Langsværd

Schweizisk langsvar fra omkring 1500 på militærmuseet i Morges.

Et langsværd er en type europæisk sværd, der er karakteriseret ved at have en håndtag med parerstang i korsform med et greb beregnet til to hænder (normalt 16-28 cm langt) og en lige dobbeltægget klinge på 85-110 cm, og envægt på omkring 1-1,5 kg.[1][2]

"Langsværd"-typen er en fortsættelse af det middelalderlige riddersværd og renæssancens Zweihänder. Det var fremherskende i senmiddelalderen og renæssancen (omkring 1350 til 1550), men der er også eksempler på langsværd helt tilbage i 1200-tallet og op i 1600-tallet.

Der findes adskillige eksempler på brug af langsværdet, og teknikker og anvendelser beskrives bl.a. i den tyske fægteskole, hvor der er findes eksempler i bl.a. Codex Wallerstein og Hans Talhoffers manual.

Referencer

  1. ^ Loades, Mike (2010). Swords and Swordsmen. Great Britain: Pen & Sword Books. ISBN 978-1-84884-133-8.
  2. ^ "Hand-and-a-Half Sword". Metropolitan Museum of Art. Hentet 1. december 2017. Wt. 3 lb. 7 oz. (1560 g)

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Espadon-Morges.jpg
Forfatter/Opretter: Rama, Licens: CC BY-SA 2.0 fr
apparently a scan from an exhibition catalogue of the Morges museum, made in 2005.

No further identification given by uploader. The sword is probably Swiss and dates to ca. 1500. The

Carl Beck collection has a similar example, dated to the 2nd quarter of the 16th century, identified as the judicial sword (i.e. a ceremonial sword) of Sursee.