Lene Høst-Madsen
Lene Høst-Madsen (født d. 8. april 1967 i Esbjerg) er en dansk arkæolog, der er direktør for Museum Skanderborg.[1][2] Høst-Madsen blev tidligt i sin karriere kendt for sit arbejde med den vestjyske jernudvindingsplads, Snorup, hvor hun har forsket i mulighederne for proveniensbestemmelse af slaggeinklusioner i jern fremstillet ved den indirekte metode.[3][4][5] Derefter specialiserede hun sig i udgravning af store, komplekse urbane lokaliteter fra middelalder og nyere tid ved udgravningen af en losseplads fra 1700-tallet på Esplanaden i København eller skibene på Dokøen.[1][6][7][8] Høst-Madsen har været en stor fortaler for at nyere tids arkæologi skulle inddrages som en disciplin i arkæologifaget.[4][9] Siden 2013 har Høst-Madsen været direktør for Museum Skanderborg,[10] og har i dag fokus på formidling af arkæologi i nye formater.[11][12]
Karriere
Høst-Madsen fik sin HF-eksamen fra Grindsted Gymnasium & Højere Forberedelseseksamen i 1986. Høst-Madsen begyndte at læse klassisk arkæologi på Københavns Universitet i 1990.[1] I 1991 skiftede Høst-Madsen over til at læse forhistorisk arkæologi, mens studiet stadig havde adresse på Vandkunsten 5.
I 1995 blev Høst-Madsen bachelor i arkæologi, og i 1998 blev hun cand.mag. i arkæologi med sit speciale Jernets vidnesbyrd, med hovedvægt på Snorup – en jernudvindingsplads fra yngre romertid og ældre germanertid.[4]
Høst-Madsen startede sin karriere som feltarkæolog under studiet. Hendes første udgravningsjob var en 4 ugers ansættelse på Museet for Sønderskov.[1]
Fra 1998-2000 havde Høst-Madsen flere midlertidige jobs på Varde Museum og Museum Færgegården og desuden barselsorlov.[1]
Mellem 2000-2006 var Høst-Madsen udgravningsleder på Københavns Museum, hvor hun ledede udgravningen af flere komplekse, urbane lokaliteter.[1] Fra 2006-2008 var Høst-Madsen leder af den arkæologiske afdeling på Københavns Museum.[6]
Fra 2008-2013 var Høst-Madsen projektleder for de arkæologiske udgravninger i forbindelse med Metro City Ringen i København, der blev varetaget af Københavns Museum.[6][1]
Siden 2013 har Høst-Madsen været direktør for Museum Skandeborg.[1][2][10]
I 2019 blev Høst-Madsen forskningsbedømt af lektor, ph.d. Tim Flohr Sørensen fra Københavns Universitet og museumsinspektør, ph.d. og museumshef Vivi Lena Andersen fra Rudersdal Museer. Sådan en forskervurdering betyder, at Høst-Madsen har haft en forskningsproduktion gennem sin karriere, der svarer til to års fuldtidsforskning.[13] Høst-Madsens forskningsproduktion svarer i omfang og kvalitet til det, der forventes af en person, der har gennemført et ph.d.-studie.[4]
Jernudvinding i Snorup
Høst-Madsen gravede i flere sæsoner på den vestjyske jernudvindingsplads Snorup sammen med Olfert Voss og Lene Behrmann Frandsen.[14][15] I Snorup er der blandt andet udgravet et stort antal jernudvindingsovne fra jernalderen,[3] og Høst-Madsen skrev sit speciale om netop Snorup. Høst-Madsen forskede i den forbindelse i mulighederne for proveniensbestemmelse af slaggeinklusioner i jern fremstillet ved den indirekte metode. I den periode samarbejdede Høst-Madsen med Vagn Fabritius Buchwald, Danmarks Tekniske Universitet.[3]
Nyere tids arkæologi
Sideløbende med udgravningerne af flere store komplekse urbane lokaliteter fra middelalder og nyere tid i København, har Høst-Madsen arbejdet strategisk med at udvikle potentialet indenfor nyere tids arkæologi i Danmark i samarbejde med danske og udenlandske historikere og arkæologer.[16] Arbejdet har resulteret i en lang række artikler og bogen Across the North Sea.[17] I dag er nyere tids arkæologi en integreret del af arkæologifaget på Aarhus Universitet.[4][18]
Museum Skanderborg
Høst-Madsen har været ansat som direktør for Museum Skanderborg siden 2013,[1] og Høst-Madsen er dedikeret til arbejdet med at udvikle nye formidlingsformater for arkæologien. Det kan f.eks. være i samarbejdet mellem kunst og arkæologi,[11] community building,[19] borgerudgravninger eller projektet arkæologi på recept.[20][21]
I dag er Høst-Madsen ansvarlig for etableringen af et nyt kulturhistorisk museum på Skanderborg Station under navnet Den Kulturelle Ventesal på Perron1,[22][23] der - som navnet antyder - bliver indrettet i en ventesal, og vil fungere som museum og arkiv.[24] Museet er et forsøg på at gøre det nemmere for borgerne at komme på museum,[25] og det er planen, at det skal åbne i 2025.[26]
