Legind Sø

Legind Sø
Legind Sø set fra øst med forlængelsen af Sallingsundbroen henover, og strandengene i forgrunden
Legind Sø set fra øst med forlængelsen af Sallingsundbroen henover, og strandengene i forgrunden
Overblik
LandDanmark
KommunerMorsø Kommune
SogneLødderup Sogn
OmrådeMors
TilløbLegind Å
AfløbLimfjorden
Oplandsareal6 km2
Overfladeareal27 hektar
Middeldybde0,8 m
Maks. dybde1,2 m
Vandspejlskote0,4 moh.

Legind Sø eller Legind Vejle er en sø på Mors, men var oprindelig en fjordarm, på vestsiden af Sallingsund, lige syd for Nykøbing Mors og nord for Legind Bjerge og Jesperhus Blomsterpark. Den tørrede helt ud i 1923 og blev senere genoprettet som sø i 1991.

I begyndelsen af 1900-tallet var der kun lidt åbent vand tilbage og Hedeselskabet udarbejdede i 1920'erne et projekt for et dige langs landevejen, en pumpestation med vindkraft til at pumpe vejlens vand op over diget og en afvandingskanal op i vejlen. Området blev dog ikke helt tørt; Først i 1955, da vindmøllen erstattedes med en elektrisk pumpe, blev engene helt tørre. Da pumpeanlægget var slidt op i 1971 steg vandet med det samme, og fuglene indtog den genskabte sø.

I 1974 havde lodsejerne fået etableret en ny pumpe, og genoptog afvandingen, men nu under store protester; I efteråret 1974 indsamlede Biologisk Forening for Nordvestjylland 4.000 underskrifter mod afvandingen, der dog ikke var så effektiv som tidligere.

Det var i ca. samme periode (1973), at vejdirektoratet gik i gang med at bygge den 1.717 meter lange Sallingsundbroen og den 421 meter lange højbro hen over Legind Vejle (indviet 1978).

I 1989 købte staten en større ejendom uden for vejlen, så man kunne bytte med jordejerne; Sytten ejendomme deltog, og staten kunne derefter genoprette vejlen som en ferskvandssø på 27 hektar. Der er stadig en pumpestation til brug ved højvande i Limfjorden.

Den genoprettede Legind Sø blev indviet 16. september 1991 af den daværende miljøminister Per Stig Møller.

Legind Sø er del af en større naturfredning fra 1975 af Legindbjerge og Højris Plantager, [1][2]

Eksterne kilder og henvisninger

  1. ^ Overfredningsnævnets kendelse nr. 773-10 vedrørende Legind Bjerge – Højrisområdet (1975) Den samlede fredning er på 883 hektar
  2. ^ Om fredningenDanmarks Naturfredningsforenings site.

Koordinater: 56°45′53″N 8°49′47″Ø / 56.76472°N 8.82972°Ø / 56.76472; 8.82972

Medier brugt på denne side

Legind Sø.jpg
Forfatter/Opretter: Nils Jepsen, /user:Nico, Licens: CC BY-SA 4.0
Legind Sø set fra øst med forlængelsen af Sallingsund-broen henover, og strandengene i forgrunden