Langfredag

Jesu korsfæstelse

Langfredag er fredagen før påske og dagen efter skærtorsdag. Dagen markerer ifølge kristen tradition dagen, da Jesus Kristus døde på korset. Langfredag er helligdag i langt de fleste lande med overvejende kristen befolkning.

Historie

I slutningen af det 4. århundrede blev der i Jerusalem fejret en lang gudstjeneste, der begyndte om aftenen skærtorsdag. Den omfattede en vandring ad Via Dolorosa til Golgata. I Rom er langfredagsfejringen dokumenteret fra det 7. århundrede. Fejringen bestod af bibellæsning og bøn, og de troende fik nadver, som var konsekreret dagen før.

Langfredag blev tidligt knyttet til bod og faste. Ifølge katolsk og ortodoks tradition er det en abstinensdag. Det betyder, at de troende ikke må spise kød, og at de højst må spise ét helt måltid og to små. Unge, gamle og syge er undtaget fra reglerne om den af mad, som må indtages, men ikke fra forbuddet mod kød.

Liturgi

I den romersk-katolske kirke er langfredag en aliturgisk dag, det vil sige en dag uden messe. Selv om navnet antyder, at der ikke er nogen liturgi, stemmer det ikke helt. Man konsekrerer dobbelt så mange nadverbrød skærtorsdag og opbevarer dem i et repositorium til uddeling under langfredagsliturgien. Liturgien består af bibellæsninger med lidelseshistorien, højtidelige forbønner, hyldest af korset og uddeling af nadveren. Langfredag er anden dag i påskens hellige triduum. Den liturgiske farve er violet. Tidligere benyttede man i den katolske kirke også sorte messeklæder på denne dag.

Langfredags-lavvande

Udpræget lavvande ved påsketid er en naturlig følge af, at første påskedag altid falder på den første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Dermed er der altid fuldmåne i påskeugen. Ved fuldmåne og nymåne trækker sol og måne i samme retning, så forskellen mellem høj- og lavvande bliver ekstra stor og fører til ekstra højt højvande og særligt lavt lavvande. På norsk taler man om flo (højvande) og fjære (lavvande), og begrebet langfredagsfjære (= langfredags-lavvande) er især benyttet langs med Helgelandskysten.[1] Nogle steder er der særlig tradition for at gå strandtur langfredag.[2]

Noter

  1. ^ Langfjære på langfredag – NRK Troms og Finnmark
  2. ^ Tomma, Nesna | Å gå langfredagsfjæra er en lang tradisjon på Tomma
Kirkeårets liturgiske farver
  1. søndag i advent
 2. s. i advent
 3. s. i advent
 4. s. i advent
 Juleaften
 Juledag
 Sankt Stefan
 Julesøndag
 Nytårsdag
  Helligtrekonger
 1. s. efter helligtrekonger
 2. s. efter helligtrekonger
 3. s. efter helligtrekonger
 4. s. efter helligtrekonger
 5. s. efter helligtrekonger
 Sidste s. efter helligtrekonger
 Septuagesima
 Seksagesima
 Fastelavn
 1. s. i fasten
 2. s. i fasten
 3. s. i fasten
 Midfaste
 Mariæ bebudelsesdag
 Palmesøndag
 Skærtorsdag
 Langfredag
 Påskedag
 2. påskedag
 1. s. efter påske
 2. s. efter påske
 3. s. efter påske
 Store bededag
 4. s. efter påske
 5. s. efter påske
 Kristi himmelfartsdag
 6. s. efter påske
 Pinsedag
 2. pinsedag
  Trinitatis
 1. s. efter trinitatis
 2. s. efter trinitatis
 3. s. efter trinitatis
 4. s. efter trinitatis
 5. s. efter trinitatis
 6. s. efter trinitatis
 7. s. efter trinitatis
 8. s. efter trinitatis
 9. s. efter trinitatis
 10. s. efter trinitatis
 11. s. efter trinitatis
 12. s. efter trinitatis
 13. s. efter trinitatis
 14. s. efter trinitatis
 15. s. efter trinitatis
 16. s. efter trinitatis
 17. s. efter trinitatis
 18. s. efter trinitatis
 19. s. efter trinitatis
 20. s. efter trinitatis
 21. s. efter trinitatis
 Allehelgen
 22. s. efter trinitatis
 23. s. efter trinitatis
 24. s. efter trinitatis
 25. s. efter trinitatis
 26. s. efter trinitatis
 Sidste s. i kirkeåret


Eksterne henvisninger


ReligionSpire
Denne religionsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Medier brugt på denne side

Wikireligiecafe.PNG
Forfatter/Opretter: Michaelovic, Licens: CC BY-SA 3.0
Logo for the Dutch Wikipedia religion and filosofycafé