Langebrogade
Langebrogade er en gade i Christianshavn, København, der historisk har fungeret som en vigtig forbindelsesvej mellem Langebro og Christianshavn. Indtil anlæggelsen af Amager Boulevard i begyndelsen af 1900-tallet var Langebrogade den primære vej til Christianshavn for rejsende fra Langebro.[1]
Mens kørende trafik skulle gennem Amagerport, kunne gående benytte Langebrogade og Langebro for at komme til det centrale København. Dog krævede passagen også her en afgift, som blev opkrævet i et bomhus fra 1797, sandsynligvis tegnet af Andreas Kirkerup. Bomhuset fungerede også som værtshus, kendt som Café Bomhuset, hvor blandt andre Holger Drachmann og andre københavnske kunstnere samledes.[1]
Militære og industrielle anlæg
Ved Kalvebod Bastion, tæt på Langebro, opførte militæret omkring 1800 en magasinbygning og smedje. Lige syd herfor lå Kigkurren, en del af Københavns befæstning.[1]
Langebrogade blev også tidligere kaldt Reberbanegaden, da Jacob Holms rebslagervirksomhed lå her. Rebfremstilling krævede lange bygninger, og rebslageriet strakte sig flere hundrede meter langs gaden, før i 1800-tallet det blev flyttet til Amager, hvor den nuværende Reberbanegade ligger. De tidligere rebslagerbygninger blev herefter ombygget til arbejderboliger, kaldet Holms Huse, der var blandt de første af sin slags i Danmark. De blev opført i 1830'erne og var forbeholdt ædruelige og pålidelige arbejdere.[1]
Langs Christianshavns Vold lå nogle af Københavns tidligste industrivirksomheder. Allerede i 1660 blev der etableret en oliefabrik og sæbesyderi, og senere fulgte destillerier og sømfabrikker.[1]
Bryggeriet Rabeshave
Fra 1700-tallet lå bryggeriet Rabeshave på Langebrogade. Det blev opkaldt efter Peder Rabeholm, som også ejede en mølle på Enhjørningens Bastion. Bryggeriet fungerede i 1800-tallet som et populært udflugtsmål for tjenestepiger og konfirmander.[1]
I 1851 blev bryggeriet overtaget af Christian Ditlev Friedel, der producerede hvidtøl i samarbejde med Glostrup Bryggeri. Rabeshave var blandt Københavns største bryggerier, men forsøg med whiskyproduktion mislykkedes, da vandet på Christianshavn ikke egnede sig til dette. I 1893 blev bryggeriet en del af De forenede Bryggerier og kort efter nedlagt.[1]
I 1905 blev fabriksbygningerne overtaget af pølsefabrikant Wiedemann, der introducerede pølsevogne i Danmark. Fabrikken voksede til et topmoderne anlæg, og området fik tilnavnet “Pølsevolden” på grund af sin placering ved Christianshavns Vold.[1]
Langebrogade i dag
Ud mod havnen, ved Applebys Plads, ligger stadig bygninger, der blev opført i 1912 til De Danske Sukkerfabrikker, tegnet af arkitekten Emil Ferdinand Jeppesen.[1]
Mellem Rabeshave og Overgaden oven Vandet lå tidligere Christianshavns Brandstation, som i 1904 blev flyttet til Markmandsgade på Amager.[1]
Omkring 1907 blev en søbadeanstalt anlagt ud for Langebrogade med fire bassiner – to til hvert køn. Den var tegnet af stadsarkitekt Hans Wright og fungerede både som offentlig badeanstalt og til svømmeundervisning i skolerne.[1]
Referencer
 | Wikimedia Commons har medier relateret til: |
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Maria Eklind, Licens: CC BY-SA 2.0
Langebrogade in Copenhagen, Denmark