Sankt Petersborg
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
| Sankt Petersborg Sankt Petersburg  | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| |||||
 (c) Alex 'Florstein' Fedorov, CC BY-SA 4.0 | |||||
| Overblik | |||||
| Land |  Rusland | ||||
| Motto | Piter Питер | ||||
| Borgmester (fra 2018)[1] | Aleksandr Beglov | ||||
| Føderalt distrikt | Nordvestlige | ||||
| Føderal enhed | Føderal by | ||||
| Grundlagt | 27. maj 1703 [2] | ||||
| Postnr. | 199406, 190000 | ||||
| Telefonkode | 812 | ||||
| Nummerpladebogstav(er) | 78, 98, 178, 198 | ||||
| Demografi | |||||
| Indbyggere | 5.384.342 (2021)[3] | ||||
| - Areal | 1.439 km² | ||||
| - Befolkningstæthed | 3.742 pr. km² | ||||
| Storbyområde | 5.400.000-6.200.000 Iflg. forskellige skøn | ||||
| Andet | |||||
| Tidszone | Europa/Moskva, UTC+3 (MSK), Moskva-tid | ||||
| Højde m.o.h. | 3 m | ||||
| Hjemmeside | gov.spb.ru | ||||
| Oversigtskort | |||||
 | |||||
  Sankt Petersborg | |||||
| UNESCO Verdensarvsområde Den gamle bydel i Sankt Petersborg og relaterede monumenter | |
|---|---|
| Land | Rusland |
| Type | Kultur |
| Kriterium | i, ii, iv, vi |
| Reference | 540 |
| Indskrevet | 1990 |
Sankt Petersborg (russisk: Санкт-Петербу́рг, tr. Sankt-Peterbúrg i daglig tale "Петер" (dansk: ~ Peter) er en storby ved floden Neva i det nordvestlige Rusland. Byen har officielt 5.384.342 (2021)[3] indbyggere, men tallet er sandsynligvis højere pga. indvandring fra Ruslands landdistrikter og de tidligere sovjetrepublikker.
Byen har været kendt som Petrograd (russisk: Петроград, 1914–1924) og Leningrad (russisk: Ленинград, 1924–1991). Det nuværende russiske navn, der er tysk inspireret, blev genindført i 1991.
En af byens berygtede indbyggere er den russiske præsident, Vladimir Putin.
Historie
Sankt Petersborg blev grundlagt i 1703 af Peter den Store i en sump i Ingermanland, der havde været under svensk kontrol siden freden i Stolbova i 1617, hvor Rusland afstod området. Det blev genindtaget af Rusland i begyndelsen af Den store nordiske krig (1700–1721). Området blev officielt afstået til Rusland i 1721. Byen blev anlagt som Ruslands "vindue til Europa" som led i Peter den Stores plan om at tiltrække vesteuropæiske kunstnere, intellektuelle, håndværkere m.v.
Efter udbruddet af 1. verdenskrig blev byen omdøbt 31. august 1914 på ordre af tsar Nikolaj 2. for at undgå, at den russiske hovedstad bar et tyskklingende navn. Det nye navn Petrograd betød også "Peters By". Byen blev efter Februarrevolutionen 1917 og tsardømmets fald hjemsted for tre på hinanden følgende borgerlige regeringer, der arbejdede for at give Rusland en grundlov og afholde frie valg. De borgerlige regeringer blev imidlertid udfordret af bolsjevikpartiet, der krævede magten overdraget til fabriksarbejderne. (De udgjorde et meget lille mindretal i byen og et endnu mindre på landsplan).
Afgørende for at bolsjevikkerne kunne overtage magten i byen under Oktoberrevolution var Lenins ankomst til byen. Han var af tyskerne hjulpet ud af sit eksil i Schweiz.
Oktoberrevolutionen i 1917 brød ud i Petrograd og blev startskuddet til den russiske borgerkrig. Under den blev byen højborg for bolsjevikkerne og var sammen med Moskva deres stærkeste bastion. Byen forblev Ruslands hovedstad, indtil Lenin og hans styre flygtede til Moskva 5. marts 1918. Lenin døde i Moskva 23. januar 1924, og tre dage efter blev Petrograd omdøbt til Leningrad ("Lenins By").
Da Finland blev angrebet i november 1939, blev det søgt retfærdiggjort af en påstand om, at Sovjetunionen ville styrke forsvaret af Leningrad. Historiske finske bosætninger lå tæt på Leningrads forstæder, fordi Peter den Store havde anlagt sin hovedstad på nyerobret land. Stalin ønskede at deportere hele områdets finske befolkning.
