Leonard Hayflick
| Leonard Hayflick | |
|---|---|
| Født | 20. maj 1928  Philadelphia, Pennsylvania, USA |
| Død | 1. august 2024 (96 år) Sea Ranch, Californien, USA |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | University of Pennsylvania (til 1956) |
| Beskæftigelse | Anatom, universitetsunderviser, biolog |
| Fagområde | Gerontologi, lægevidenskab, anatomi, cytologi, mikrobiologi |
| Arbejdsgiver | University of California, San Francisco (fra 1988), Wistar Institute (til 1968), Stanford University (1968-1976), Floridas Universitet |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Irving S. Wright Award of Distinction (1984), John Scott Award (2014), Lord Cohen Medal |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Leonard Hayflick (født 20. maj 1928 i Philadelphia, død 1. august 2024 i Sea Ranch, Californien[1]) var en amerikansk anatom, som var professor i anatomi ved University of California, San Francisco og professor i medicinsk mikrobiologi ved Stanford University. Han var også tidligere formand for Gerontological Society of America og med til at stifte National Institute on Aging (NIA). Han studerede aldringsprocesser i mere end 50 år og modtog en række forskningspriser og udmærkelser.
Han er kendt for at have opdaget, at normale menneskeceller deler sig et begrænset antal gange in vitro,[2] hvilket tilbageviste Alexis Carrels formodning om, at normale kropsceller er udødelige. Dette er kendt som Hayflickgrænsen. Hayflick påviste, at normale celler har en hukommelse og kan huske, hvor mange celledelinger de har udført.
Han udviklede de første diploide menneskelige cellekulturer og opdagede at alle dengang kendte menneskelige virusser kunne dyrkes i hans cellekultur WI-38. Cellekulturen blev brugt til at udvikle verdens først orale poliovaccine og har dannet grundlag for mange virusvacciner.[3]
Hayflick er også kendt for sin opdagelse af årsagen til kold lungebetændelse hos mennesker.[4] Det var tidligere antaget at det var en virussygdom, men Hayflick viste, at sygdommen skyldes en mycoplasma, en gruppe meget små bakterier uden cellevæg. Han navngiv Mycoplasma pneumoniae som han dyrkede på et medium, som han selv udviklede, og som bærer hans navn.
I 1959 udviklede Hayflick det første omvendte mikroskop til brug for cellekulturforskning. Hans omvendte mikroskop blev erhvervet af National Museum of American History under Smithsonian Institution i 2009.
Han udviklede i 1965 den første praktiske metode til fremstilling af celledyrkningsmedier i pulverform.
Hayflick er forfatter til bogen How and Why We Age (dansk: Hvordan og hvorfor vi ældes), som blev udgivet i august 1994 af Ballantine Books, New York City, og som siden 1996 har været tilgængelig som paperback.[5] Bogen er oversat til ni sprog og er udgivet i Brasilien, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn, Israel, Japan, Polen, Rusland og Spanien.
Hayflick og hans medarbejdere har på det kraftigste taget afstand fra "anti-aging medicin" og kritiseret organisationer som American Academy of Anti-Aging Medicine.[6] Hayflick har skrevet adskillige artikler, der kritiserer både muligheden for og ønskeligheden af at forlænge menneskers liv,[7][8] hvilket har fremkaldt kritiske reaktioner.[9]
Referencer
- ^ Leonard Hayflick (engelsk), legacy.com, hentet 7. august 2024}
- ^ Hayflick L (1965). "The limited in vitro lifetime of human diploid cell strains". Experimental Cell Research. 37 (3): 614-636. doi:10.1016/0014-4827(65)90211-9. PMID 14315085.
- ^ Olshansky, S.J.; Hayflick, L (2. marts 2017). "The Role of the WI-38 Cell Strain in Saving Lives and Reducing Morbidity". AIMS Public Health. 4 (2): 127-138. doi:10.3934/publichealth.2017.2.127. PMC 5689800. PMID 29546209.
- ^ Chanock, RM; Hayflick, L; Barile, MF (15. januar 1962). "Growth on artificial medium of an agent associated with atypical pneumonia and its identification as a PPLO". Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America. 48 (1): 41-9. Bibcode:1962PNAS...48...41C. doi:10.1073/pnas.48.1.41. PMC 285494. PMID 13878126.
- ^ Hayflick, Leonard (23. januar 1996). How and Why We Age (Reprint udgave). Ballantine Books. ISBN 978-0-345-40155-7.
- ^ Olshansky SJ; Hayflick L; Carnes BA (2002). "Position statement on human aging". The Journals of Gerontology: Series A. 57 (8): B292-B297. doi:10.1093/gerona/57.8.B292. PMID 12145354.
- ^ Hayflick L (1998). "Aging is not a disease". Aging. 10 (2): 146. PMID 9666198.
- ^ Hayflick L (2004). "'Anti-aging' is an oxymoron". The Journals of Gerontology: Series A. 59 (6): B573-B578. CiteSeerX 10.1.1.688.9929. doi:10.1093/gerona/59.6.b573. PMID 15215267.
- ^ Rae, MJ (2005). "Anti-aging medicine: fallacies, realities, imperatives". The Journals of Gerontology: Series A. 60 (10): 1223-1227. doi:10.1093/gerona/60.10.1223. PMID 16282551.