Landsbyfællesskabet

Landsbyfællesskabet udgjorde landsbyerne et delvist selvstyrende samfund. Beslutninger og retssager, som kun havde betydning for landsbyens egne indbyggere, blev afklaret på bytinget, hvor alle landsbyens mandlige bønder deltog. Og altså hverken kvinder, husmænd, tjeneste-og aftægtsfolk.

Det varede til gennemførelsen af landboreformerne i Danmark i slutningen af 1700-tallet,

Beslutningerne drejede sig om to forhold:

1. beslutninger i tilknytning til dyrkningen af jorden, og
2. retssager mellem landsbyens indbyggere indbyrdes.

Som grundlag for retstilstanden var der et sæt regler, kaldet vider (af den bøde [vitæ] som ramte overtrædere af dem), bylov, byskrå, grandebrev, grandelov eller lignende, hvori alle spørgsmål så vidt muligt blev behandlet.

Vedtægterne dækkede en landsby, men kunne også omfatte flere landsbyer eller et helt sogn. De vedtoges af bymændene på gade- eller grandestævne, og der var i det mindste siden slutningen af det 15. århundrede ingen tvivl om, at flertallets beslutning var bindende for mindretallet. Beslutningerne bekræftedes ofte på tinge, hvor vedtægterne i hvert fald blev læst. I landsbyfællesskabets senere tid indhentedes næsten altid herskabets samtykke, og en gang imellem var det endda herskabet, der selv tog initiativet til nedskrivningen. På krongodset trådte øvrigheden i herskabets sted, men i øvrigt blandede det offentlige sig ikke i affattelsen af vedtægterne. Danske Lov 3—13—31 gentager den ældre rets bestemmelser om landsbyvedtægter. De er aldrig ophævet, men vedtægterne mistede deres betydning ved udskiftningen og den delvise udflytning af gårde. De var nøje knyttet til ejerlaget og jordfællesskabet.

Se også

• Landsbyer i Danmark

Litteratur

• Danske Vider og Vedtægter. I—III. Udgivne af Poul Bjerge og Thyge J. Søegaard (1904—06, 1908—10, 1913—20);
• Danske Vider og Vedtægter. IV. Udgivet af Poul Bjerge og August F. Schmidt (1932);
• Danske Vider og Vedtægter. V. Udgivet af August F. Schmidt (1938);
• Claus Bjørn (red.): Det danske landbrugs historie II: 1536-1810; Landbohistorisk Selskab 1988; ISBN 87-7526-074-3 (s. 48-53)

v d r Landbrug Dyrkningssystem Alsædebrug Græsmarksbrug Tovangsbrug Trevangsbrug Firevangsbrug Femvangsbrug Lillebæltsystemet Kobbelbrug Skovlandbrug Besiddelsesforholdet Fæste Arvefæste Selveje Ejendomsenheder Avlsgård Husmandssted Bolsted Bondegård Firlænget gård Herregård Kongsgård Landsted Proprietærgård Saksergård Sædegård Præstegård Udflyttergård Ødegård Bebyggelsesforhold Enestegårde i Danmark Landsby Landsbyer i Danmark Lade Lo (landbrug) Silo Stald Godser Hovedgård Ladegård Grangie Stamhus Baroni Grevskab Fideikommis Afgrøder Boghvede Byg Havre Hvede Rug Raps Sennep Ært Husdyr Får Ged Gæs Høns Kvæg Heste Tamsvin Redskaber Ard Harve Hakke Hjulplov Plov Svingplov Rive Tromle Plejl Traktor Høvender Aflæsservogn Malkemaskine Mejetærsker Selvbinder Snitter (høstmaskine) Tærskemaskine Tærskeværk Landbrugshistorie Den neolitiske revolution Frugtbare halvmåne Digevoldingsagre Højryggede agre Britiske landbrugsrevolution Demat Pisel Dansk landbohistorie Adel Boelsmand Bonde Husmand Indsidder Aftægt Arvefæste Fæstebonde Fæstebrev Førlov Indfæstning Hoveri Landgilde Landsbyfællesskabet Tiende Vornedskab Stavnsbåndet Hollænderi Studehandel Rytterdistrikt Rytterskole Kartoffeltyskere Landboreformerne Den Lille Landbokommission Den Store Landbokommission Udskiftningen Andelsbevægelsen i Danmark Statshusmandsbrug Lensafløsningen Jordlovene af 4.10.1919 Statens Jordlovsudvalg Statens Planteavlsudvalg Færøsk landbrug Afledte begreber Ager Bol Bonitet Brak Dybdepløjning Engvanding Foderenhed Fodermester Fold Fold (afkast) Forte (område) Frøbank Gadekær Hartkorn Kvægpest Læhegn Mageskifte Majorat Malkepige Mergling Misvækst Mund- og klovsyge Oldermand Smør Sagefald Stutteri Tægt Tærskning Tønde land Vang Ævred Ås Se også: