Ladestation
En ladestander eller ladestation er en anordning til overføring af elektrisk energi til elbiler og plug-in hybrider. For elbilerne er de en forudsætning, for at bilerne regelmæssigt kan "tankes" med el og ikke risikerer at blive stående med tomt batteri, det gælder især for dem, som bor i byer og som mangler adgang til eget eludtag eller som ikke kan lade på f.eks. arbejdspladsen. For plug-in-hybridbilerne er ladestanderne et godt supplement for at forlænge rækkevidden med ren eldrift.
Flere ressourcer er tilgængelige til at finde ledige ladestandere.[1] I 2024 er der over 28.000 ladepunkter i Danmark (heraf godt 5.000 hurtigladere) til over 250.000 elbiler, svarende til et gennemsnit på 10 elbiler pr. ladestander.[2]
Endnu mangler standarder og klare rutiner for infrastruktur, betalingsmåde, sikkerhed og andre praktiske detaljer.[3] Betaling er knyttet til udbyder, og kan i Danmark ske på tværs af udbydere ligesom roaming kendes fra mobiltelefonbranchen.[4] Ladestanderen kan stå ved en parkeringsplads reserveret til elektriske biler så ladestanderen er tilgængelig;[5] Københavns Kommune havde 756 p-pladser til elbiler i 2021.[6][7] 78% af danske bilejere har egen grund som potentielt kan få installeret en lader. Dog har København og Frederiksberg mange boligblokke, så kun 20% af bilister kan lade hjemme. Flere arbejdspladser har også ladestandere til de ansatte.[8] Større installationer af ladestandere reguleres i Danmark af 'Ladestanderbekendtgørelsen Arkiveret 30. november 2021 hos Wayback Machine'.[9]
Små ladestanderne er udstyret med et eller to 230 voltsudtag, 10 A eller (hvilket bliver almindeligere) 16 A, som giver 2-3 kW. Ladehastigheden kan være vidt forskellig, afhængig af ladestanderens type og effekt, samt bilens evne til at modtage strøm. De fleste ladestandere giver 11-22 kW vekselstrøm, og de fleste elbilers omformer kan tage imod 11 kW vekselstrøm.[10] Såkaldte hurtigladere kan være 23—100 kW, og lynladere er op til 150 kW, begge med jævnstrøm direkte til bilens batteri.[11][12] Bil og ladestander kommunikerer gennem ladekablet og aftaler lade-effekten løbende,[12] og giver den såkaldte ladekurve.[13] Udgiften til ladestedet består dels af selve ladestanderen, dels af de jordledninger der skal føre strømmen frem fra elnettet til ladestanderen.[14]
Særligt kraftige ladestandere findes til lastbiler, busser,[15][16][17] både[18][19] og lignende. For eksempel har Linje 2A bus et 288 kWh batteri som lades med op til 450 kW i 6½ minut ad gangen.[20] Ved Novo i Bagsværd blev en ladestation med 33 ladere med hver 150 kW åbnet i November 2021. Stationen har egen transformator, og skal efterhånden lade 66 busser om natten.[21][22]
Kilder/referencer
- ^ "Find ladestationer". FDEL.
- ^ "Ny statistik: Danmark har flere ladestandere end hidtil antaget". Dansk e-Mobilitet. 19. august 2024.
- ^ 2013-05-30, vaxjo.se: Tankstationer - tanka bilen (Webside ikke længere tilgængelig)
- ^ "Nu kan du 'roame' på stort set alle offentlige ladestandere | Dansk e-Mobilitet". danskemobilitet.dk. 1. juli 2021.
- ^ Nørgaard, Hans (16. juni 2021). "Ingen tidsbegrænsning ved ladepladser: El-bilejere kæmper om parkering i København". TV 2 Lorry.
- ^ Tornbjerg, Jesper (12. november 2021). "Ladeudstyr skal finde rum i byer med trængsel og alarm | Dansk e-Mobilitet". danskemobilitet.dk.
- ^ "Elbiler og ladestandere i København | Københavns Kommunes hjemmeside". www.kk.dk.
- ^ Thingvad, Andreas Barnekov; elnettet, elektroingeniør og Ph D. i integration af elbiler i (30. november 2021). "Fagligt talt: Behovet for kantstensladere kan reduceres markant". Ingeniøren. Arkiveret fra originalen 30. november 2021.
- ^ "Ladestandere er det nye sort". installator.dk. 2021-11-18. Arkiveret fra originalen 2021-12-01.
- ^ Mrkvicka, Petr (30. juli 2020). "Få svar på ofte stillede spørgsmål her". elbilviden.dk.
- ^ Tornbjerg, Jesper (9. august 2021). "Lynladestationer rykker ind i det tætte byrum".
- ^ a b Valle, Marius (13. februar 2016). "Slik fungerer hurtiglading av elbil". Tu.no (norsk).
- ^ Valle, Marius (30. november 2021). "Derfor lader bilen tregere enn du forventer". Tu.no (norsk).
- ^ Julius, Petersen (1. juni 2021). "Derfor kan man ikke bare lige få en oplader til elbilen tæt på sin lejlighed". TV 2 Lorry.
- ^ "Elbusser i København - linje 2A". GodEnergi. Arkiveret fra originalen 17. november 2021. Hentet 17. november 2021.
- ^ Tornbjerg, Jesper (27. april 2021). "Også tunge lastbiler kan køre på elektricitet | Dansk e-Mobilitet". danskemobilitet.dk.
- ^ Industry Experts, Researchers Put Charging Systems for Electric Trucks to the Test. News (Rapport). National Renewable Energy Laboratory. 2021-08-03. Hentet 2021-10-11.
- ^ Kane, Mark. "World's Largest Electric Ferries: 4.16 MWh Battery, 10 MW Charging". insideevs.com (amerikansk engelsk). Arkiveret fra originalen 17. december 2017. Hentet 2017-12-16.
- ^ Alle Københavns havnebusser sejler nu på el, Movia 1. juli 2020. Arkiveret 2021-04-20 hos Wayback Machine
- ^ Rantorp, Christian Grunert (4. december 2019). "Movia har droppet tagmonteret pantograf på elbusser efter testforsøg | MobilityTech PRO". pro.ing.dk. Ingeniøren.
- ^ "Danmarks største ladeanlæg er i Bagsværd". Gladsaxe Bladet. 30. november 2021. Arkiveret fra originalen 30. november 2021. Hentet 30. november 2021.
- ^ Horneman, Ulrik Frees (30. november 2021). "Nu indtager elbusser for alvor hovedstadsområdet". TV 2 Lorry.
Eksterne henvisninger
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Felix Kramer (CalCars). Image retouched with Photoshop and uploaded by User:Mariordo, Licens: CC BY-SA 2.0
Three converted Prius Plug-In Hybrids Charging at San Francisco City Hall public recharging station
This is a sign to be used with Electric Vehicle charge stations.
Forfatter/Opretter: News Oresund, Licens: CC BY 2.0
Tesla Model S charging in Bornholm, Denmark