Kropstemperatur

En læge vurderer kropstemperaturen på et barn ved at lægge hånden på barnets pande. Metoden giver en subjektiv vurdering af temperaturen, og anvendes derfor ikke længere i diagnostik.

Den normale kropstemperatur, eller rettere kropskernetemperatur, ligger hos mennesker på 37°C (mellem 36.4 og 37.1 °C). Hvis temperaturen i kropskernen stiger, har man feber; intervallet fra 37.1 til 37.8 kaldes subfebril, 37.9 til 38.4 er febril og 38.5 til 40.0 og opefter er højfebril. Temperaturer over 40 °C er meget høj feber og er potentielt livstruende, hvis tilstanden opretholdes over længere tid.

Falder temperaturen til mindre end 35 grader, kaldes det hypotermi.[1] Temperaturen på huden og i ekstremiteterne kan variere kraftigt fra kernetemperaturen; dog, for børn kan temperaturen om morgenen godt kan være lidt under 37 og om aftenen op til 37.5, uden at barnet er febrilt.

Målemetoder

Temperatur anvendes mange steder i sundhedsverdenen. Mest almindeligt anvendes et mund-, øre- eller pande-termometer,der sælges i håndkøb og findes i mange hjem. På danske hospitaler anvendes mest øretermometer, mens også pandetermometer ses mange steder; på begge disse er der er vis usikkerhed i målingen, men de kan ofte give en rimelig indikation af temperaturen.[2][3]

For mere præcis måling af kernetemperaturen anvendes oftest temperaturmåling via endetarmen (rektal temperatur). Metoden medfører et lidt større ubehag end målinger i øre eller på pande, ligesom målingen tager ét til to minutter, sammenlignet med få sekunder for øre- og pandemålinger. Specialafdelinger, for eksempel operations- eller intensivafdelinger, anvender ofte også invasive temperaturmålinger via lungearterien eller et blærekateter, der udnytter adgangen til kroppens indre til at måle kernetemperaturen mere præcist.[3]

Se også

Kilder

NaturvidenskabSpire
Denne naturvidenskabsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Medier brugt på denne side

A physician feeling the forehead of a child; a landscape in Wellcome L0002758.jpg
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC BY 4.0

A physician feeling the forehead of a child: a landscape in the background. Photogravure after F. Rops.

Iconographic Collections
Keywords: Félicien-Joseph-Victor Rops

Science-template.svg
Forfatter/Opretter: , Licens: CC BY-SA 3.0
Science stub icon.