Lesław Ćmikiewicz

Lesław Ćmikiewicz
Personlig information
Fulde navnLesław Ćmikiewicz
Født25. august 1948 (75 år)
Polen Wrocław, Polen
Højde173 cm
PositionMidtbanespiller
Seniorkarriere*
ÅrHoldKampe(Mål)
1965–1970Śląsk Wrocław
1970–1979Legia Warszawa225(14)
Landshold
1970–1979Polen57(0)
Træner for
1982-1985Motor Lublin
1985-1986Stal Rzeszów
1986Górnik Zabrze
1988Pogoń Szczecin
1993Polen
2005–2006Tur Turek
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga.

† Kampe (mål).

Lesław Ćmikiewicz (født 25. august 1948 i Wrocław) er en polsk tidligere fodboldspiller (midtbane) og -træner.

Aktiv karriere

Klubkarriere

Ćmikiewicz spillede på klubplan i hjemlandet hos henholdsvis Śląsk Wrocław og Legia Warszawa. Længst tid tilbragte han hos Legia, hvor han var tilknyttet i ni et halvt år.[1]

Landsholdskarriere

Ćmikiewicz spillede desuden 57 kampe for det polske landshold.[2] Han var med i truppen til VM i 1974 i Vesttyskland, hvor polakkerne vandt bronze. Her spillede han seks af holdets syv kampe i turneringen, blandt andet bronzekampen mod Brasilien.[3]

Han deltog for Polen ved to olympiske lege. Ved OL 1972 i München vandt holdet først sin indledende pulje med tre sejre, hvorpå det i mellemrunden blev til sejr over Sovjetunionen og Marokko samt uafgjort 1-1 mod Danmark. Som vinder af puljen kom Polen derpå til at spille finale mod vinderen af den anden mellemrundegruppe, Ungarn, og her var Polen bagud 0-1 ved pausen. På to mål af Kazimierz Deyna i anden halvleg vendte holdet kampen og sikrede sig guldmedaljerne, mens Ungarn fik sølv og DDR og Sovjetunionen delte bronzen efter en kamp, der endte 1-1.[4]

Ved OL i 1976 i Montreal var fodboldturneringen ramt af flere afbud. Således bestod Polens indledende pulje kun af tre hold, og Polen vandt puljen med en sejr og en uafgjort. Ved dette OL gik de to bedste hold fra hver pulje videre til kvartfinaler, og her vandt Polen med 5-0 over Nordkorea. Med sejr på 2-0 i semifinalen over Brasilien var holdet klar til finalen mod DDR, som vandt 3-1, så denne gang blev det til OL-sølv til Polen og Deyna, mens Sovjetunionen vandt bronze med sejr over Brasilien.[5]

Trænerkarriere

Ćmikiewicz fungerede efter sit karrierestop i en årrække som træner, blandt andet for Górnik Zabrze og Polens landshold.[1]

Referencer

  1. ^ a b "Weltfussball.de: Lesław Ćmikiewicz". Hentet 2014-07-08. (tysk)
  2. ^ "RSSSF: Poland - Record International Players". Hentet 2014-07-08. (engelsk)
  3. ^ "RSSSF: 1974 World Cup". Hentet 2014-07-05. (engelsk)
  4. ^ Football, Men, olympedia.org, hentet 6. september 2023
  5. ^ Football, Men, olympedia.org, hentet 6. september 2023

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Flag of Poland (1928-1980).svg
Flag of Second Polish Republic and later People's Republic of Poland in period from March 29, 1928 to March 10, 1980. Red shade used here is HTML "vermilion" #E34234. Proportion 5:8.
Flag of Poland (1927–1980).svg
Flag of Second Polish Republic and later People's Republic of Poland in period from March 29, 1928 to March 10, 1980. Red shade used here is HTML "vermilion" #E34234. Proportion 5:8.