LZ 13 Hansa

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
LZ 13 Hansa

LZ 13 Hansa (eller blot Hansa) var et civilt tysk luftskib, der fløj første gang i 1912. Det blev bygget af Luftschiffbau Zeppelin til DELAG til at transportere passagerer og post, og det fløj den første internationale passagerrute, hvor den besøgte Danmark og Sverige i september 1912.[1] I 1913 blev det hyret af Kaiserliche Marine som træningsfartøj, og med udbruddet af første verdenskrig blev det beslaglagt af den tyske hær til at udføre bombninger, rekononcering og som træningsfartøj.

Design

Hansa var søsterskib til LZ 11 Viktoria Luise, der var de færste to G klasse luftskibe, der blev bygget. Designet var en forstørret udgave af LZ 10 Schwaben, der var blevet gjort 7,9 m længere, for at give plads til en ekstra gasbeholder, og de fik en lidt kraftigere motor.

Tekniske data

  • Volumen: 18.700 m³ hydrogen
  • Længde: 148 m
  • Diameter: 14,0 m
  • Egenvægt: 20,25 t
  • Nyttelast: 6,3 t
  • Fremdrift: Tre Maybach-Motoren på 170 PS
  • Hastighed: 22,2 m/s

Civile flyvninger

Luftskibet Hansa over København (Kløvermarken) 19. september 1912
(Fra Det Kongelige Bibioteks billedsamling)

Den lukkede passagerkabine sad fast på skroget bagved en åben kontrolkabine, og der var plads til 24 passagerer. Fra 1912 til 1914 fløj Hansa hovedsageligt mellem Hamborg og Potsdam, og det var i Dresden, da første verdenskrig brød ud.[2] Grev Zeppelin kommanderede Hansa på den første kommercielle luftskibsrute til Danmark og Sverige den 19. september 1912.

Dette var den første kommercielle luftskibsflyvning uden for Tyskland. Klik på de blå glober for at se ruten, den fulgte:

Optagelser af Hansa under flyvning i København indgår i filmen Hansa fra 1912.

I de to år hvor luftskibet var i kommerciel service for DELAG rejste 6.217 passagerer med LZ 13 Hansa på 399 flyvninger, og det tilbagelagde 44.437 km.

Militær brug

Skolemanøvre med Hansa nær Berlin

Efter militæret overtog Hansa blev der monteret en platform på toppen af skroget, hvor der blev installeret to maskinkanoner.

Luftskibet blev brugt på angrebstogter til Frankrig og på rekononceringer i Østersøen, der bl.a. involverede indtagelsen af Liepāja i Letland.

Fra begyndelsen af 1915 blev det brugt som træningsfartøj, og det blev brugt til over 500 flyvninger over Berlin. I august 1916 blev det pillet fra hinanden i Jüterbog.

Referencer

  1. ^ Malene Iwersen (1. september 2005), Der er noget i luften, Post & Tele Museum, arkiveret fra originalen 15. november 2019, hentet 16. december 2019
  2. ^ "DELAG: The World's First Airline". airships.net. 2017. Hentet 2017-02-14.

Medier brugt på denne side

Luftskibet Hansa over København 1912.png
Luftskibet Hansa over København (Kløvermarken) 19. september 1912
School maneuver of the Zeppelin “Hansa” near Berlin, Germany, WWI (LC-USZ62-15800) (21942777576).jpg
Lot 3619-3 (LC-USZ62-15800): German Military Activities, World War I. School maneuver of the Zeppelin “Hansa” near Berlin, Germany. Photograph by F.J.M. Reshe, Munchen, Germany. (10/2/2015).