Landskabsukrudt
Landskabsukrudt er betegnelsen for nogle få indslæbte eller indførte plantearter, der har vist sig at være så invasive, at de – især på udyrkede arealer – kan udkonkurrere de oprindelige plantesamfund ved at danne monokulturer.[1]De fleste af arterne er oprindelig indført som prydplanter.
Karakteristisk for landskabsukrudtsarter
Det er kendetegnende, at disse arter
- Danner tætte bestande
- Er dårlige føde- eller værtsplanter for dyr
- Har en effektiv spredningsmekanisme, f.eks. ved rodskud eller udløbere (vegetativt) eller ved frøformering
- Har få naturlige fjender
- Har stor skyggeevne
- Kan indeholde "giftstoffer"
- Ofte vokser hurtigt
Skov- og Naturstyrelsens liste
Her fremhæver man følgende fem arter:
- Kæmpebjørneklo (Heracleum mantegazzianum)
- Rynket rose el. hybenrose (Rosa rugosa)
- Glansbladet hæg (Prunus serotina)
- Store pileurter: Japanpileurt (Fallopia japonica) og kæmpepileurt (Fallopia sachalinensis)
- Rød hestehov (Petasites hybridus) og et par beslægtede arter,
men også andre kan betragtes som landskabsukrudt.[2][1]
Kæmpebjørneklo
Rynket rose
(c) Sten, CC BY-SA 3.0Glansbladet hæg
(c) Michael Gasperl (Migas), CC BY-SA 3.0Japanpileurt
Kæmpepileurt
Rød hestehov
Mulige erstatninger
Styrelsen anbefaler direkte, at man bekæmper disse arter, og derfor kan det være nødvendigt at vide, hvad der kan sættes i stedet:
- For kæmpebjørneklo kan man bruge fjeldkvan, en gammel, nordisk kulturplante med tilsvarende, markant vækst.
- For rynket rose kan man bruge klitrose, den art, som oprindeligt udfyldte den niche, som rynket rose nu erobrer.
- For glansbladet hæg kan man bruge manchurisk kirsebær, der er et lille træ af samme vækstform.
- For de store pileurter kan man bruge Phyllostachys viridiglaucescens, en bambus med samme vækstform (men uden blomster)
- For rød hestehov kan man bruge slangeurt, som har kraftigt løv og lyserøde blomster.
Observationsliste
Yderligere seks arter er på en observationsliste, fordi de skønnes at have potentiale til at kunne blive landskabsukrudt:
- Kæmpebalsamin (Impatiens glandulifera)
- Småblomstret balsamin (Impatiens parviflora)
- Staudelupin (Lupinus polyphyllus)
- Pilebladet spiræa (Spiraea salicifolia)
- Rævehalespiræa (Spiraea douglasii)
- Almindelig robinie (Robinia pseudoacacia)
- Skyrækker (Ailanthus altissima)
Se også
Kilder og henvisninger
- ^ a b Landskabsukrudt Københavns Universitet april 2005
- ^ Skov- og Naturstyrelsen, især: Information om "landskabsukrudt" og vejledning om "grøn bekæmpelse" Arkiveret 5. oktober 2007 hos Wayback Machine
- Ærø Økologigruppe: Flyvehavre Arkiveret 4. november 2003 hos Wayback Machine
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Der er for få eller ingen Medier brugt på denne side
R d hestehov.jpg
(c) BrianHansen at dansk Wikipedia, CC BY-SA 3.0
Billede af da:Rød hestehov taget den 2003-04-19 på Sjællands odde af BrianHansen, der oplyser, at det frigives under GFDL iflg. Malene.
(c) BrianHansen at dansk Wikipedia, CC BY-SA 3.0
Billede af da:Rød hestehov taget den 2003-04-19 på Sjællands odde af BrianHansen, der oplyser, at det frigives under GFDL iflg. Malene.
.jpg)
Fallopia-japonica(Blaetter).jpg
(c) Michael Gasperl (Migas), CC BY-SA 3.0
Japanischer Staudenknöterich (Fallopia japonica, Blätter) in Steyr (Oberösterreich)
(c) Michael Gasperl (Migas), CC BY-SA 3.0
Japanischer Staudenknöterich (Fallopia japonica, Blätter) in Steyr (Oberösterreich)