Leonid Mandelsjtam
| Leonid Mandelsjtam | |
|---|---|
| Født | 4. maj 1879  Mahiljow, Hviderusland |
| Død | 27. november 1944 (65 år) Moskva, Rusland |
| Dødsårsag | Hjerte-kar-sygdom |
| Gravsted | Novodevitjekirkegården |
| Nationalitet |  Sovjetisk |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Strasbourgs Universitet, Metjnikovuniversitetet |
| Elev af | Karl Ferdinand Braun |
| Professorater | medlem af Sovjetunions Videnskabakademi |
| Medlem af | Sovjetunionens videnskabsakademi, Ruslands Videnskabernes Akademi |
| Beskæftigelse | Universitetslærer, fysiker |
| Fagområde | Lysspredning, oscillator, fysik |
| Arbejdsgiver | Moskvas statsuniversitet, Kejserlige Universitet i Novorossiysk |
| Elever | Mikhail Leontovitj, Igor Tamm, Aleksandr Andronov, Aleksandr Adolfovitj Vitt, Gabriel Gorelik med flere |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | D. I. Mendelejev-prisen, Leninordenen, Stalinprisen, Arbejdets røde fanes orden, Leninprisen |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Leonid Isaakovitj Mandelsjtam (russisk: Леонид Исаакович Мандельштам , hviderussisk: Леанід Ісаакавіч Мандэльштам tr. Leanid Isaakavitj Mandelsjtam ; født 4. maj 1879 i Mahiljow, Russiske Kejserrige (i dag Hviderusland, død 27. november 1944 i Moskva) var en sovjetisk fysiker med hviderussisk-jødisk baggrund.
Han studerede på Novorossiya-universitetet i Odessa, men blev bortvist i 1899 på grund af politiske aktiviteter og han fortsatte herefter sine studier ved universitetet i Strasbourg. Han forblev i Strasbourg indtil 1914, hvor han vendte tilbage til Rusland ved begyndelsen af Første Verdenskrig. Han blev tildelt Stalinprisen i 1942. Han døde i Moskva, 65 år gammel.[1]
Hovedvægten af hans arbejde var en teori om oscillationer, som omfattede optik og kvantemekanik. Han var en medopdager af uelastisk kombinationsspredning af lys, der nu bruges i ramanspektroskopi.[2][3] Den banebrydende opdagelse opdagelse (sammen med Grigorij Landsberg) fandt sted på Moskvas statsuniversitet blot en uge tidligere end en parallel opdagelse af de samme fænomener af C. V. Raman og K. S. Krishnan.[4] Opdagelsen er dog på engelsk (og i andre vestlige lande) det opkaldt efter Raman.
Referencer
- ^ E.L. Feinberg (2002). "The forefather". Physics-Uspekhi. 45 (1): 81. Bibcode:2002PhyU...45...81F. doi:10.1070/PU2002v045n01ABEH001126.
- ^ G.S. Landsherg, L.I. Mandelstam, "New phenomenon in scattering of light (preliminary report)", Journal of the Russian Physico-Chemical Society, Physics Section 60, 335 (1928).
- ^ G.S. Landsherg and L.I. Mandelstam (1928). "Über die Lichtzerstreuung in Kristallen". Zeitschrift für Physik. 50 (11-12): 769. Bibcode:1928ZPhy...50..769L. doi:10.1007/BF01339412.
- ^ Singh, Rajinder; Riess, Falk (2001). "The Nobel Prize for Physics in 1930 – A close decision?". Notes and Records of the Royal Society of London. 55 (2): 267-283. doi:10.1098/rsnr.2001.0143.
Eksterne henvisninger
 | Spire Denne naturvidenskabelige biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |
|
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter:
SVG by Indolences.
Recoloring and ironing out some glitches done by Rainer Klute., Licens: CC BY-SA 3.0Stylised atom. Blue dots are electrons, red dots are protons and black dots are neutrons.
Forfatter/Opretter: Ezhov268, Licens: CC BY-SA 4.0
This is a photo of a cultural heritage object in Russia, number: