Lena Pedersen
Lena Pedersen | |
---|---|
Medlem af Folketinget valgt i Viborg Amtskreds | |
Embedsperiode 4. december 1973 – 9. januar 1975 | |
Personlige detaljer | |
Politisk parti | Centrum-Demokraterne |
Links | |
Biografi på folketinget.dk |
Lissi Lena Pedersen (født Olsen 8. maj 1939 i Sakskøbing, død 7. juni 2006) var en dansk disponent og politiker som var medlem af Folketinget for Centrum-Demokraterne fra 1973 til 1975.[1]
Pedersen blev født i Sakskøbing i 1939 som datter af bestyrer Aage Olsen. Hun havde realeksamen og var uddannet som advokatsekretær og tekstildisponent.[1] Hun ville gerne være skuespiller og læste hos Tove Bang. Pedersen var sekretær for Volmer Sørensen på Amager Scenen i flere år og arbejdede senere som sekretær på Berlingske Tidendes chefredaktion.[2] Da hun blev valgt til Folketinget var hun disponent.[1] Senere blev hun pressechef på Dyrehavsbakken og arrangerede underholdningen på friluftsscenen i flere sæsoner. Lena Pedersen optrådte som skuespiller i Vildbjerg Revyen i nogle år.[2]
Hun blev i 1973 folketingskandidat for det nydannede parti Centrum-Demokraterne i Viborgkredsen. Hun blev valgt ved folketingsvalget i 1973 i Viborg Amtskreds og var medlem af Folketinget fra 4. december 1973 til 9. januar 1975.[1]
Referencer
- ^ a b c d Lena Pedersen (CD), Folketinget, 20. december 2021, hentet 5. januar 2022
- ^ a b "Lena Pedersen", gravsted.dk, hentet 5. januar 2023
Eksterne henvisninger
|