Legetøjsmuseet (Prag)
Legetøjsmuseet | |
---|---|
Bliktog på legetøjsmuseet. | |
Generelle informationer | |
Lokalt navn | Muzeum hraček |
Type | Legetøjsmuseum |
Adresse | Jiřská 4, Prag |
Grundlagt | 1989 |
Eksterne henvisninger | |
Museets hjemmeside |
- For alternative betydninger, se Legetøjsmuseet. (Se også artikler, som begynder med Legetøjsmuseet)
Legetøjsmuseet (tjekkisk: Muzeum hraček) er et legetøjsmuseum beliggende i bygningen Grevens gemakker i Prags borg.[1] Museet er efter sigende verdens næststørste.[2] Fordelt på to etager og elleve rum er der legetøj fra hele verden fra Antikkens Grækenland og frem til nutiden.[1][3] På den ene etage er der store samlinger af skibe, bliktog og teddybjørne foruden dukkehuse, tinsoldater og andet legetøj. Den anden etage er helt helliget til Barbiedukker fra de første i 1959 og fremefter.[3]
Museet blev åbnet i 1989 af den tjekkisk-tyske forfatter og regissør Ivan Steiger. Til en af sine film havde han brug for en metalbil, hvilket blev begyndelsen til en omfattende samling, der efterhånden blev for stor til hans hjem. Myndighederne i München gav så lov til at et museum, Spielzeugmuseum, kunne etableres i byens gamle rådhustårn, hvor det åbnede i 1983. Den tjekkiskfødte Steiger håbede dog også på at åbne et museum i Prag, hvilket altså lykkedes seks år senere.[3]
Eksterne henvisninger
Noter
- ^ a b Aktiviteter for Børnefamilier, Prag Turistguide.
- ^ Toy Museum Prague, Prague.net.
- ^ a b c "Toy museum, Prague, Czech Republic". Arkiveret fra originalen 15. februar 2015. Hentet 15. februar 2015.
Spire Denne artikel om et tjekkisk bygningsværk og/eller en seværdighed er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Koordinater: 50°05′31″N 14°24′16″Ø / 50.09194°N 14.40448°Ø
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Leif Jørgensen, Licens: CC BY-SA 4.0
The Toy Museum in Prague.