Landstingsvalget den 15. september 1936 var det 27. valg til Landstinget, den ene del af Danmarks daværende parlament Rigsdagen. Valget blev afholdt i 2., 3. og 5. landstingskreds, dvs. Sjælland med Lolland-Falster, Bornholm og det sydlige Jylland, hvor der blev valgt de valgmænd, der foretog det egentlige valg af 29 landstingsmedlemmer 22. september.[1][2] Desuden valgtes 19 medlemmer af den afgående Rigsdag 14. august[1] og et af Lagtinget på Færøerne.
Ved valget vandt Socialdemokratiet fire mandater og Det Konservative Folkeparti to, mens Venstre tabte seks. På Bornholm blev det nødvendigt med lodtrækning, da antallet af valgmandsstemmer her stod lige. Afstemningen faldt ud til fordel for Socialdemokratiet, der derved lige nøjagtig fik flertal i Landstinget sammen med Det Radikale Venstre, som de var i regering med.[3] Det var første gang siden 1870, at en dansk regering havde flertal både i Landstinget og i Folketinget.[1]
Kilder
Noter
- ^ a b c Wendt, Frantz W. (1951). "Rigsdagen 1915–40", i Bomholt, J., Fabricius, K., Hjelholt, H., Mackeprang, M. & Møller, A. (red.): Den Danske Rigsdag 1849–1949 bind II — Rigsdagens historie 1866–1949. J. H. Schultz Forlag, s. 544-546.
- ^ Nordengaard, J. P. (1949). Valgene til Rigsdagen gennem 100 Aar. Roskilde Dagbladstrykkeri, kapitel III, ss. 9-10.
- ^ Hvem Hvad Hvor 1937, s. 36-39. Politikens Forlag, 1936.
|
---|
| Landstingsvalg efter 1849-grundloven | - 1849
- 1853
- 1855
- 1859
- 1863
- Juni 1866
| |
---|
| Landstingsvalg efter 1866-grundloven | - Oktober 1866
- 1870
- 1874
- 1878
- 1882
- 1886
- 1890
- 1894
- 1898
- 1902
- 1906
- 1910
- 1914
- 1915
|
---|
| Landstingsvalg efter 1915-grundloven | |
---|
|