Under 2. verdenskrig blev byen udsat for kraftige tyske angreb, men det lykkedes dem aldrig at erobre byen. De belejrede den i mere end 900 dage, hvor den kun havde forbindelse til resten af Sovjetunionen via en jernbane over Ladoga-søen. Belejringen af Leningrad kostede ca. 800.000 af byens 3.000.000 indbyggere livet. Byen blev på grund af sit mod den første sovjetiske by, der fik hæderstitlen "Helteby". I visse officielle sammenhænge bruges navnet "Heltebyen Leningrad" stadig.
Efter Sovjetunionens opløsning udskrev bystyret i Leningrad en folkeafstemning, om byen skulle have sit gamle navn tilbage. 54% stemte for, og 6. september 1991 var Sankt Petersborg tilbage på landkortet. Provinsen omkring byen bærer imidlertid stadig det sovjetiske navn Leningrad oblast. Selve byen er en føderal by.
Geografi
Sankt Petersborg bys areal er 605,8 km², mens arealet for den føderale enhed, der indeholder Sankt Petersborg by er 1.439 km². Byen er delt i 81 kommunale okrugs, ni kommunale byer og 21 kommunale bosættelser. De kommunale byer er Kolpino, Krasnoje Selo, Kronstadt, Lomonosov, Pavlovsk, Petergof, Pusjkin, Sestroretsk og Zelenogorsk.
Byens delstat ligger omkranset af Leningrad oblast (russisk: Ленингра́дская о́бласть, tr. Leningradskaja oblast). Det administrative center ligger i Sankt Petersborg.
Petersborg ligger ved bredden af Nevabugten og Den Finske Bugt og på øer i floddeltaet. Den største er Vasilijøen (udover den kunstige ø mellem Obvodnijkanalen og Fontanka og Kotlin i Nevabugten), Petrogradskij, Dekabristov og Krestovskij. Sidstnævnte sammen med Jelagin og Kamennyj øerne er hovedsageligt dækket af parker. Det karelske næs, nord for byen, er et populært ferieområde. I syd krydser Sankt Petersborg Baltiske-Ladoga klint og når til Izjoraplateauet.
Sankt Petersborgs højde går fra havniveau til Orekhovaya bakken 175,9 m o.h. i Duderhofer bakkerne mod syd. Byen vest for Liteyny Prospekt 4 m over havet har lidt under talrige oversvømmelser. Oversvømmelserne i Sankt Petersborg bliver udløst af højvande i Østersøen forårsaget af vestenvind i Neva-bugten. De mest katastrofale oversvømmelser er: 1824, 421 centimeter over havets overflade, over tre hundrede bygninger blev ødelagt[4], 1924, 380 centimeter, 1777, 321 centimeter, 1955, 293 centimeter og 1975, 281 centimeter. For at forhindre oversvømmelser er Sankt Petersborgdæmningen bygget.[5]
Siden 1700-tallet er byområdet udvidet ved opfyldning: nogle steder er der fyldt op med mere end 4 meter og flere tidligere øer er blevet landfaste, samtidigt er hydrologien i byen blevet ændret. Ud over Neva og dens bifloder er andre vigtige floder i den føderale by Sankt Petersborg: Sestra, Óchta og Izjora. Den største sø er Sestroretskij razliv mod nord, fulgt af Lachtinskij razliv, Suzdal søerne og andre mindre søer.
På grund af placeringen ved ca. 60° N varierer dagens længde i Sankt Petersborg: fra 5 timer og 53 minutter til 18 timer og 50 minutter. Fra midten af maj til midten af juli, hvor tusmørket kan vare hele natten, kaldes "Sankt Petersborg hvide nætter".
Klima
Sankt Petersborg har ifølge Köppens klimaklassifikation (Dfb) et fugtigt kontinentalklima. Med udpræget modererende indflydelse fra Østersøen, der resulterer i varme, fugtige og korte somre og lange, kolde våde vintre.
Den gennemsnitlige dagtemperatur i juli er 23° C; med maksimumtemperatur på 37,1° C, målt under den nordlige halvkugles hedebølge i 2010.[6] Vinter minimumstemperatur på -35,9° C blev målt i 1883. Den gennemsnitlige årlige temperatur er 5,8° C. Nevafloden fryser normalt til i november/december, og isen bryder op i april. Fra december til marts er der i gennemsnit 118 dage med snedække, som når en gennemsnitlig dybde på 19 cm i februar.[7] Byen er i gennemsnit frostfri i 135 dage om året. Byen har et lidt varmere klima end forstæderne. Vejrforholdene er ganske variable hele året rundt.[8][9]
Gennemsnitlig årlig nedbør er på 661 mm og når maksimum i sensommeren. Jordfugtighed er næsten altid høj på grund af lavere fordampning på grund af det kølige klima. Luftfugtigheden er 78% i gennemsnit, og der er i gennemsnitligt 165 overskyede dage om året.
