Lauritz.com

Lauritz.com
Virksomhedens showroom i Næstved
Virksomhedsinformation
SelskabsformAktieselskab Rediger på Wikidata
Grundlagtdecember 1999, 1885 Rediger på Wikidata
GrundlæggerLauritz Christensen Rediger på Wikidata
Opløst11. juli 2023 Rediger på Wikidata
HovedsædeKøbenhavn, Danmark Rediger på Wikidata
NøglepersonerMette Rode Sundstrøm
Bengt Sundstrøm
Eksterne henvisninger
Virksomhedens hjemmeside Rediger på Wikidata
CVR-nummer24994570 Rediger på Wikidata
OpenCorporatesdk/24994570 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Lauritz.com var et online auktionshus, som primært solgte kunst, kunstindustri, smykker, møbler og andet indbo på sin hjemmeside. Det blev drevet af ægteparret Mette Rode Sundstrøm og Bengt Sundstrøm.

Efter megen kritik og finansielle vanskeligheder i foråret og sommeren 2023 blev Lauritz.com erklæret konkurs d. 11. juli 2023.[1]

Lauritz.com havde ved konkursen 24 auktionshuse i Danmark, Sverige, Belgien og Tyskland, hvor der kunne blive indleveret varer, og potentielle købere kunne se varerne. Selskabet havde ved konkursen omkring 220 medarbejdere, hvoraf knap halvdelen var beskæftiget med vurdering af indleverede genstande.

Historie

Selskabet kan føres tilbage til Lauritz Christensen Auktioner, der er et af Danmarks ældste auktionshuse.[2] Da indtægterne svigtede sidst i det 20. århundrede, konverterede auktionshuset i foråret 2000 deres forretning til nu kun at operere i cyberspace via deres hjemmeside. Lauritz.com var det første auktionshus i Danmark, der gik over til internet-auktioner.[kilde mangler]

I 2000 købte selskabet Falkloos Auktioner AB. I 2004 blev Lauritz.com det største auktionshus i Danmark,[kilde mangler] og siden deres første netauktion i 1999 er omsætningen steget fra 20 mio. kr. til 658 mio. kr. i 2010.

I marts 2013 købte Lauritz.com konkurrenten QXL i Danmark og Norge.[3] I september 2014 købte Lauritz.com verdens ældste auktionshus Stockholms Auktionsverk,[4] og Helsingborgs Auktionsverk. I 2015 købte man Kunst & Auktionshaus i Köln, Tyskland og året efter Karlstad-Hammarö Auktionsverk.

I maj 2016 meddelte selskabet, at man ønskede at blive børsnoteret i Sverige.[5] Blot 18 minutter før børsnoteringen skulle ske i juni valgte man dog at trække noteringen tilbage med en begrundelse om, at det var en for smal aktionærkreds.[6] I slutningen af juni kom man endelig på børsen i Stockholm med en pris på 15 SEK per aktie, hvilket gav virksomheden en værdi på 610 mio. SEK,[7][8] men fra noteringen i 2016 til februar 2020 var aktien faldet med over 90 %.[9]

Kontroverser

Der har været kritik af virksomheden, efter at auktionshuset og TV 2's store nødhjælps-auktion til fordel for Haiti i 2010 ikke ville sælge Kurt Westergaards maleri af hensyn til de ansattes sikkerhed.[10]

I 2013 måtte Lauritz.com betale pengene tilbage til kunder, der havde købt kopier af Eames-stole i den tro, at de var originale.[11]

I september 2014 havde forbrugerprogrammet Kontant et program om nogle Buddhastatuer i marmor som auktionshuset solgte. Det kom frem, at det overvurderede skulpturerne, til trods for at de havde solgt adskillige til langt under vurderingen.[12][13]

I 2015 indgik firmaet et forlig med den svenske sengeproducent Hästens efter at have solgt kopiprodukter fra Kina.[14]

