Laurids de Thurah (forfatter)

Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Laurids de Thurah (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Laurids de Thurah)
Laurids de Thurah
Født30. oktober 1825 Rediger på Wikidata
Ribe, Danmark Rediger på Wikidata
Død14. december 1875 (50 år) Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
GravstedHolmens Kirkegård Rediger på Wikidata
SøskendeChristian Henrik de Thurah Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseForfatter Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Laurids de Thurah (født 30. oktober 1825 i Ribe, død 14. december 1875 København) var en dansk forfatter, broder til Christian Henrik de Thurah.

Han var født i Ribe 1825, blev i 1842 student fra sin fødebys lærde skole og tog i 1847 teologisk embedseksamen, hvorefter han fik ansættelse som lærer ved Caroline Amalies Asylskole. Ved krigens udbrud i 1848 stillede han sig til disposition for Hæren og udnævntes til sekondløjtnant i infanteriets krigsreserve; næste år blev han – efter at have deltaget i slaget ved Fredericiapremierløjtnant. I 1852 fik han efter ansøgning afsked som kaptajn. En tid var han nu lærer i Odense, blev så i 1856 konstitueret som rektor i Tønder og ægtede 30. december samme år Ane Cathrine Madsen (f. på Højgaard i Gladsaxe Sogn 24. oktober 1817 – 26. april 1887), datter af forvalter Madsen og Emerence Hermanne f. Abel. I 1857 udnævntes han til andenlærer ved skoleseminariet i Tønder, men blev i 1864 afsat af de preussisk-østrigske civilkommissærer og derpå afskediget af den danske statsstyrelse. Fra 1865 indtil sin død var han ansat i Schneekloths Skole i København og berømmes herfra som en fortrinlig lærer med stærkt åndeligt liv, kundskabsrig og nøjagtig, meget flersidig, yderst pligtopfyldende, alvorlig og spøgefuld i en tiltalende blanding, i et og alt en trofast og meget elskværdig mand. Aldeles uventet fik han på skolen et apoplektisk anfald, som straks dræbte ham, 14. december 1875.

Han har forfattet Fra Krigens Tid, 6 Fortællinger for den modnere Ungdom, af en Reserveofficer (1851), Færøernes Historie, fortalt i Korthed (1854), Det sidste Bretlandstog, en Skildring af det danske Folkeliv (1857), Vejledning i de grammatikalske Grundbegreber (1869) og desuden forskellige lærebøger i kristendom, afhandlinger om kirkelige sager og oversættelser af religiøse skrifter. Til dagblade og tidsskrifter har han leveret bidrag i bunden og ubunden stil.

Kilder

  • Nic. Bøgh, "Thurah, Laurids de", i: C.F. Bricka (red.), Dansk Biografisk Lexikon, København: Gyldendal 1887-1905.
  • Dagstelegrafen 1875, Nr. 340.
  • Schneekloth, Meddelelser fra Latin- og Realskolen paa Værnedamsvej 1870, Nr. 12; 1875, Nr. 22.
  • F. Hjort, Slægten Thura.

Eksterne henvisninger


Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Når en omskrivning af teksten til mere nutidig sprog, og wikificeringen er foretaget, skal der anføres en reference med henvisning til forfatteren og den relevante udgave af DBL, jf. stilmanualen, dette angives som f.x:
{{Kilde |forfatter=Navn |titel=Efternavn, Fornavn |url=http://runeberg.org/dbl/... |work=[[Dansk Biografisk Leksikon]] |udgave=1 |bind=I til XIX |side=xxx |besøgsdato=dags dato}}
og herefter indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.