Landstingsvalget 1849

Landstingsvalget 1849 var det første landstingsvalg i Danmark. Den 21. december 1849 valgtes i alle kommuner et antal valgmænd i forhold til antallet af vælgere i kommunen. Valgmændene mødtes derefter 29 december i 11 landstingskredse og valgte 51 medlemmer af Landstinget.[1]

Valg af valgmænd

Alle købstæder og sognekommuner (benævnt sogneforstanderskabsdistikter i valgloven) udgjorde en valgmandskreds. Københavns 9 folketingsvalgkredse var hver også en valgmandskreds.[2] Alle valgmandskredse valgte mindst en valgmand og derudover 1 for hver 100 vælgere i kredsen udover 149.[3]

De stemmeberettigede var de samme som til folketingsvalg.[4] Det vil sige uberygtede mænd som havde indfødsret og var fyldt 30 år og som havde boet i samme folketingsvalgkreds eller by i mindst 1 år, med undtagelse af tyende, umyndiggjorte, personer som havde fået fattighjælp som ikke var eftergivet eller tilbagebetalt, samt fallenter[5] (se også Valgret#Valgrettens historie i Danmark).

Valgbare som valgmænd var alle vælgere i valgmandskredsen.[6] Alle vælgere havde pligt til modtage valg, medmindre de havde en gyldig grund til at afslå valget. Hvis en valgt valgmand uden gyldig grund ikke deltog i landstingsvalget, var straffen en bøde på 20 rigsdaler som tilfaldt kommunens fattigkasse.[7]

Valget foregik på offentlige møder hvor hver vælger efter tur mundtligt stemte på så mange valgmænd som skulle vælges i valgmandskredsen. De som fik flest stemmer, blev valgt.[8]

Landtingsvalgene

Valgene til Landstinget foregik i 11 landstingskredse som i alt valgte 51 landstingsmedlemmer.[9]

Valgbare til Landstinget var uberygtede mænd som havde indfødsret og var fyldt 40 år og som i 1848 havde betalt mindst 200 rigsdaler i direkte skat til kommune eller stat, eller havde haft en indtægt på mindst 1200 rigsdaler. Hvis forholdet mellem antal indbyggere og antal valgbare i en landstingskreds var mindre end 1:1000, kunne antallet af valgbare forøges ved at medtage de som betalte mest i skat, indtil forholdet 1:1000 var nået.[10]

Valgene var skriftlige og hemmelige. Hver valgmand udfyldte en stemmeseddel med det antal navne som der skulle vælges i valgkredsen. De som fik flest stemmer, blev valgt hvis de var på mere end halvdelen af stemmesedlerne. Dog skulle mindst 3 ud af 4 valgte have boet i landstingskredsen det seneste år.[11] Hvis disse krav medførte at der ikke blev valgt nok landstingsmedlemmer, blev der holdt omvalg for de ubesatte pladser. Hvis der stadig ikke var valgt nok landstingsmedlemmer, blev der holdt yderligere bundne omvalg for de ubesatte pladser hvor der kun kunne stemmes på de som havde fået flest stemmer i forrige valg, indtil alle pladser var besat.[12]

Færøerne

Det blev besluttet ved lov af 29. december 1850 at udvide Landstinget med 1 medlem valgt på Færøerne som derved blev den 12. landstingskreds.[13]

Landstingskredsene

De 11 landstingskredse var:[14]

  1. Staden København (5 medlemmer)
  2. Københavns, Frederiksborg og Holbæk Amt (8 medlemmer)
  3. Sorø og Præstø Amt (5 medlemmer)
  4. Bornholms Amt (1 medlem)
  5. Maribo Amt (3 medlemmer)
  6. Odense og Svendborg Amter (7 medlemmer)
  7. Hjørring og Ålborg Amter (5 medlemmer)
  8. Thisted Amt og dele af Viborg og Ringkøbing Amter (4 medlemmer)
  9. Århus og Randers Amt og dele af Viborg Amt (6 medlemmer)
  10. Vejle og Skanderborg Amter (4 medlemmer)
  11. Ribe Amt og dele af Ringkøbing Amt (3 medlemmer)

Viborg Amt var delt mellem 8. og 9. landstingskreds. Den vestlige del bestående af købstaden Skive, og Nørre, Rødding, Harre, Hindborg og Fjends Herreder hørte til 8. landstingskreds. Den østlige del bestående af købstaden Viborg, og Rinds, Nørlyng, Sønderlyng, Lysgård, Hids, Houlbjerg og Middelsom Herreder hørte til 9. landstingskreds.

