Lena Dunham

Lena Dunham
Lena Dunham TFF 2012 Shankbone 3.JPG
Lena Dunham ved Tribeca Filmfestival i 2012
Personlig information
Født13. maj 1986 (37 år)[1]
USA New York City
ForældreCarroll Dunham
Laurie Simmons
SøskendeGrace Dunham (søster)
Beskæftigelseskuespiller, manuskriptforfatter, instruktør, forfatter
RollerHannah Horvath (Girls)
Golden Globe
Best Television Series - Musical or Comedy
2013 Girls
Best Actress – Television Series Musical or Comedy
2013 Girls

Lena Dunham (/ˈlinə ˈdʌnəm/) født 13. maj 1986) er en amerikansk skuespiller, manuskriptforfatter, instruktør og forfatter.

Biografi

Lena Dunham er født i New York City som den ældste af to børn. Søsteren Grace er født i 1992. Hendes mor er fotografen og kunstneren Laurie Simmons, og hendes far er billedkunstneren Caroll Dunham. Både Dunhams mor og søster har haft roller i hendes film og TV-serier.

Dunham voksede op i bydelen Brooklyn og gik på Saint Anne's School, hvor hun bl.a. mødte Jemima Kirke, der senere medvirkede i filmen Tiny Furniture og tv-serien Girls, som Dunham både har skrevet manuskript til, instrueret og medvirker i.

Dunham har en bachelorgrad i creative writing fra Oberlin College i Oberlin, Ohio.

Karriere

I 2010 vandt Dunhams film Tiny Furniture prisen "Best Narrative Feature" ved South by Southwest-festivalen. Dunham spillede selv hoverollen som Aura, mens hendes mor og søster spillede Auras mor og søster, og filmen blev optaget i Dunham-familiens eget hjem.

I 2012 indgik Dunham kontrakt med tv-kanalen HBO om TV-serien Girls, og samme sommer blev de første tre afsnit vist for et test-publikum på årets South by Southwest-festival. 15. april 2012 blev første afsnit af serien vist på TV. Dunham er blevet nomineret til en Emmy Award fire gange for hendes roller som manuskriptforfatter, skuespiller og instruktør, og hun har modtaget to Golden Globe-priser for bedste komedieserie og for bedste bedste kvindelige hovedrolle i en komedie- eller musicalserie. I februar 2013 vandt Dunham som første kvinde en Directors Guild of America Award som bedste instruktør af en komedieserie.[2]

Der er indtil videre blevet vist tre sæsoner af Girls, og serien er blevet forlænget med en fjerde, som vil blive vist fra januar 2015.[3]

30. september 2014 udgav Dunham bogen Not That Kind of Girl: A Young Woman Tells You What She's "Learned" på forlaget Random House.[4]

Filmografi

ÅrFilmRolleBemærkninger
2006DealingGeorgiaKortfilm

Manuskriptforfatter, instruktør

2007Una & JacquesKortfilm
2009The House of the Devil"911 operator"Stemme
2009Creative NonfictionEllaManuskriptforfatter, instruktør,

redaktør

2009The ViewerStemmeKortfilm
2009Family TreeLenaKortfilm
2010Gabi on the Roof in JulyColby
2010Tiny FurnitureAuraManuskriptforfatter, instruktør
2011The InnkeepersBarista
2012Nobody WalksMedforfatter
2012Supporting CharactersAlexa
2012This is 40Cat
2014Happy ChristmasCarson

Tv-optrædener

ÅrProgramRolleBemærkninger
2007Tight ShotsManuskriptforfatter, instruktør, redaktør
2009Delusional Downtown DivasOonaManuskriptforfatter, instruktør, producer
2012-GirlsHannah HorvathManuskriptforfatter, instruktør, producer
2014Adventure TimeBettySæson 5, episode 48
2014Saturday Night LiveVærtSæson 39, afsnit 15, med bandet The National

Noter

  1. ^ "Monitor". Entertainment Weekly (1259): 27. 17. maj 2013.
  2. ^ "Lena Dunham ('Girls') makes DGA history as first female to win Best TV Comedy Director". Goldderby.com. February 3, 2013. Set 7. Oktober 2014.
  3. ^ IMDb
  4. ^ Freja Dam: "Ny bog fra dronningen af akavet sex og lavt selvværd" Politiken, 8. oktober 2014.

Eksterne henvisninger

SkuespillerSpire
Denne amerikanske skuespillerbiografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi

Medier brugt på denne side

Us-actor.svg
Forfatter/Opretter: DoktorMandrake, Licens: LGPL
Icon - American film actor
Lena Dunham TFF 2012 Shankbone 3.JPG
Forfatter/Opretter: David Shankbone , Licens: CC BY 3.0
Lena Dunham at the 2012 Tribeca Film Festival premiere of The Russian Winter.