Belfastaftalen

Stormont, parlamentsbygningen i Belfast hvor den historiske aftale blev underskrevet.

Belfastaftalen (også kaldet Langfredagsaftalen) var en principale om fredsprocessen i Nordirland mellem den britiske og den irske regering. Aftalen blev underskrevet den 10. april 1998 og blev støttet af de fleste politiske partier i Nordirland. Den blev bekræftet ved separate folkeafstemninger i Nordirland og Republikken Irland i maj 1998.

Hovedpunkter

Aftalen er indgået mellem den britiske og den irske regering og otte politiske partier fra Nordirland.^[1]

Aftalen indeholder to elementer

• En juridisk bindende aftale mellem den britiske og irske regering;
• En aftale mellem de af aftalen omfattede politiske partier og de to regeringer.

De vigtigste punkter omfattet af aftalen er:

• Nordirlands konstitutionelle fremtid skal afgøres af flertallet af borgerne.
• De politiske partier forpligter sig til at bruge "udelukkende fredelige og demokratiske midler".
• Oprettelse af et nordirsk parlament med lovgivende magt.
• Oprettelse af en nordirsk regering med magtdeling mellem de vigtigste partier fordelt efter D'Hondts metode.
• Oprettelse af et fælles ministerråd mellem Nordirland og Irland.
• Oprettelse af et britisk-irsk råd med repræsentanter for regeringene i Irland, Nordirland, Storbritannien, Skotland, Wales, Man og Kanaløerne.
• Løsladelse af alle paramilitære fanger, som tilhører organisationer, som har erklæret og efterlever våbenhvile, inden to år.
• Destruktion af paramilitære organisationers våben inden to år.
• Ændringer af Republikken Irlands grundlov således at det grundlovsfæstede territorielle krav fjernes.
• Ny lovgivning om politimyndighed, menneskerettigheder og ligestilling af befolkningsgrupper i Nordirland.

Noter

Se også

• Konflikten i Nordirland

Spire Denne artikel om politik og ideologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.