev gjort livegne og turde ej drive handel og håndværk. Dog prøvede ridderne ikke at fortyske dem, ville endda knap nok tillade dem brugen af tysk, der regnedes for en kulturel og økonomisk forret; de underkuedes sprog, lettisk (og estisk), kaldtes under ét for "utysk". Alligevel var det tyskbaltere, der lagde grunden til en folkelitteratur på lettisk, og den protestantiske trosform har sikkert fremmet letternes kulturelle opvågnen. Russervældet blev ingen national fare, omend den ortodokse kirkes vandt 50.000 letter. Tværtimod søgte russerne snarest at støtte letterne for derved at undergrave tyskernes herredømme. Vigtig var livegenskabets ophævelse, der brød de tyske erobreres værste tyranni over de indfødte. Letterne kunne frit pleje deres sprog i kirke og skole, udfoldede en livlig virksomhed i handel, industri og litteratur, grundlagde dampskibsselskaber og adskillige tidsskrifter.

Selvbevidstheden vågner

Nogen egentlig skarp kamp mellem letter og tyskere var der endnu ikke tale om i 19. århundrede, men ved den russiske revolution 1905 brød letternes had mod undertrykkerne ud i lys lue, og adskillige tyske godsejeres slotte blev stormede og nedbrændt. Tysklands nationale partier iværksatte en hjælpeaktion, hvis agitationsbølger selv nåede til Danmark, og indflydelsesrige tyskere i Letland hjalp af et ærligt hjerte russerne med at "genoprette orden", hvorefter nabolandene fyldtes med lettiske flygtninge. Under 1. verdenskrig blev letternes område krigsskueplads fra 1915 og kom under tysk militærstyre. Altyskerne tænkte sig allerede her at kunne virkeliggøre deres højtflyvende planer om fuldstændig at udjage letterne og erstatte dem med tyske nybyggere, men Tysklands nederlag forpurrede virkeliggørelsen. I stedet rev letterne sig løs fra Rusland i 1918, grundlagde deres egen stat og hævdede deres plads blandt Europas nationer.

Letterne udgjorde ved udråbelsen af Republikken Letland (Latvijas Republika), i alt omkring 1.050.000 indbyggere hvoraf 450.000 i det næsten rent lettiske Kurland, 392.000 i den større sydlige del af det gamle Livland, 175.000 i det tidligere Guvernement Vitebsk.^[14]

Noter

Eksterne henvisninger

• Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind XV, s. 722; opslag: Letter
• Andrey V. Khrunin, Denis V. Khokhrin, Irina N. Filippova, Tõnu Esko, Mari Neli, Natalia A. Bebyakova, Natalia L. Bolotova, Janis Klovins, Liene Nikitina-Zake, Karola Rehnström, Samuli Ripatti, Stefan Schreiber, Andre Franke, Milan Macek, Veronika Kruliǒva, Jan Lubinski, Andres Metspalu, Svetlana A. Limborska: "A Genome-Wide Analysis of Populations from European Russia Reveals a New Pole of Genetic Diversity in Northern Europe" (PLOS ONE; 2013, Volume 8, Issue 3) (engelsk)
• L. Pliss, K. Tambets, E.-L. Loogväli, N. Pronina, M. Lazdins, A. Krumina, V. Baumanis and R. Villems: "Mitochondrial DNA Portrait of Latvians: Towards the Understanding of the Genetic Structure of Baltic-Speaking Populations" (Annals of Human Genetics 70 (2006), s. 439-458) (engelsk)

Se også

• Lettisk (sprog)

Litteratur

• Ģērmanis, Uldis (2007). Ojārs Kalniņš (red.). The Latvian Saga (engelsk) (11. udgave). Riga: Atēna. ISBN 9789984342917. OCLC 213385330.

v d r Folkeslag Folkeslag i Afrika Afar Ashanti Baggara Basotho Boer Buskmand Cape Coloureds Ewe Fulaniere Furfolket Griqua Guancher Hamar Hausa Himba Hutu Hyksos Kabyle-folket Kanembu Khoikhoi (hottentot) Kongo-folket Kopter Makonde Medjai Mursier Ndau Ndebele Neo-Taíno nationer Ogaden Pygmæ Rifkabylerne Shona Songhai Swahili Tonga Toubou Tuareg Tutsi Twa Xhosa Zuluer Folkeslag i Europa Abkhasere Angelsaksere Armeniere Aserbajdsjanere Avarere Balkarere Baltere Baskere Bosniere Bulgarere Danskere Englændere Estere Finner Finlandssvenskere Flamlændere Frisere Færinger Gammelpreussere Georgiere Grækere Hamshinere Hviderussere Ingermanland-finner Ingrere Ingusjetere Islændinge Jotvingere Kalmukker Karelere Kasjubere Kosakker Krim-karaittere Krimtatarer Kurere Kvenere Letter Lezginere Lipka-tatarer Litauere Livere Makedonere Montenegrinere Nordmænd Ossetere Polakker Romaer Russere Rutulere Samer Selere Setoere Svenskere Tjerkessere Tjetjenere Tyskere Udinere Ukrainere Ungarere Vallonere Vendere Vepsere Votere Folkeslag i Asien Ainu Akha Aleutere Arabere Bai Bouyei Basjkirer Burjatere Dai Danifolket Derung Dong Enets Evener Evenker Finsk-ugriske folk Gelao Gond Göktürkere Han Hani Hazara Hmong Hui Jakuter Jurchen Jøder Kamtjadaler Karen Ketere Khanty Khitan Komier Kuchi Kurdere Lahu Li Lisu Lurere Manchuer Mansi Mariere Mederne Miao Mongoler Mordvinere Mosuo Nakhi Nenets Nganasanere Pashtuner Palæstinensere Qashqaiere Salar Samojeder Santalere Sarmater Selkuper Tadsjikere Tamilere Tatarer Tibetanere Tjuktere Tjuvasjer Tujia Turkmenere Tuvinere Udmurtere Uighur Wa Xianbei Xibe Yao Yi Zhuang Qiang Folkeslag i Oceanien Aboriginer Maori Folkeslag i Sydamerika Abiponere Arawak Aymara Barí (folk) Bororo Cariber Charrúa Chimú Ildlændere Jívaro Karitiana Komanti Kuna (folk) Maron Mapuche Muisca Omaguacas Pirahã Quechua-folket Shipibo-folket Tikuna Tupi-folket Uru Yanomami-folket Folkeslag i Nordamerika Apache Arapaho Azteker Beothuk Blackfoot Cajun Catawba Cayuga Cherokee Cheyenne Chickamauga Chickasaw Chippewa Choctaw Cree Havasupai Hoh Hohokam Lacandón Lakota Lenape Makah Maya Mohawk Mohegan Natchez Navajo Odawa Ojibwa Oneida Pawnee Pennsylvania Dutch Powhatan Shawnee Seneca Tolteker Tomahawk Wampanoag Wyandot Yupik Folkeslag i Arktis Inuit Se også: Etnografi, Kategori:Folkeslag

Spire Denne artikel relateret til Letland er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.