Landstingsvalget i Grønland 2021

Landstingsvalget i Grønland 2021

6. april 2021
Alle 31 pladser i Inatsisartut 16 mandater for et flertal
Parti Leder % Valgt ± Inuit Ataqatigiit Múte Bourup Egede 37.4% 12 Siumut Erik Jensen 30.1% 10 Demokraterne Jens Frederik Nielsen 9.2% 3 Partii Naleraq Hans Enoksen 12.2% 4 Atassut Aqqalu Jerimiassen 7.0% 2 Samarbejdspartiet Tillie Martinussen 1.4% 0 Nunatta Qitornai Vittus Qujaukitsoq 2.4% 0 Dette viser partilisten over vundne mandater. Se det samlede resultat nedenfor.
Siddende Landsstyreforand Kim Kielsen Siumut

Grønland

Denne artikel er en del af: Politik og regering i Grønland

Grundlov * Grundlæggende love: Tronfølgeloven Ytringsfrihed Tronen * Regent Kong Frederik 10. Kronprins Christian Kongefamilien Statsrådet Statsrådsrækkefølgen Kongelig Hofleverandører Rige * Kongeriget Danmark  Grønland  Danmark  Færøerne Udøvende *Rigsombudsmand (liste) Mikaela Engell Grønlands regering (Naalakkersuisut) Landsstyreformand (liste) Múte Bourup Egede Offentlige kontorer Landsstyreområder Lovgivende Grønlands parlament (Inatsisartut) Formand Hans Enoksen Medlemmer Folketing (parlament) Formand: Mogens Lykketoft Medlemmer Dømmende *Højesteret Landsret Domstole Valg * Politiske partier Seneste valg Inatsisartutvalg: 2021 2018 2014 Folketingsvalg: 2022 2019 2015 Folkeafstemninger Tronfølgelov Selvstyre EU-medlemskab Hjemmestyre Alkoholforbud Administrativ opdeling *Kommuner: Avannaata Kujalleq Qeqertalik Qeqqata Sermersooq Kommunefrie områder: Nationalpark Thule Air Base (Pituffik) Udenrigspolitik * Udenrigsrelationer Diplomatiske missioner af Grønland Grønlandsk uafhængighed Relaterede emner * Arktisk Kommando Værnsfælles Forsvarskommando Politik i Danmark Politik på Færøerne

Andre lande • Politik vis diskussion rediger

Landstingsvalg afholdtes i Grønland den 6. april 2021, samme tid som kommunalvalgene sammesteds. Alle 31 pladser til Landstinget var på valg.

I november 2020 tabte landsstyreformand Kim Kielsen formandsvalget i sit parti, Siumut, til Erik Jensen. Trods dette trådte Kielsen ikke tilbage som landsstyreformand. Voksende rivalisering mellem de to samt uenighed om mineprojektet i Kvanefjeld førte til, at Demokraterne trak sig ud af koalitionsregeringen, hvorefter de to tilbageværende partier Siumut og Nunatta Qitornai kun havde 12 af 31 pladser i Landstinget og derved mistede flertallet.^[1] Kielsen formåede ikke at danne en ny regering, og Landstinget stemte for at udskrive valg.^[2]

Under valget fra de tre hovedemner, som prægede valget var: udvinding af naturresourcer i Kuannersuit-mineprojekt, lufthavnsbyggeri og fiskeri.

For de politiske partier i Grønland er selvstændighed målet. Det er der bred – omend ikke fuldstændig – enighed om. Det betyder, at diskussionen om selvstændighed under valgkampen bliver nedtonet til fordel for de konkrete politiske uenigheder om, hvordan Grønland bliver økonomisk selvbærende. Og her er det naturresourcer, lufthavne og fiskeri, der fylder.

