Letlands novadi

Byer og kommuner i Letland 1. juli 2021
Administrative opdelinger af Letland (fra 3. januar 2011)

Letland er fra 2021 opdelt i 36 novadi (pluralis, dansk: ~ kommuner), en formindskning fra 110. Derudover er der 7 bykommuner, altså i alt 43 administrative enheder fra 2021. Fra juni 2025 synker antallet fra 36 til 35 novadi, da Madona (midt i den østlige del af Letland) sammenlægges med Varaklani mod syd.

De 110 kommuner med folketal per 2011 var:[1]

KommuneFolketal (2011)
Aizkraukle kommune8.984
Jaunjelgava kommune5.797
Pļaviņas kommune5.680
Koknese kommune5.445
Nereta kommune3.878
Skrīveri kommune3.708
Alūksne kommune17.177
Ape kommune3.834
Balvi kommune14.154
Viļaka kommune5.665
Baltinava kommune1.177
Rugāji kommune2.363
Bauska kommune25.561
Iecava kommune9.059
Rundāle kommune3.698
Vecumnieki kommune8.786
Cēsis kommune18.246
Līgatne kommune3.684
Amata kommune5.667
Jaunpiebalga kommune2.390
Priekuļi kommune8.365
Pārgauja kommune3.953
Rauna kommune3.592
Vecpiebalga kommune4.161
Daugavpils kommune25.127
Ilūkste kommune7.994
Dobele kommune22.216
Auce kommune7.345
Tērvete kommune3.687
Gulbene kommune22.794
Jelgava kommune24.649
Ozolnieki kommune9.753
Jēkabpils kommune5.087
Aknīste kommune2.967
Viesīte kommune4.133
Krustpils kommune6.086
Salaspils kommune22.391
Krāslava kommune17.506
Dagda kommune8.286
Aglona kommune3.930
Kuldīga kommune24.850
Skrunda kommune5.313
Alsunga kommune1.470
Aizpute kommune9.265
Durbe kommune3.048
Grobiņa kommune9.345
Pāvilosta kommune2.850
Priekule kommune5.837
Nīca kommune3.579
Rucava kommune1.814
Vaiņode kommune2.613
Limbaži kommune17.781
Aloja kommune5.316
Salacgrīva kommune8.323
Ludza kommune14.226
Kārsava kommune6.278
Zilupe kommune3.353
Cibla kommune2.875
Madona kommune25.118
Cesvaine kommune2.802
Lubāna kommune2.537
Varakļāni kommune3.560
Ērgļi kommune3.193
Ogre kommune36.202
Ikšķile kommune8.798
Ķegums kommune5.735
Lielvārde kommune10.388
Preiļi kommune10.696
Līvāni kommune12.496
Riebiņi kommune5.536
Vecvārkava kommune2.113
Rēzekne kommune28.208
Viļāni kommune6.409
Baldone kommune5.478
Ķekava kommune21.913
Olaine kommune20.116
Salaspils kommune22.391
Saulkrasti kommune5.855
Sigulda kommune16.729
Inčukalns kommune7.935
Ādaži kommune10.027
Babīte kommune9.408
Carnikava kommune6.712
Garkalne kommune7.768
Krimulda kommune5.323
Mālpils kommune3.626
Mārupe kommune15.950
Ropaži kommune6.904
Sēja kommune2.293
Stopiņi kommune10.096
Saldus kommune25.604
Brocēni kommune6.233
Talsi kommune31.219
Dundaga kommune4.228
Mērsrags kommune1.638
Roja kommune3.972
Tukums kommune30.614
Kandava kommune8.885
Engure kommune7.575
Jaunpils kommune2.450
Valka kommune9.299
Smiltene kommune13.078
Strenči kommune3.827
Kocēni kommune6.311
Mazsalaca kommune3.460
Rūjiena kommune5.577
Beverīna kommune3.260
Burtnieki kommune8.307
Naukšēni kommune1.987
Ventspils kommune12.139

Historie

Letlands administrative-territorielle opdelinger har gennemgået adskillige reformer gennem historien, formet af politiske og sociale ændringer. Nedenfor er en oversigt over de vigtigste reformer:

1589
Oprettelse af starostier i Livland

Efter en revision af Livlands forfatning i 1589 blev Hertugdømmet Livland opdelt i 26 starostier eller distrikter, hvoraf 18 lå i det nuværende Letland. Centrene for disse starostier var ofte tidligere slotte fra Livlands Orden eller biskopper, som f.eks. Aizkraukle, Alūksne og Cēsis.

