Tidevand
Tidevand er den regelmæssige stigning og fald i havets overflade, som er forårsaget af Jordens rotation i månens (primært) og solens (sekundært) tyngdefelter, også kaldet tidevandskræfter.
Stigende tidevand betegnes flod, faldende tidevand betegnes ebbe. Ved fuldmåne og nymåne forstærker effekterne fra månen og solen hinanden, og der kommer en specielt kraftig flod, der kaldes springflod. Hvis der samtidig er kraftig vind, forstærkes floden, så der fås stormflod.
Tidevand kan i Danmark især opleves i Vadehavet ved Jyllands sydlige vestkyst. Tidenvandet omkring Den Engelske Kanal har noget af den højeste tidevandsamplitude i verden.
Forklaringen på, at der er to tidevandsbølger i døgnet, er, at den effektive kraft, man vil opleve et givet punkt på jorden, er en sum af både et tyngdefelt (fra både jorden og månen) og en (modsatrettet) centrifugalkraft fra jordens og månens indbyrdes rotation. Bevæger man sig fra centrum af jorden imod månen (eller solen) øges tyngdekraften fra denne, mens den modsatrettede centrifugalkraft mindskes. Det giver et øget træk imod månen. Hvis man derimod bevæger sig væk fra månen, mindskes tyngdekraften og centrifugalkraften øges. Dette vil effektivt få oceanerne til at bevæge sig imod de to punkter på jordoverfladen, der er hhv. længst fra og tættest på månen.
Springflod
Springflod er en kraftig tidevandsflod, hvilket betyder at højvandet er højere end normalt, men også at lavvandet er lavere end normalt. Den indtræffer ved fuldmåne og ved nymåne, når månens og solens indflydelse forstærker hinanden. Springflod ved fuldmåne befinder solen og månen på hver sin side af jorden og trækker hver vandet ud til flodzonerne. Springflod ved nymåne fremkommer når solen og månen trækker til samme side på én gang.
Nipflod
Nipflod er en svag tidevandsflod. Det forekommer hver 14. dag ved halvmåne (altså i første og sidste kvarter af månefaserne), hvor solens og månens bølger modvirker hinanden og flodbølgen bliver derfor lavere end normalt. Samtidig er ebbevandet tilsvarende højere. Ved nipfloden er der altså mindre forskel på høj- og lavvande end normalt.
Større planeter, større kræfter
I Solsystemets større planeter med deres måner udviser tidevandskræfterne helt andre effekter, end hvad der kan observeres i Jord-Måne systemet. Ved den forenede påvirkning fra Jupiter og månerne Europa og Ganymedes, sker der eksempelvis en voldsom deformation af Jupiters måne Io (måske så meget som 100 m) og det forårsager en kraftig varmeudvikling i månen. Derfor er Ios overflade præget af utallige vulkanudbrud. Tilsvarende er isen på Europa muligvis smeltet under den frosne overflade og der kan gemme sig et enormt ocean i dens indre. Saturns måne Enceladus antages også at have flydende vand under isoverfladen, holdt flydende af tidevandskræfterne. Der er som indikation observeret geysere på Enceladus overflade.
Se også
- Stormflod
- Tidevand - dokumentarfilm fra 1970
- Tidevandsmølle
Eksterne henvisninger
- Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind XXIII, s. 441-447; opslag: Tidevand
- Danmarks Meteorologiske Institut Arkiveret 12. januar 2010 hos Wayback Machine
- Jens Tyge Møller: "Et tidevandsfænomen i lille målestok" (Geografisk Tidsskrift, Bind 57; 1958)
- Erik Rasmussen: "Stavns Fjord – et østdansk tidevandsområde" (Geografisk Tidsskrift, Bind 67; 1968)
- Tidevandstabeller for danske, færøske og grønlandske farvande, (Farvandsvæsenet) Arkiveret 4. maj 2012 hos Wayback Machine
- DMI's tema om tidevand. Arkiveret 26. juli 2018 hos Wayback Machine
| |||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Medier brugt på denne side
(c) Evelyn Simak, CC BY-SA 2.0
Holkham Beach during a large ebb tide A large ebb tide has exposed miles and miles of sand and there is hardly a soul about; the sandbank seen in mid-distance is Burnham Harbour. The tide is out and the receding waters have created interesting patterns in the sand; water is still pooled in shallow dips on the beach. Holkham beach consists of many miles of clean golden sands, white sand dunes, mud and shingle patches and an area designated for naturists; there are no beach huts or deck chairs. Voted best British beach for a bank holiday break by readers of The Times, Holkham beach is three miles long and, at low tide it takes a half mile walk to reach the water line. The beach is frequented by many people but due to the vastness of the area not many can be seen grouped together in one place; there is plenty of room for dogs too. One of the footpaths leading into the Holkham Nature Reserve can be accessed from the A149 east of Burnham Overy Staithe. The first section of this path leads through marsh pastures > https://www.geograph.org.uk/photo/908439 - https://www.geograph.org.uk/photo/908447 which were reclaimed in the 18th and 19th centuries, beginning at Burnham Overy in 1639 and ending with the construction of the sea wall at Wells in 1859. Further seawards, the marsh pastures turn into saltmarsh > https://www.geograph.org.uk/photo/908459. Sediments deposited by the sea have built up into a skim of mud and silt and, over the years, evolved into saltmarsh. The middle and upper levels of the saltmarshes at Holkham are covered with plants such as sea aster and sea lavender > https://www.geograph.org.uk/photo/909205. Leaving the saltmarsh behind, extensive dune systems > https://www.geograph.org.uk/photo/909088 form an impressive barrier between the saltmarsh and the foreshore > https://www.geograph.org.uk/photo/909116. The dunes at Holkham sit on old shingle ridges and their landscape is continuously changing due to the effects of wind and water.
Forfatter/Opretter: Metalindustrien, Licens: CC BY-SA 4.0
Danish version of
Forfatter/Opretter: Marc Ryckaert MJJR, Licens: CC BY 3.0
Spring tide at Wimereux (département du Pas-de-Calais, France)