Mineprojektet Kuannersuit-mineprojekt i Kvanefjeld var det som også forårsagede valget blev udskrevet tidligere end det burde. Siumut har i et årti argumenteret for, at projektet var nødvendigt for at sikre udvikling – og minen med sjældne jordarter var det kit, der fik koalitionen med det borgerlige parti Demokraterne til at hænge sammen. Det store venstrefløjsparti IA har længe forsøgt at stoppe projektet for at undgå forurening af de naturskønne fjorde og dale ved Narsaq, hvilket udbryderpartiet Naleraq fra Siumut havde samme ambitioner. Efter landsstyreformand Kim Kielsen blev væltet som partiformand, opstod der tvivl om Siumuts linje, og inden den nye formand Erik Jensen fik fundet en formulering, der kunne dække fløjene, havde Demokraterne trukket stikket på koalitionen.

Grønland har diskuteret lufthavnsbyggeri i årtier. Ønsket er at flytte lufttrafikken fra efterladte amerikanske baser og derhen, hvor befolkningen faktisk bor, og samtidig give turisterhvervet et boost. Kielsen-regeringens signaturprojekt har været en pakke af kæmpeprojekter, som skal gennemføres samtidigt i hovedstaden Nuuk og turistmagneten Ilulissat. Men ingen af kommunerne ønsker, at ”deres” regionale lufthavn står sidst i køen og dermed kan spares væk.

Nedenunder tovtrækkeriet om de store projekter er der så fiskeriet, som anslås at udgøre 22-30% af Grønlands samlede BNP. I Grønland genererer erhvervet størstedelen af eksporten og står for 4.391 beskæftigede i 2017. I 2017 eksporterede fiskererhvervet fiskeprodukter til en værdi 5,1 mia.kr., hvilket svarer til ca. 91 pct. af den samlede vareeksport.^[3] Netop hensynet til eksporten og beskæftigelse udgør en umulig interesseafvejning, der hele tiden diskuteres mellem partierne. Diskussionen går på om de store effektive trawlere skal sikre mest muligt indtægt til nationaløkonomien eller om man skal have flere små jollefiskere grundet miljømæssige årsager. En af de andre stridspunkter er om fiskene skal skabe beskæftigelse på fabrikkerne, selvom det er mere konkurrencedygtigt at lade kineserne pille rejer og filetere.

Samtidig flytter klimaforandringerne bestandene, mens brexit og pandemien flytter markederne. Og den nemme løsning – at give alle flere kvoter – bliver sværere, når de store supermarkedskæder kræver bæredygtighedscertificering. I løbet af sine to regeringsperioder har Kim Kielsen måttet udskifte sin fiskeriminister seks gange.^[4]

Landstingets 31 pladser vælges ved et proportionelt valgsystem og fordeles vha. D'Hondts metode.^[5]

Fire meningsmålinger er blevet fortaget siden 2019.

Parti	Stemmer	%	+/– %	Mandater	+/–
Inuit Ataqatigiit	9,912	37.4%	11,4	12	4
Siumut	7,971	30.1%	2,9	10	1
Partii Naleraq	3,249	12.2%	1,2	4
Demokraterne	2,452	9.2%	10,3	3	3
Atassut	1,879	7.0%	1,1	2
Nunatta Qitornai	639	2.4%	1,0	0	1
Samarbejdspartiet	375	1.4%	2,7	0	1
Ugyldige/blanke stemmer	593	2.2%
I alt	27,079	100.0		31
Registrerede vælgere/valgdeltagelse	41,126	65.8%	6,1
Kilde: Valg

Resultatet betød afslutningen på omtrent 40 års styre under Siumut, idet IA med 12 mandater blev største parti, hvorefter partiformand Mute B. Egede indledte forhandlinger om dannelse af en ny regering.^[8][9] Den 16. april 2021 præsenterede Egede det nye landsstyre, Naalakkersuisut, bestående af en koalition mellem Inuit Ataqatigiit og Naleraq. Atassut er støtteparti.^[10]

• valg.gl