Letlands Nationalopera
Letlands Nationalopera (lettisk: Latvijas Nacionālā opera; forkortet LNO) er den nationale opera i Riga i Letland. Operakompagniet omfatter desuden Letlands Nationalballet (LNB), Letlands Nationaloperas kor og Letlands Nationaloperas orkester.
Historie
Riga havde allerede et tysktalende teater fra 1782, hvor der også opførtes opera og ballet, og dette havde til huse i Riga Stadteater (tysk: Riga Stadttheater) fra 1863. Det første forsøg på at skabe en lettisk nationalopera var i 1893. Lettiske Opera (lettisk: Latviešu opera) blev grundlagt i 1912 af Pāvuls Jurjāns, men få år senere under 1. verdenskrig blev operatruppen evakueret til Rusland. I 1918 genoprettedes Letlands Opera (lettisk: Latvju opera) ledet af Jāzeps Vītols, grundlæggeren af Letlands Musikakademi. Premiereforestillingen den 23. januar 1919 var af Wagners "Den flyvende hollænder". Efter Sovjetunionens okkupation af Letland blev operaen i 1944 omdøbt til Lettiske SSR's Statsopera- og Balletteater. I 1990 blev teatret igen omdøbt til det nuværende navn.
Bygningen
Operabygningen opførtes i 1863 af Sankt Petersborg-arkitekten Ludwig Bohnstedt, for det daværende tysksprogede stadsteater, og det er blevet renoveret flere gange; 1882–87 (efter en brand i 1882), 1957–58, 1991–95, og et moderne anneks blev tilføjet i 2001 med plads til 300 publikummer.
Eksterne henvisninger
- Hjemmeside (lettisk) (engelsk)
|
Koordinater: 56°56′58.10″N 24°6′50.55″Ø / 56.9494722°N 24.1140417°Ø
Spire Denne operaartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Spire Denne artikel om et lettisk bygningsværk og/eller en seværdighed er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
|
Medier brugt på denne side
Latvian Flag-Map
National Opera House in Riga, Latvia
Forfatter/Opretter: User:Booyabazooka, Licens: CC BY-SA 3.0
The dramatic masks of Thalia and Melpomene, the Muses of Comedy and Tragedy; rendered in highly stylized form.
(c) Diego Delso, CC BY-SA 3.0
Latvian National Opera, Riga, Latvia