Medlemskaber
- 2006-: Editorial advisor, Post Medieval Archaeology.[4]
- 2009-2013: Formand for Det Arkæologiske Råd under Kulturstyrelsen.[1][4]
- 2015-: Medlem af EAA Working Party, Integrating the Management of Archaeological Heritage and Tourism.[27]
- 2017-2022: Formand for Midtjyske Museers Udviklingsråd MMU.[4][28]
- 2022-: Medlem af Midtjyske Museers Udviklingsråd MMU.[28][4]
- 2019-2023: Medlem af Norges Museumsforbunds jury til udpegelse af årets museum i Norge.[29]
- 2022-2025 udpeget til at sidde i Slots- og Kulturstyrelsens arkæologiske udvalg DAU (Den Arkæologiske Arbejdsgruppe), med specialviden indenfor nyere tids arkæologi.[30]
- 2022-2025 udpeget til at sidde i aftagerpanelet på Institut for Kultur og Samfund, Århus Universitet.[31]
Bibliografi
- Mette Lykkegård-Maes & Lene Høst-Madsen (2023). ”Kunstlaboratorium på Perron1”. Museum Skanderborgs Årbog 2022, S. 122-131. ISBN 978-87-89198-22-4
- Lene Høst-Madsen & Søren Sindbæk (2021). ”Preface”. I: Anne Pedersen & Merethe Schifter (red). Horse and Rider in the late Viking Age: Equestrian burials in perspective, S. 9-12. ISBN 9788771849981
- Lene Høst-Madsen, M. Purup & N.B. Dissing (2018). “The eScape Project: Combining Archaeology and Art to Merge the Past with the Present”. I: Willems (red.) Multidisciplinary Perspectives in Archaeological Heritage Management. ISBN (Trykt)978-3-319-92756-5
http://www.archaeology.dk/upl/16428/AF3708MollerupHstMadsenBangsboDissingogPurupSRTRYK.pdf
https://www.academia.edu/8169823/_Historical_Archaeology_and_archaeological_practice_in_Denmark_
|
Referencer
- ^ a b c d e f g h i j Dennis Bjerre Christiansen (2013). ”Opstået fra Københavns undergrund”. Aarhus Stiftstidende. Link til interview
- ^ a b Om Lene Høst-Madsen
- ^ a b c Om jernudvinding
- ^ a b c d e f g h i Lene Høst-Madsens forskerprofil på Pure
- ^ Lene Høst-Madsen & V.F. Buchwald (1999). “The characterisation and provenancing of ore, slag and iron from the iron producing iron age settlement at Snorup”. Historical Metallurgy. Volume 33(2). London.
- ^ a b c (2011). ”Skatkammer tre meter under storby”. Jyllands-Posten. Link til interview
- ^ Lene Høst-Madsen (2002). ”Ankerøen og skibsvragene på Dokøen”. Københavns Kronik, 95, S. 3-5. Link til artikel
- ^ Lene Høst-Madsen (2005). ”Operaens skibe”. Weekendavisen. 1. april 2005.
- ^ Katrine Barslev (2009). ”Arkæologiens førstedame”. Kristeligt Dagblad. Link til artikel
- ^ a b Om Museum Skanderborg
- ^ a b Om eSCAPE på Øm
- ^ Christian Bæk Lindtoft (2022). ”Jagter national og global anerkendelse: Én er forretningskvinde, én er museumskvinde – kan de sætte nye standarder for Museum Skanderborg?” SkanderborgLiv. Link til interview
- ^ Om forskning på de danske museer
- ^ Lars Christian Nørbach (2014). ”Olfert Voss – 1926-2014 – en odysé”. Arkæologisk Forum, 30, S. 3-6. Link til artikel
- ^ Lene Behrmann Frandsen & Lene Høst-Madsen (2006). ”Snorup the never ending story”. I: Tatyana Smekalova & Jørgen Steen Jensen (red.). En hilsen til Olfert Voss. Sankt Petersborg. ISBN 5-7422-1092-2
- ^ Hoda El-Sharnouby, Katarina Zander & Lene Høst-Madsen (2009). ”Byens ben”. Weekendavisen.
- ^ H. Harnow, D. Cranstone, P. Belford & Lene Høst-Madsen (red.) (2012). Across the North Sea Later Historical Archaeology in Britain and Denmark, C. 1500-2000 AD. ISBN 978-87-7674-658-2
- ^ Afdeling for Arkæologi og Kulturarvsstudier. Aarhus Universitet
- ^ Om community building
- ^ (2022). ”Borgerudgravning og pop-up museum i Dyrehaven: Nu skal Luftwaffes tid i Skanderborg afdækkes”. Uge-Bladet Skanderborg. Link til artikel
- ^ Claus Sonne (2024). ”Arkæologi skal gøre os sundere”. Link til artikel
- ^ Om Perron1
- ^ Christian Bæk Lindtoft (2022). ”Jagter national og global anerkendelse: Én er forretningskvinde, én er museumskvinde – kan de sætte nye standarder for Museum Skanderborg?” SkanderborgLiv. Link til artikel
- ^ (2019). ”Marianne Verge og Lene Høst-Madsen har haft en fest med Holger Blom”. Uge-Bladet Skanderborg. Link til artikel
- ^ Prospekt Perron1
- ^ Om planerne for Perron1
- ^ Om EAA Working Party
- ^ a b Om Midtjyske Museers Udviklingsråd
- ^ Om årets museum, Norge
- ^ Om DAU
- ^ Om Aftagerpanelet