Ringkøbing Amt var delt mellem 8. og 11. landstingskreds. Den nordlige del bestående af købstæderne Holstebro og Lemvig, og Skodborg, Vandfuld, Hjerm, Ginding og Ulfborg Herreder hørte til 8. landstingskreds. Købstaden Ringkøbing, og Hammerum, Hind, Bølling og Nørre Horne Herreder hørte til 11. landstingskreds.

De valgte landstingsmedlemmer

1. landstingskreds

Suppleringsvalg

2. landstingskreds

3. landstingskreds

4. landstingskreds

5. landstingskreds

Suppleringsvalg

6. landstingskreds

Suppleringsvalg

7. landstingskreds

8. landstingskreds

Suppleringsvalg

9. landstingskreds

Suppleringsvalg

10. landstingskreds

Suppleringsvalg

11. landstingskreds

Suppleringsvalg

12. landstingskreds (Færøerne)

Referencer

  1. ^ Flyveposten 1849.
  2. ^ Frandsen 1984, bind 2, side 144; Valgloven 1849, § 39.
  3. ^ Elklit 2022; Valgloven 1849, § 39.
  4. ^ Elklit 2022; Valgloven 1849, § 42; Grundloven 1849, § 39.
  5. ^ Valgloven 1849, § 1-6.
  6. ^ Valgloven 1849, § 38-39.
  7. ^ Valgloven 1849, § 46.
  8. ^ Valgloven 1849, § 42-43.
  9. ^ Flyveposten 1849; Valgloven 1849, § 37.
  10. ^ Valgloven 1849, § 50, 61-62; Grundloven 1849, § 40.
  11. ^ Valgloven 1849, § 68-71; Grundloven 1849, § 41.
  12. ^ Valgloven 1849, § 70.
  13. ^ Statistisk Bureau 1854, s. XLVIII.
  14. ^ Flyveposten 1849; Valgloven 1849, § 37; Frandsen 1984, bind 2, side 144.

Kilder

  • Emil Elberling; Victor Elberling (1949), Rigsdagens medlemmer gennem hundrede aar 1848-1948, vol. I, København
  • Emil Elberling; Victor Elberling (1950), Rigsdagens medlemmer gennem hundrede aar 1848-1948, vol. II, København
  • Jørgen Elklit (10. marts 2022), "landstingsvalg", Den Store Danske, hentet 15. juli 2022 – via lex.dk
  • Karl-Erik Frandsen, red. (1984), Atlas over Danmarks administrative inddeling efter 1660, Dansk Historisk Fællesforening
  • "Valgene til Landsthinget", Flyveposten, s. 1, 13. december 1849
  • "Danmarks Riges Grundlov, 5. juni 1849 (Junigrundloven)", danmarkshistorien.dk, 5. juni 1849
  • Statistisk Tabelværk. Ny Række, niende Bind, indeholdende tabellariske Oversigter over de Valgberettigede samt over Valgrettens Afbenyttelse ved Folkethingsvalgene i Kongeriget Danmark i Aarene 1852 og 1853, København: Det statistiske Bureau, 1854
  • Valgloven (Lov angaaende Valgene til Rigsdagen) af 16de Juni 1849
  • v
  • d
  • r
Landstingsvalg efter 1849-grundloven
Danmarks rigsvåben
Landstingsvalg efter 1866-grundloven
  • Oktober 1866
  • 1870
  • 1874
  • 1878
  • 1882
  • 1886
  • 1890
  • 1894
  • 1898
  • 1902
  • 1906
  • 1910
  • 1914
  • 1915
Landstingsvalg efter 1915-grundloven

Medier brugt på denne side

National Coat of arms of Denmark.svg
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC BY-SA 3.0