Lem Kirke (Skive Kommune)

Lem Kirke
Generelt
OpførtCa. 1200
Geografi
AdresseHostrupvej 17A, Lem, 7860 Spøttrup
SognLem Sogn (Spøttrup Kommune)
PastoratVestsalling Pastorat
ProvstiSalling Provsti
StiftViborg Stift
KommuneSkive Kommune
Kommune (1970)Spøttrup Kommune
Eksterne henvisninger
www.roeddingkirke.dk
Oversigtskort
Lem Kirke ligger i Midtjylland
Lem Kirke
Lem Kirke
Lem Kirke (Skive Kommune)'s beliggenhed

56°35′21″N 8°46′51″Ø / 56.58917°N 8.78083°Ø / 56.58917; 8.78083

For alternative betydninger, se Lem Kirke. (Se også artikler, som begynder med Lem Kirke)

Lem Kirke er en kirke i Lem Sogn i det tidligere Rødding Herred, nu Skive Kommune. Apsis, kor og skib er opført i romansk tid af vel tilhugne granitkvadre over dobbeltsokkel, der består af ufuldstændig attisk profil over skråkant, på korsoklens østhjørner ses skæggede mandshoveder. I murværket er indsat et større antal reliefkvadre med bl.a. ryttere, en havmand, et fabeldyr, løver og en elefant.

Den oprindelige syddør har haft søjler men er nu noget omdannet, norddøren er tilmuret. Tårn, sydkapel og våbenhus er opført i sengotisk tid af munkesten og genanvendte kvadre. I kirken findes rester af stoleværk med en indskrift, der fortæller, at Tyge Krabbe genopbyggede kirken efter en brand i 1588, ved den lejlighed blev sydkapellet indrettet som gravkapel. Apsiden er opdelt af fire halvsøjler, fem tvillingrundbuer hviler på konsolhoveder og rigt skulpturerede terningkapitæler. På monolitoverliggeren over østvinduet ses to svævende figurer flankeret af drager med ottetalsslyngede haler. I blændingsfelterne er indsat reliefkvadre.

Indvendig har apsis halvkuppelhvælv og skibet bjælkeloft. Korbuen blev ændret i forbindelse med opførelsen af sydkapellet. Det sengotiske tårn har krydshvælvet underrum, der åbner sig mod skibet gennem en spids bue. I sydkapellet ses kalkmalerier, som formodentlig er udført ved genopbygningen i 1588. Den romanske døbefont af granit har bladranker på kummen. Foden blev fundet på kirkegården, på siderne ses svage reliefspor.

Galleri

Eksterne kilder/henvisninger

Medier brugt på denne side

Denmark Central Jutland location map (ca).svg
Forfatter/Opretter: Erik Frohne, Licens: CC BY-SA 3.0
Location map of Region Central Jutland in Denmark, color adjusted

Equirectangular projection, N/S stretching 181 %. Geographic limits of the map:

  • N: 57.10° N
  • S: 55.60° N
  • W: 8.00° E
  • E: 11.70° E
Lemkirkex23Kirkerummet.jpg
(c) Hideko Bondesen - http://www.nordenskirker.dk/, CC BY-SA 2.5
Lem Kirke, (Skive Kommune), kirkerummet
Lemkirkex25doebefont.jpg
(c) Hideko Bondesen - http://www.nordenskirker.dk/, CC BY-SA 2.5
Lem Kirke, (Skive Kommune), døbefont.
Lemkirkex20reliefkvadrer.jpg
(c) Hideko Bondesen - http://www.nordenskirker.dk/, CC BY-SA 2.5
Lem Kirke, (Skive Kommune), reliefkvadrer
Lemkirkex32Kalkmaleri.jpg
(c) Hideko Bondesen - http://www.nordenskirker.dk/, CC BY-SA 2.5
Lem Kirke, (Skive Kommune), kalkmaleri
Lemkirkex03Apsisvindue.jpg
(c) Hideko Bondesen - http://www.nordenskirker.dk/, CC BY-SA 2.5
Lem Kirke, (Skive Kommune), apsisvindue
Lemkirkex01.jpg
(c) Hideko Bondesen - http://www.nordenskirker.dk/, CC BY-SA 2.5
Lem Kirke, (Skive Kommune) set fra sydøst