Konkurs

I foråret 2023 mødte selskabet kritik, fordi selskabet ventede op mod 60 bankdage med at udbetale penge til kunder, hvis genstande de havde solgt, grundet likviditetsproblemer.[15][16] I maj måned gik forbrugerombudsmanden ind i sagen,[17] og d. 31. maj advarede Forbrugerrådet private mod at sælge varer via selskabet.[18] I slutningen af juni meddelte selskabet, at man var gået i rekonstruktion i et forsøg på at undgå konkurs.[19] Flere kunder med tilgodehavende hos firmaet fik tilbudt et tilgodehavendebevis, som de kunne bruge til køb af andre varer på Lauritz.com, hvorved selskabets gæld til de enkelte privatpersoner praksis blot ville blive overført til nye sælgere.[20] Ved konkursen havde kunderne omkring 50 mio. kr. tilgode.[21]

Den 1. august 2023 blev den konkursramte virksomhed solgt, hvorved man bevarede over 50 arbejdspladser.<ref name="konkurssalg">

Referencer

  1. ^ Lauritz.com A/S blev erklæret konkurs den 11. juli 2023. Lauritz.com. Hentet 11/7-2023
  2. ^ "Om Lauritz". Lauritz.com. 2020. Hentet 2020-06-28.
  3. ^ Berlingske Business – 11-03-2013 Lauritz.com køber sig til milliard-omsætning Hentet 31-10-2013
  4. ^ Lauritz.com køber verdens ældste auktionshus. Business.dk. Hentet 17/03-2015
  5. ^ Lauritz.com vælger børsnotering i Sverige. finanswatch.dk. Hentet 6/7-2023
  6. ^ Lauritz.com: Vi starter forfra med børsnotering. DR. Hentet 6/7-2023
  7. ^ Lauritz.com-direktør forklarer stor gæld inden børsnotering. TV 2. Hentet 6/7-2023
  8. ^ First day of trading in the Lauritz.com share on Nasdaq First North Premier Stockholm. Lauritz.com (pressemeddelelse). Hentet 6/7-2023
  9. ^ Aktionærdirektør: Investorer er taget som gidsler i Lauritz.com. Berlingske. Hentet 6/7-2023
  10. ^ Ekstra Bladet – Westergaard udelukket fra Haiti-indsamling
  11. ^ En dyr lærestreg til Lauritz. DR. Hentet 11/10-2014
  12. ^ Ekspert: Lauritz.com sælger kinesiske 'havenisser'. DR. Hentet 11/10-2104
  13. ^ Lauritz.com erkender systematisk fejl i vurdering. DR. Hentet 11/10-2014
  14. ^ Dansk auktionshus har solgt falske Hästens-senge. DR. Hentet 9/6-2015
  15. ^ Kunder hos Lauritz.com venter i månedsvis på deres penge: - Jeg har aldrig prøvet noget lignende. TV 2. Hentet 13/4-2023
  16. ^ Opbygger kassekredit ved at holde på penge til kunder - en "usædvanlig forretningsmodel", siger ekspert. TV 2. Hentet 13/4-2023
  17. ^ Forbrugerombudsmand går ind i sag om Lauritz.coms forsinkede betalinger. TV 2. Hentet 10/5-2023
  18. ^ Omstridt auktionshus har ”en cocktail” af problemer. TV 2. Hentet 1/6-2023
  19. ^ Direktør i kriseramt auktionshus sætter ord på redningsplan: - Jeg kan godt forstå, hvis vores sælgere er sure. TV 2. Hentet 30/6-2023
  20. ^ Kunder fik tilgodehavendebeviser fra Lauritz.com. TV 2. Hentet 5/7-2023
  21. ^ Lauritz.com er solgt - usikkert om kunderne får noget. TV 2 Hentet 1/8-2023

Eksterne henvisninger

InternetSpire
Denne internet-relaterede artikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Medier brugt på denne side

Lauritz.com i Næstved.jpg
Forfatter/Opretter: Toxophilus, Licens: CC BY-SA 4.0
Showroom i Næstved
At sign.svg
Commercial at-sign ("@") glyph in Arial font.