Leopold af Hohenzollern
Leopold | |
---|---|
Fyrst Leopold | |
Fyrste af Hohenzollern | |
Regerede | 2. juni 1885 – 8. juni 1905 |
Forgænger | Karl Anton |
Efterfølger | Vilhelm |
Ægtefælle | Antonia af Portugal (g. 1861) |
Børn |
|
Fulde navn | tysk: Leopold Stefan Karl Anton Gustav Eduard Tassilo |
Hus | Huset Hohenzollern |
Far | Karl Anton af Hohenzollern |
Mor | Josephine af Baden |
Født | 22. september 1835 Krauchenwies nær Sigmaringen, Hohenzollern-Sigmaringen |
Død | 8. juni 1905 (69 år) Berlin, Preussen, Tyskland |
Fyrst Leopold af Hohenzollern (tysk: Leopold Stefan Karl Anton Gustav Eduard Tassilo) (22. september 1835 – 8. juni 1905) var en tysk fyrste, der var mediatiseret fyrste af det lille fyrstendømme Hohenzollern i Sydtyskland og overhoved for den schwabiske linje af Huset Hohenzollern fra 1885 til 1905.
Hans kandidatur til den spanske trone i 1869-70 var årsag til en diplomatisk krise (Emsdepechen), der ledte til den fransk-preussiske krig i 1870-71.
Leopold var storebror til Dronning Stephanie af Portugal og Kong Carol 1. af Rumænien samt far til Kong Ferdinand 1. af Rumænien.
Biografi
Tidlige liv
Leopold blev født den 22. september 1835 i Krauchenwies nær Sigmaringen i Sydtyskland som den ældste søn af Karl Anton af Hohenzollern-Sigmaringen i hans ægteskab med Prinsesse Josephine af Baden. Karl Anton var regerende fyrste af Hohenzollern-Sigmaringen i 1848-1849, hvor Fyrstendømmet Hohenzollern-Sigmaringen blev mediatiseret og lagt ind under Kongeriget Preussen. Karl Anton var Preussens ministerpræsident i 1858-1862.
Prins Leopold giftede sig den 12. september 1861 i Lissabon i Portugal med Infantinde Antonia af Portugal, datter af den regerende dronning Maria 2. af Portugal i hendes ægteskab med Ferdinand 2., Kongegemal af Portugal. I ægteskabet blev der født tre sønner.
I 1869 døde den sidste fyrste af Hohenzollern-Hechingen. Karl Anton betragtede sig herefter som titulær fyrste af både Sigmaringen og Hechingen. I sine sidste år kaldte han sig derfor blot fyrste af Hohenzollern.
Den fransk-preussiske krig
I 1869-70 blev Leopold tilbudt den spanske trone, men måtte afslå under fransk pres. Det blev årsagen til en diplomatisk krise (Emsdepechen), der ledte til den fransk-preussiske krig i 1870-71.
Fyrste af Hohenzollern
Ved faderens død i 1885 tiltrådte Leopold som titulær fyrste af Hohenzollern og overhoved for den schwabiske linje af Huset Hohenzollern.
Fyrst Leopold døde 69 år gammel den 8. juni 1905 i Berlin. Fyrstinde Antonia overlevede sin mand med 8 år og døde den 27. december 1913 i Sigmaringen.
Ægteskab og børn
Leopold giftede sig den 12. september 1861 i Lissabon i Portugal med Infantinde Antonia af Portugal. I ægteskabet blev der født tre børn.
Navn | Født | Død | Bemærkninger |
---|---|---|---|
Med Antonia af Portugal | |||
Vilhelm | 7. marts 1864 | 22. oktober 1927 | Fyrste af Hohenzollern 1905–1918 Gift 1. gang i 1889 med Prinsesse Maria Theresia af Begge Sicilier Gift 2. gang i 1915 med Prinsesse Marie Adelgunde af Bayern |
Ferdinand | 24. august 1865 | 20. juli 1927 | Konge af Rumænien 1914–1927 Gift i 1893 med Marie af Edinburgh |
Karl Anton | 1. september 1868 | 21. februar 1919 | Gift i 1894 med Josephine af Belgien |
Slægtning til den rumænske konge
Leopolds yngre bror Karl blev Rumæniens første konge. Da Karls eneste barn, Prinsesse Marie, døde i 1874, blev Leopolds søn Ferdinand landets anden konge ved Karls død i 1914.
Eksterne henvisninger
Leopold Født: 22. september 1835 Død: 8. juni 1905 | ||
Titler som regent | ||
---|---|---|
Foregående: Karl Anton | Fyrste af Hohenzollern 1885 – 1905 | Efterfølgende: Vilhelm |
Medier brugt på denne side
Leopold , Prince of Hohenzollern with his wife Antónia and their 3 sons
Leopold von Hohenzollern-Sigmaringen.
Leopold and his wife Antonia, Prince and Princess of Hohenzollern
King Carol I of Romania with his older brother Leopold - Prince of Hohenzollern, Ferdinand (Leopold's son) - heir to Romania's throne, and Queen Elisabeth, 1889