Kystlaguner og strandsøer

Kystlaguner og strandsøer er forholdsvis lavvandede områder med salt eller brakt vand, adskilt fra havet ved smalle landtanger. Ved benævnelsen lagune sigtes til større vandområder, ved strandsøer til mindre.

Blandt de større og mere kendte laguner kan nævnes Frisches Haff og den Kuriske lagune (tysk: Kurisches haff), hvor Wisła og Nemunas udmunder. Laguner, som indgår i floddeltaer, bliver med tiden fyldt med flodernes sand og slam, og de bliver derfor efterhånden til lavt, fladt land, gennemskåret af forgrenede flodarme.

Saltholdigheden i strandsøer kan veksle meget beroende på nedbør, fordampning, tidvis tilførsel af havvand under storm.

Kystlaguner er en prioriteret naturtype, dvs. en særligt truet habitatnaturtyper på europæisk plan og har betegnelsen 1150 * Kystlaguner og strandsøer i Beskrivelse af danske naturtyper omfattet af habitatdirektivet (Natura 2000 typer) ^[1][2]

Forudsætninger

Strandsøer forekommer på steder langs kysten, hvor havet aflejrer materialer med mere stillestående vand. Større laguner udvikler sig, hvor en tidligere fjord afskæres helt fra havet af en sandodde eller barriere, der kan gro til.^[3]

Plantevækst

Blandt vækster fundet i tilknytning til strandsøer kan nævnes arter af vandstjerne, lav kogleaks, børstebladet vandaks, strand-vandranunkel, korsandemad, tagrør, krebseklo, dunhammer og stor najade.

• 
  Vandstjerne Callitriche palustris
• 
  Lav kogleaks
• 
  Børstebladet vandaks
• 
  strand-vandranunkel
• 
  Tagrør
• 

  (c) Sir48 at the Danish language Wikipedia, CC BY-SA 3.0
  Dunhammer

Dyreliv

Af bløddyr, der lever i strandsøer, kan nævnes børsteorme, hjuldyr og krebsdyr.

Blandt fugle, der lever ved strandsøer, kan nævnes skeand og spidsand.^[4]

• 
  Børsteormen Pygospio elegans
• 
  Hjuldyr
• 
  Skeand
• 
  Spidsand

Forekomster i Danmark

Blandt danske lagunesøer kan nævnes Ringkøbing Fjord, Stavns Fjord, Saltbæk Vig, Korevlerne, Bøjden Nor og Nissum Fjord, ^[1] men også Ørslevkloster Sø, Fiilsø, Tybrind Vig, Tryggelev Nor, Klisenor, Keldsnor, Lejsø på Lejodde, Omø Sø, Arresø^{[kilde mangler]} .^[5]

Litteratur

• Lorenz Ferdinand: "Fuglene i landskabet" (Større danske fuglelokaliteter Bind II; Dansk Ornitologisk Forening, København 1980; ISBN 87-87604-03-5)

Kilder og henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Kystlaguner og strandsøer
• Natura 2000 – Miljøstyrelsen
• Erik Buchwald og Steen Søgaard (red): Danske naturtyper i det europæiske NATURA 2000 netværk Arkiveret 24. maj 2018 hos Wayback Machine Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 2000; ISBN 87-7279-275-2

v d r Naturtyper i Danmark Havnære naturtyper Sandbanke Flodmunding Vadeflade Kystlaguner og strandsøer Bugt Rev Boblerev Havklinter og stenede strande Strandvold med enårige planter Strandvold med flerårige planter Kystklint eller -klippe Strandenge og marskområder Enårig strandvegetation Vadegræssamfund Strandenge Indlandssalteng Kystklitter Forklit Hvid klit Grå klit Klithede Havtornklit Grårisklit Skovklit Klitlavning Enebærklit Indlandsklitter Visse-indlandsklit Revling-indlandsklit Græs-indlandsklit Søer Lobeliesø Søbred med småurter Kransnålalge-sø Næringsrig sø Brunvandet sø Vandløb Vandløb med vandplanter Å-mudderbanke Heder Våd hede Tør hede Krat Enekrat Overdrev Kalkoverdrev Tørt kalkstensoverdrev Surt overdrev Enge Tidvis våd eng Urtebræmme Højmoser Aktive højmoser Nedbrudt højmose Hængesæk Tørvelavning Kalkrige lavmoser Avneknippemose Kildevæld Rigkær Klippesprækker Indlandsklippe Indlandsklippe med pionerplanter Havgrotter Havgrotte Løvskove Bøg på mor Bøg på mor med Kristtorn Bøg på muld Bøg på kalk Ege-blandskov Vinteregeskov Stilkege-krat Skovbevokset tørvemose Elle- og askeskov Nåleskove Nåleskov Se også: Natura 2000 Habitatdirektivet Bevaringsstatus 2019 dce.au.dk