Landstingsvalget 1953

Mandatfordeling efter Landstingsvalget 1953. Rød er for Socialdemokratiet, lyserød er for de Radikale, lilla er for Retsforbundet, grå er for det færøske landstingsmedlem, blå er for Venstre, og grøn er for Konservative.

Landstingsvalget den 21. april 1953 var det 32. og sidste valg til Landstinget, den ene del af Danmarks daværende parlament Rigsdagen.

Valget var det sidste valg til Landstinget, inden dette blev afskaffet med 1953-grundlovens ikrafttræden. Den nye grundlov var blevet vedtaget af Rigsdagen i foråret 1953, men den hidtidige grundlov krævede, at der skulle udskrives valg til Rigsdagen, der så skulle vedtage den nye grundlov på ny, før den kunne underskrives af kongen og træde i kraft. Valget fandt således sted samtidig med Folketingsvalget. Ved valget valgtes de valgmænd, der foretog det egentlige valg af landstingsmedlemmerne 28. april. Her gik Det Konservative Folkeparti et mandat frem, mens Danmarks Kommunistiske Parti mistede deres eneste mandat.

Efterfølgende blev grundloven vedtaget uændret af de to ting og dernæst ved folkeafstemning 28. maj. Den blev underskrevet af kong Frederik 9. den 5. juni og trådte i kraft straks. Rigsdagen med Landstinget bestod dog frem til Folketingsvalget 22. september 1953.

PartierStemmerValgmændMandater
Afgivne%FolkevalgteTingvalgteI alt+/-
Socialdemokratiet (A)639.65640,08%1.78924933-
Venstre (D)366.26822,95%1.09316622-
Konservative Folkeparti (C)286.63817,96%76710313+1
Radikale Venstre (B)141.1218,84%349516-
Retsforbundet (E)79.0364,95%17511-
Danmarks Kommunistiske Parti (K)69.9284,38%141-1
Slesvigsk Parti (S)7.4470,47%21
Dansk Samling (R)5.9440,37%
Færøerne1
Total (Valgdeltagelse: 81,6 %)1.596.038100,0%433556 mandater1976 mandater

Kilder

  • Statistisk Årbog 1953
  • Hvem Hvad Hvor 1954, s. 142, 152. Politikens Forlag, 1953.

Medier brugt på denne side

National Coat of arms of Denmark.svg
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC BY-SA 3.0
1953 Danish Landsting election.svg
Forfatter/Opretter: Regicollis, Licens: CC BY-SA 4.0
 
Socialdemokratiet: 33 seats
 
Radikale Venstre: 6 seats
 
Retsforbundet: 1 seat
 
Venstre: 22 seats
 
Konservative Folkeparti: 13 seats