1617
Formula Regiminis i Kurland og Semgallen

Under hertug Friedrich af Kurland og Semgallen blev "Formula Regiminis" indført som hertugdømmets forfatning. Samtidig blev "Statuta Curlandica," juridiske love for regionen, implementeret. Disse forblev indflydelsesrige, selv efter hertugdømmets anneksion i 1795.[2]

1688
Sogne-distrikter i Svensk Vidzeme

Under svensk styre erstattede administrative reformer distriktsdomstole med sogne-distrikter. Vidzeme blev opdelt i administrative områder som Rīga- og Cēsis-distrikterne i den lettiske del og Pärnu- og Tartu-distrikterne i den estiske del.[3] Denne periode så også etableringen af et netværk af sognskoler.

1783
Rīga Vikariatet

I 1783 erstattede kejserinde Katarina II af Rusland Rīga Guvernementet med Rīga Vikariatet, som bestod af ni distrikter, heraf fire i det nuværende Letland og fem i Estland. Denne reform indførte lokale landdomstole med deltagelse af både jordejere og bønder.

1866
Bondekommuner

Med "Baltiske Provinsers Bondekommunelov" blev bondekommuner indført som erstatning for de tidligere sogne- og herrestrukturer. Disse selvstyrende enheder var ansvarlige for skatteopkrævning, vejvedligeholdelse, pleje af ældre og syge samt valg af lokale skolelærere.

1924
Opdeling i historiske regioner

Den lettiske republik vedtog en opdeling i fire historiske regioner—Kurzeme, Zemgale, Vidzeme og Latgale—samt 19 distrikter. Denne opdeling blev senere ændret under den tyske besættelse i 1941, hvor seks administrative regioner blev oprettet og opkaldt efter større byer.

1949
Sovjetiske reformer

Under sovjetisk styre blev amter og sogne afskaffet og erstattet af landdistrikter og landsbyer. Fra 1952 til 1953 havde Letland tre regioner—Liepāja, Rīga og Daugavpils—før yderligere ændringer reducerede antallet af distrikter.

2009
territorialreform

Efter genoprettelsen af uafhængighed overgik Letland til et enkelt-niveau kommunesystem i 2009. Denne reform afskaffede distriktsråd og konsoliderede sogne og landdistrikter til kommuner. Ni større byer fik republikansk bystatus, og territoriale enheder blev omstruktureret for at optimere administrativ effektivitet og servicekvalitet.

Disse reformer afspejler Letlands udviklende styreform, formet af regionale og udenlandske påvirkninger gennem århundreder.

Letland havde frem til kommunalreformen af 2009 26 distrikter og syv byer med særskilt status.

  1. Aizkraukles distrikt
  2. Alūksnes distrikt
  3. Balvis distrikt
  4. Bauskas distrikt
  5. Cēsis distrikt
  6. Daugavpils distrikt
  7. Daugavpils
  8. Dobeles distrikt
  9. Gulbenes distrikt
  10. Jēkabpils distrikt
  11. Jelgavas distrikt
  12. Jelgava
  13. Jūrmala
  14. Krāslavas distrikt
  15. Kuldīgas distrikt
  16. Liepājas distrikt
  17. Liepāja
  18. Limbažis distrikt
  19. Ludzas distrikt
  20. Madonas distrikt
  21. Ogres distrikt
  22. Preiļis distrikt
  23. Rēzeknes distrikt
  24. Rēzekne
  25. Rīgas distrikt
  26. Riga
  27. Saldus distrikt
  28. Talsis distrikt
  29. Tukums distrikt
  30. Valkas distrikt
  31. Valmieras distrikt
  32. Ventspils distrikt
  33. Ventspils

Referencer

  1. ^ TSG11-01. Resident population on 1 March 2011 by territorial unit and sex, Centrālā statistikas pārvalde.
  2. ^ Valdības formula no vesture.eu
  3. ^ Dunsdorfs, Edgars. Lielvidzemes kartes (17. un 18. gadsimtenī). Kārļa Zariņa fonds, Melnburna. 1986. ISBN 0959589163 10. lpp.

Medier brugt på denne side

Latvijas novadi (krāsās).png
(c) ​Wikipedia user Kikos, CC BY-SA 3.0
Administrative divisions of Latvia 2010—2021
Latvijas novadi 2021.png
Forfatter/Opretter: Lasks, Licens: CC BY-SA 4.0
Latvijas novadi pēc 2021. gada reformas