Lakridspibe
En lakridspibe er en type lakridsslik formet som en pibe, gerne med rødt krymmel på pibehovedet. De blev første gang solgt i 1920 af Heikki Huhtamäki-fabrikken i Kokkola i Finland under navnet "Pipes" og produceres siden 2013 af finske Raisio Group[1].
I august 2013 kom lakridspiben kortvarigt op i nyhedsbilledet, fordi et foreslået EU-direktiv om tobaksforebyggelse muligvis skulle forbyde salg af slik, snacks og legetøj, der ligner tobaksvarer.[2] Imidlertid var lakridspiber sandsynligvis ikke omfattet af forslaget.[3]
Emnet er imidlertid ikke nyt: Allerede i 2002 vedtog Rådet for Den Europæiske Union en henstilling om forebyggelse af rygning og om initiativer til forbedring af bekæmpelse af tobaksrygning. I forbindelse med denne henstilling foreslog en betænkning fra Parlamentet at forbyde chokoladecigaretter og legetøj, som ligner cigaretter.[4]
Nu skal man være over 18 år for at købe lakridspiber i Oslos største lufthavn Gardermoen.
Kilder
- ^ https://www.talouselama.fi/uutiset/jippii-ts-lakritsipiiput-palasivat-takaisin-suomalaisomistukseen/66749c4b-9bf0-3656-8763-9945c9341e8b
- ^ EU vil forbyde lakridspiber, DR.dk
- ^ Pyha Eumand afblæser lakridspibepanik, tv2.dk, hentet 29. august 2013 (Webside ikke længere tilgængelig)
- ^ SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-3610/02 af Jules Maaten (ELDR) til Kommissionen. Den nederlandske regerings og de øvrige EU-regeringers rolle i forbindelse med et muligt forbud mod chokoladecigaretter. (Webside ikke længere tilgængelig)
Spire |
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Knud Winckelmann, Licens: CC BY-SA 3.0
En lakridspibe. "Skippers Piber" fra Malaco