Ladby (Fyn)

Ladby
Ladby StationNymarksskolen

Gadekæret
Overblik
LandDanmark Danmark
RegionRegion Syddanmark
KommuneKerteminde Kommune
SognKølstrup Sogn
Postnr.5300 Kerteminde
Demografi
Kommunen23.991 indbyggere (2023)[1] (2023)
 - Areal205,85 km²
Andet
TidszoneUTC +1
Hjemmesidewww.kerteminde.dk
Oversigtskort
For alternative betydninger, se Ladby. (Se også artikler, som begynder med Ladby)

Ladby er en landsbyØstfyn, beliggende 17 km øst for Odense og 5 km sydvest for Kerteminde. Landsbyen hører til Kerteminde Kommune og ligger i Region Syddanmark.

Ladby hører til Kølstrup Sogn. Kølstrup Kirke ligger i Kølstrup 3 km vest for Ladby.

Faciliteter

Nymarksskolen blev i 1961-63 opført af Rynkeby og Kølstrup sogne på bar mark 3 km sydvest for Ladby. Siden 2011 har skole, SFO og børnehave været én institution under navnet Nymarken Skole og Børnehus. Skolen har 367 elever, fordelt på 0.-9. klassetrin, og er også overbygningsskole for Marslev Skole. Børnehaven er normeret til 70 børn.[2] Ved skolen ligger også Nymarkshallen, hvor områdets idrætsforeninger holder til.[3]

Historie

Landsbyen

Arkæologiske udgravninger har vist, at den ældste bosættelse stammer fra vikingetiden.[4] I Vikingemuseet Ladby godt 1 km nord for Ladby er Ladbyskibet udstillet under en betonhvælving i den gravhøj, hvor det blev fundet i 1935. Det er den eneste bevarede skibsbegravelse og stammer fra første halvdel af 900-tallet.

I 1682 havde Ladby 14 gårde med i alt 459,2 tdr. land dyrket jord, skyldsat til 95,49 tdr. hartkorn.[5] Dyrkningsformen var trevangsbrug.[6]

Ladby hørte under Ulriksholm gods, men blev i 1790'erne solgt til Lundsgård gods. Endnu i 1844 bestod landsbyen overvejende af fæstegårde.[7]

Stationsbyen

Ladbys tidligere Mejeri

I 1899 beskrives Ladby således: "Ladby, ved Landevejen, med Jærnbanestation og Andelsmejeri;"[8] Mejeriet lå ½ km sydøst for Ladby og blev senere fabrik.

Ladby havde stationOdense-Kerteminde-Dalby Jernbane, der blev åbnet i 1900. I 1914 blev den forlænget til Martofte og kom til at hedde Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane. Ladby Station lå 1½ km syd for Ladby og havde et langt krydsningsspor med perron og et læssespor, der blev flyttet hertil fra Dræby Station i 1917. Læssesporet fik siderampe og stikspor, og stationen havde et troljeskur.[9]

Banen blev nedlagt i 1966. Stationsbygningen er bevaret på Odensevej 481.

Noter

  1. ^ Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ "Nymarken Skole og Børnehus". Arkiveret fra originalen 24. oktober 2017. Hentet 25. oktober 2017.
  3. ^ "Boldklubben KR 70: Foreninger i Kølstrup, Rynkeby & Kertinge". Arkiveret fra originalen 24. oktober 2017. Hentet 25. oktober 2017.
  4. ^ Jeppesen, s. 12 og samme i Fynske Studier, s. 71-74
  5. ^ Pedersen, s. 83
  6. ^ Frandsen, bilagskort
  7. ^ Porsmose, s. 258
  8. ^ Kjølstrup Sogn i J.P. Trap: Kongeriget Danmark, udarbejdet af H. Weitemeyer (3. udgave, 3. bind, 1899), s. 444
  9. ^ Signalposten 1992/4 s. 155 – sporplan

Eksterne kilder/henvisninger

Litteratur

  • Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83 (Bygd 1983); ISBN 87-87293-25-0
  • Torben Grøngaard Jeppesen: "Landsbyens alder" (Skalk 1980, nr. 2; s. 10-15)
  • Torben Grøngaard Jeppesen: "Middelalderlandsbyens opståen" (Fynske Studier XI, Odense bys museer 1981; ISBN 87-87162-11-3)
  • Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975); ISBN 87-7526-056-5
  • Erland Porsmose: "De fynske landsbyers historie - i dyrkningsfællesskabets tid" (Odense University Studies in History and Social Sciences, vol. 109; Odense Universitetsforlag 1987; ISBN 87-7492-650-0)

Medier brugt på denne side

Denmark South Denmark location map (da).svg
Forfatter/Opretter: Erik Frohne, Licens: CC BY-SA 3.0
Positionskort over Region Syddanmark, farverne er justeret.

Kvadratisk udsnit, N-S-strækning 177 %. Geografiske begrænsninger på kortet:

  • N: 56.00º N
  • S: 54.70º N
  • V: 8.00º Ø
  • Ø: 11.00º Ø
LadbyGadekær.jpg
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 4.0
Gadekæret i Ladby
NymarksskolenMindesten.jpg
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 4.0
Sten til minde om at Nymarksskolen blev opført 1961-63 af Rynkeby og Kølstrup sogne
LadbyGamleMejeri.jpg
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 4.0
Ladbys tidligere mejeri
LadbyStationVejsiden.jpg
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 4.0
Ladby Station fra vejsiden