Laurent Fabius

Laurent Fabius

Personlig information
Født20. august 1946 (77 år) Rediger på Wikidata
16. arrondissement i Paris, Frankrig Rediger på Wikidata
Politisk partiParti Socialiste Rediger på Wikidata
FarAndré Fabius Rediger på Wikidata
SøskendeFrançois Fabius,
Catherine Leterrier Rediger på Wikidata
ÆgtefælleFrançoise Castro (1981-2002) Rediger på Wikidata
BørnDavid Fabius,
Thomas Fabius,
Victor Fabius Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedlycée Louis-le-Grand,
lycée Janson-de-Sailly,
ENA (1971-1973),
École Normale Supérieure,
Institut d'études politiques de Paris (til 1968) Rediger på Wikidata
BeskæftigelseDiplomat, politiker, foredragsholder Rediger på Wikidata
FagområdeUdenrigsministerium, politik Rediger på Wikidata
Deltog iWorld Economic Forum Årsmøde 2014,
World Economic Forum åresmøde 2015,
World Economic Forum årsmøde 2016 Rediger på Wikidata
ArbejdsstedBruxelles, Strasbourg Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserStorofficer af Æreslegionen,
Storkors af Den Nationale Fortjenstorden,
Storkorset af Den Italienske Republiks Fortjenesteorden,
Knight of the National Order of Quebec,
Kommandør med stjerne at Polonia Restituta-ordenen med flere Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Laurent Fabius (født 20. august 1946 i Paris). Fransk socialistisk politiker. Frankrigs premierminister 1984-1986. I perioden 2000-2002 var han finansminister i Lionel Jospins regering. Fabius var valgt til Europaparlamentet 1989-1992. I 2012 blev han udenrigsminister, og huskes især for at lede de svære forhandlinger, der førte til Parisaftalen i 2015.

Fabius er uddannet fra Institut d'Études Politique de Paris og École Nationale d'Administration (1971-1973).

Efter endt uddannelse sluttede Fabius sig til holdet omkring François Mitterrand, som han arbejdede tæt sammen med de kommende år. Han blev i 1984 – i en alder af blot 37 år – Frankrigs hidtil yngste premierminister. Han betegnes almindeligvis som socialliberal i modsætning til forgængeren Pierre Mauroy, der anses for at være mere traditionel socialist.

I 2005 anbefalede Laurent Fabius de franske vælgere at stemme "Non" til EU's Forfatningstraktat. Mange iagttagere har antydet, at der var tale om en strategisk manøvre for at køre sig selv i stilling til præsidentvalget i 2007, snarere end et udtryk for hans egentlige politiske opfattelse.

Han trak i slutningen af 2006, som en af de sidste, sit præsidentkandidatur tilbage, da alle opinionsmålinger pegede på Ségolène Royal som den socialist, der ville have de bedste sejrschancer ved præsidentvalget i april og maj 2007.

Laurent Fabius var udenrigsminister under Præsident François Hollande i perioden 2012-2016. Han var derfor formand for COP21, og navigerede sig succesfuldt igennem de 11 dage lange klimaforhandlinger i Paris, og afsluttede de komplicerede drøftelser med de nu berømte ord: 'Accepté!', hvorefter klodens lande indgik en fælles aftale mod klimaforandringerne, der senere blev kendt som Parisaftalen.[1] 195 lande underskrev aftalen, som pr november 2017 er ratificeret af 171 lande.[2] Aftalen forpligter landene til at modvirke den globale opvarmning ved at holde den globale temperaturstigning under 2° C i forhold til det førindustrielle niveau, og stræber mod en temperaturstigning på kun 1,5° C.[3]

Noter

  1. ^ 196 parter indgår historisk klimaaftale i Paris, artikel i Politiken 12. december 2015
  2. ^ Parisaftalen, i FNs traktatsamling
  3. ^ The Paris Agreement, på unfccc.int


Efterfulgte:
Pierre Mauroy
Frankrigs premierministre
1984–1986
Efterfulgtes af:
Jacques Chirac

Medier brugt på denne side

17.10.27 Recepción Tribunales Constitucionales. San Telmo 1 (cropped).jpg
Forfatter/Opretter: Junta de Andalucía, Licens: CC BY-SA 2.0
La presidenta de la Junta, Susana Díaz, ha apelado al diálogo y al consenso, porque sólo así, "desde el respeto a las leyes y a la Constitución, podremos conciliar y lograr instaurar un periodo de estabilidad y progreso". Díaz, que ha recibido en San Telmo a los presidentes de los Tribunales Constitucionales (TC) de España, Juan José González Rivas; Portugal, Manuel da Costa Andrade, e Italia, Paolo Grossi, y al del Consejo Constitucional de Francia, Laurent Fabius, ha puesto en valor los tribunales, cortes y salas que imparten justicia constitucional, "elemento esencial para nuestro sistema político y jurídico por su doble función de intérpretes y garantes de la Constitución". Igualmente, Susana Díaz ha celebrado que Sevilla sea la sede para "reflexionar en torno al constitucionalismo en un momento crítico para nuestro país" tras los acontecimientos de Cataluña. Díaz ha reiterado que "Andalucía siempre estará por el cumplimiento y respeto a la legalidad, que les da seguridad y libertad a los ciudadanos, y defenderá el Estado de Derecho". Y en esta tarea, añadió, "es fundamental contar con unos altos tribunales que vigilen y actúen en caso de desviación".