Les Lanciers
Les Lanciers er en fransk-britisk selskabsdans som var populær i Europa i midten af 1800-tallet, men som i dag kun danses i Danmark, særligt på gymnasier og andre uddannelsesinstitutioner i forbindelse med fester, herunder den årlige gallafest. Dansen udføres i kvadriller af fire par, fire herrer og fire damer, og består af fem ture (afdelinger).
Historie
Les Lanciers stammer oprindeligt fra Storbritannien, hvor den blev kaldt The Lancers' Quadrilles (Lansebærernes Kvadrille).[1] Dansen blev udviklet af John Duval i 1817, og blev meget populær i 1820'ernes England i forskellige former. En af disse udgaver blev udviklet af Joseph Hart. Harts version nåede i 1850'erne Paris, hvor den i øvrigt ukendte komponist Joseph Meykiechel (1832-1892)[2] [3] under navnet J. Mikel komponerede nye melodier til dansen.
I 1860'erne nåede Harts version med Mikels melodier, Troisième quadrille des lanciers, til Danmark under navnet 'Les Lanciers', hvor dansen hurtigt blev populær i de højere sociale lag. August Bournonville gav privattimer i dansen og musikforlaget Wilhelm Hansen udgav noderne til Mikels musik, arrangeret for klaver. Herfra blev dansen udbredt til en række danseskoler, hvilket var med til at danne grobund for dens særstatus i Danmark. I begyndelsen af det 20. århundrede bredte den sig til højskoler og i folkedans-miljøer over hele landet. Og efterhånden er det så blevet en tradition på gymnasier og læreanstalter som årlig tradition, samtidig med at den stadig danses på hoffet. Traditionen blev afbrudt mange steder i 1970'erne, men vandt igen frem i 1980'erne, og er i dag meget udbredt.
Dansen var oprindeligt et udstyrsstykke med hjelme, faner og lanser. Der er en del eksercits i dansen, som det høres på musikken; navnlig i den store femte tur høres lansenérerne næsten komme ridende og deres løftede lanser fornemmes. Endvidere skal der marcheres taktfast i dansen. Herremøllen i 5. tur er en dansk tilføjelse.
Opbygning
Les Lanciers består af fem ture:
- 1. La Dorset
- 2. La Victoria - Komplimentturen
- 3. Les Moulinets - Damemøllen
- 4. Les Visites - Visitturen
- 5. Les Lanciers - Herremøllen
Referencer
- ^ Les Lanciers
- ^ [1] Arkiveret 28. december 2014 hos Wayback Machinese side 6
- ^ Baldans
Kilder
- Les Lanciers i Den Store Danske, Gyldendal
- Les Lanciers på Spillemandsdansen.dk Arkiveret 25. august 2018 hos Wayback Machine
- Derfor danser vi Lanciers. Videnskab.dk
- Frie noder af Les Lanciers i International Music Score Library Project - indeholder klavernoden til den sædvanligt anvendte musik.
- "SKA' VI DANSE LANCIERS" af Claus Jørgensen. Edition Wilhelm Hansen 1980.
- "LANCIERSBOGEN". Dansebeskrivelser. Dansens historie. Noder. Af Claus Jørgensen. Bogans Forlag 1996.
- "Lær at danse lancier – trin for trin til musik" af Jesper Asmussen.
- "Langsje på hjemmet". Bornholmske viser med Henning og Ann-Cathrin Larsen. Cd'en Mit land, min ø. HL 2002/1
 | Spire Denne artikel om dans eller danseudtryk er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter:
- Snowdance.jpg: Rick Dikeman
- derivative work: Hekerui
A performance of The Nutcracker ballet, 1981
Composite Photograph of Carnival, South End Exhibition Rink, Halifax, Nova Scotia, Canada, February 1899.
About 200 skaters and 1000 spectators attended the Carnival held in the South End Exhibition Rink (corner of Tower Road and Morris Street, near the present-day Cathedral Church of All Saints) in February 1899. The Halifax Daily Echo for 7 February described the participants:
"The Royal Canadian regiment and St. Patrick's bands rendered a splendid programme, including many waltzes, which the skaters and spectators enjoyed. The ice was never in better condition, and one well known skater said he had never seen a better sheet in his life. There was nothing very strikingly new in the costumes, though nearly all were very neat and some very pretty. There was only one group noticeable – the Geisha girls (Frank Stephen, D'Arcy Weatherbe and C. Grant) who were made up to represent three very presentable maidens. A lampshade costume, worn by Mrs. Green, was of crimpled paper arranged with pretty effect. Among the ladies who wore particularly nice costumes were Misses Burns and Seeton, as Black and White supplement; Miss Cameron, Yuletide; Miss Dimock, as Phyllis; Miss Darville, as an olden time lady, and Miss Farrell as Folly. Another costume that attracted notice was that of the Daisy, worn by a lady whose name was not among those registered. On a dark green dress were worked daisies, and she wore a little cape with a yellow centre near the neck and the petals falling over the shoulders. On her head was a hat which was a perfect representation of a large daisy, with a yellow centre and the rim of white petals. Among the gentlemen's costumes was the Pink Un', by Mr. Jones, R[oyal] A[rtillery]. It consisted of white satin knickerbockers, with pink satin cutaway coat and vest. A tall pink silk hat, with a miniature horse race on the crown, completed the costume, over which were scattered cards and sporting papers, the whole representing a well known English sporting paper. During the evening a couple of sets of lancers were danced, and these, with the waltzing, would give visitors an idea of how well Halifax people skate."