Det meste af landkreisen ligger i Fichtelgebirge, der i hesteskoform indrammer området i nord, vest og syd. Der imellem ligger den såkaldte Wunsiedeler Hochfläche, et let bølget landskab i 600 meters højde. Mod øst i landkreisen falder landskabet til cirka 440 meters højde. Det højeste bjerg i Fichtelgebirge, Schneeberg, (1.051 moh.) ligger mod vest. Største og længste flod i området er Eger, der har sit udspring i Fichtelgebirge, og løber fra vest mod øst, ind i Tjekkiet ved Hohenberg.