| Vejr for Sankt Petersborg | |||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Jan | Feb | Mar | Apr | Maj | Jun | Jul | Aug | Sep | Okt | Nov | Dec | År | |
| Gennemsnitlig maks °C | −3 | −3 | 2 | 9,3 | 16 | 20 | 23 | 20,8 | 15 | 8,6 | 2 | −1,5 | 9,1 |
| Gennemsnitlig °C | −5,5 | −5,8 | −1,3 | 5,1 | 11,3 | 15,7 | 18,8 | 16,9 | 11,6 | 6,2 | 0,1 | −3,7 | 5,8 |
| Gennemsnitlig min °C | −8 | −8,5 | −4,2 | 1,5 | 7 | 11,7 | 15 | 13,4 | 8,8 | 4 | −1,8 | −6,1 | 2,7 |
| Gennemsnitlig nedbør mm | 44 | 33 | 37 | 31 | 46 | 71 | 79 | 83 | 64 | 68 | 55 | 51 | 661 |
| Kilde (29. marts 2013): Pogoda.ru.net[7] | |||||||||||||
Seværdigheder
Panorama fra en park i Sankt Petersborg; til venstre i billedet, på kanalens fjerne bred, ses Eremitagen med Vinterpaladset.
(c) Alex 'Florstein' Fedorov, CC BY-SA 4.0Isaak-katedralen.
Malo-Kalinkin broen.
St. Petersborgs institut for litteratur.
Den gamle bydel i Sankt Petersborg og dens monumenter blev optaget på UNESCO's verdensarvsliste i 1990 i henhold til kriterierne i, ii, iv og vi[10]
Vigtige seværdigheder i byen:
|
|
|
Kultur
Personer fra Sankt Petersborg
Kategorien Personer fra Sankt Petersborg indeholder alle eksisterende artikler.Komponister fra Sankt Petersborg
| Forfattere fra Sankt Petersborg | Videnskabsfolk fra Sankt Petersborg
|
Bands fra Sankt Petersborg
- Leningrad
- Alisa
- Akvarium
- Kino
Zenit Skt. Petersborg
Byens største fodboldhold hedder Zenit Skt. Petersborg. Det spiller i den bedste russiske række og vandt 2008-udgaven af UEFA cuppen. Klubbens forhenværende angriber Andrej Arsjavin er anfører for det russiske landshold, og klubben er i skarp konkurrence med hovedstadsklubben CSKA Moskva om at føre i ligaen.
Venskabsbyer
Sankt Petersborg er venskabsby med følgende byer:[11]
Referencer
- ^ Officiel hjemmeside for Sankt Petersborg: Om guvernøren Arkiveret 30. marts 2013 hos Wayback Machine (russisk), hentet 30. oktober 2013.
- ^ Officiel hjemmeside for St. Petersburg. St. Petersburg in Figures Arkiveret 19. februar 2009 hos Wayback Machine
- ^ a b www.citypopulation.de, hentet 27. september 2022 (fra Wikidata).
- ^ The level of flooding is measured near Saint Petersburg Mining Institute, which is normally 11 cm a.s.l.
- ^ Нежиховский Р. А. Река Нева и Невская губа, Leningrad: Гидрометеоиздат, 1981.
- ^ Politiken: Om hedebølgen i 2010
- ^ a b "Pogoda.ru.net" (russisk). Weather and Climate (Погода и климат). Hentet 29. marts 2013.
- ^ "Climate St. Peterburg - Historical weather records". Tutiempo.net. Hentet 16. november 2012.
- ^ "Архив погоды в Санкт-Петербурге, Санкт-Петербург". Rp5.ru. Hentet 16. november 2012.
- ^ UNESCO: Historic Centre of Saint Petersburg and Related Groups of Monuments, hentet 28. marts 2015, (engelsk)
- ^ Sankt Petersborgs officielle hjemmeside: Om venskabsbyer Arkiveret 19. november 2012 hos Wayback Machine (russisk), hentet 30. oktober 2013
Se også
- Liste over byer i Rusland
Eksterne henvisninger
| ||||||||||||
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Andrey Salnikov, Licens: CC BY-SA 3.0
This is a photo of a cultural heritage object in Russia, number:
(c) Alex 'Florstein' Fedorov, CC BY-SA 4.0
This is a photo of a cultural heritage object in Russia, number:
Forfatter/Opretter: Tryola, Licens: CC BY-SA 3.0
This is a photo of a cultural heritage object in Russia, number:
Forfatter/Opretter: A.Savin, Licens: FAL
Exterior view of the Pushkin House on Vasilievsky Island in Saint Petersburg, Russia
.svg)
Great Coat of Arms of Saint Petersburg (2003)
Flag of Saint Petersburg, Russia
(c) Alex 'Florstein' Fedorov, CC BY-SA 4.0
Peter & Paul fortress in Saint Petersburg
Forfatter/Opretter: Lokal_Profil, Licens: CC BY-SA 2.5
Map Russia highlighting the Northwestern Federal districts.
Позиционная карта Северо-Западного федерального округа
- Проекция — коническая равнопромежуточная.
- первая стандартная параллель — 60°00′с.ш.
- вторая стандартная параллель — 76°00′с.ш.
- средний меридиан — 39°00′в.д.
- Формулы расчёта координат:
x = {{#expr: 50 + 190.9859317 * (1.588221132 - ({{{2}}}*pi / 180)) * sin(0.924174135 * ({{{1}}} - 39) * pi / 180) * 1.244166667}}
y = {{#expr: 50 - 190.9859317 * (0.401397241 - (1.588221132 - ({{{2}}}*pi / 180)) * cos(0.924174135 * ({{{1}}} - 39) * pi / 180))}}
Forfatter/Opretter: No machine-readable author provided. Cormaggio assumed (based on copyright claims)., Licens: CC BY-SA 2.5
General staff building, in St. Petersburg, Russia, with Pevchesky Bridge across the Moika river and the Second Winter Bridge over the Winter canal in the foreground. Image taken by Cormaggio, April, 2006.
Forfatter/Opretter: Dgies, Licens: CC BY-SA 3.0
Saint Petersburg's population (1720-2013).
Forfatter/Opretter: Panther, Licens: CC BY-SA 3.0
Panorama of St. Petersburg, from the Palace Bridge
A 1×1 transparent image. Useful for when a template requires an image but you don't have one.
Forfatter/Opretter: Herbert Ortner, Licens: CC BY 3.0
View from Sowjetskaja Hotel to St. Nicholas Cathedral around midnight in July. In the background Saint Isaac's Cathedral and the towers of Saint Peter & Paul Cathedral can be seen. (Scan from slide)
Forfatter/Opretter: No machine-readable author provided. Obersachse assumed (based on copyright claims)., Licens: CC BY-SA 3.0
Object: Saint Petersburg
- Description: Saint Petersburg locator map
- Author: Obersachse
- Created: 2007-05-16
- Source: image:Spb all districts 2005 abc rus.svg, drawn by Panther using Corel Draw
.svg)
.svg)
Flag of Canada introduced in 1965, using Pantone colors. This design replaced the Canadian Red Ensign design.
Finlands flag
Flag of Iran. The tricolor flag was introduced in 1906, but after the Islamic Revolution of 1979 the Arabic words 'Allahu akbar' ('God is great'), written in the Kufic script of the Qur'an and repeated 22 times, were added to the red and green strips where they border the white central strip and in the middle is the emblem of Iran (which is a stylized Persian alphabet of the Arabic word Allah ("God")).
The official ISIRI standard (translation at FotW) gives two slightly different methods of construction for the flag: a compass-and-straightedge construction used for File:Flag of Iran (official).svg, and a "simplified" construction sheet with rational numbers used for this file.
Det er let at give dette billede en kant
The flag of Slovenia.
- "The construction sheet for the coat of arms and flag of the Republic of Slovenia
- is issued in the Official Gazette Uradni list Republike Slovenije #67, 27 October 1994
- as the addendum to the Law on the coat of arms and flag."
Used color: National flag | South African Government and Pantone Color Picker
| grøn | rendered as RGB 0 119 73 | Pantone 3415 C |
| gul | rendered as RGB 255 184 28 | Pantone 1235 C |
| rød | rendered as RGB 224 60 49 | Pantone 179 C |
| blå | rendered as RGB 0 20 137 | Pantone Reflex Blue C |
| hvid | rendered as RGB 255 255 255 | |
| sort | rendered as RGB 0 0 0 |
The national flag of Kingdom of Thailand since September 2017; there are total of 3 colours:
- Red represents the blood spilt to protect Thailand’s independence and often more simply described as representing the nation.
- White represents the religion of Buddhism, the predominant religion of the nation
- Blue represents the monarchy of the nation, which is recognised as the centre of Thai hearts.
.svg){kind=link}
Flag of Austria with the red in the Austrian national colours which was official ordered within the Austrian Armed Forces (Bundesheer) in the characteristic “Pantone 032 C” (since May 2018 the Red is ordered in the characteristic “Pantone 186 C”.)
Forfatter/Opretter: User:MatthiasKabel, Licens: CC BY-SA 3.0
کلیسای کیشی در غرب روسیه، ناحیه مرکزی فدرالی
Forfatter/Opretter: Walter Smith from Seattle, WA, USA, Licens: CC BY 2.0
Palace Square in Sankt Peterburg. From an open window in the Hermitage.
Klyuchevskoi from north, with the Kamen (4579 m) in the background at the right site.
Forfatter/Opretter: Kirsten Buerger, Licens: CC BY-SA 3.0
Shaman Rock, Olchon Island, Lake Baikal, Russia, Russland
