Løsepenge
Løsepenge er det, som kræves i afpresning for at løslade en fange eller en genstand.
Historisk
Julius Cæsar blev taget til fange af pirater i nærheden af øen Farmakonisi og holdt fanget, til der blev betalt 50 talenter for at løskøbe ham. Piraterne havde først forlangt 20 talenter, men Cæsar følte selv, at han var mere værd. Efter hans løsladelse vendte han tilbage med løsepengene, indfangede og korsfæstede piraterne.[1]
I middelalderens Europa var betaling af løsesum en vigtig del af krigsførelsen. En ridder, især adelig eller kongelig, kunne udløse en stor sum løsepenge, hvis han blev fanget i live frem for at blive dræbt på slagmarken. Det bidrog til udviklingen af heraldik, som tillod riddere at vise deres identitet og indirekte deres løsesums værdi. Som eksempler kan nævnes Richard Løvehjerte og Bertrand du Guesclin.
I forbindelse med sagen om Blekingegadebanden blev det dokumenteret, at gruppen ville kræve en løsesum på 300 millioner kroner for at frigive Gad Rausings søn Jörn Rausing. Kidnapningen blev opgivet.[2]
En løsesum kræves typisk for en kidnappet person. Men det sker også at tyve kræver løsepenge for at returnere stjålne effekter. I 1987 brød tyve ind den argentinske formand Juan Peróns grav og stjal hans hænder. Tyvene forlangte 8 millioner amerikanske dollars for at returnere dem. Løsesummen blev ikke betalt og det vides ikke, hvor hænderne er.[3]
Noter
- ^ Plutarch, "The Life of Julius Caesar" in The Parallel Lives, Loeb Classical Library edition, 1919, Vol. VII, s. 445. Tilgået 9. november 2011. (engelsk)
- ^ Peter Øvig Knudsen, Blekingegadebanden – Den hårde kerne, s. 246-306
- ^ "Peron Hands: Police Find Trail Elusive." The New York Times, September 6, 1987. Tilgået 9. november 2011. (engelsk)
|
Medier brugt på denne side
The Ransom, oil painting on canvas by John Everett Millais, 1860-62, Getty Center
Standing on the right, a kidnapper firmly grasps the arm of a young girl while an armored knight tries to hand over precious jewels. In this theatrical painting, John Everett Millais depicted a sixteenth-century scene of a father paying ransom for his two daughters.
The subject matter and technique are typical of the Pre-Raphaelite movement founded by Millais. Although he wanted to express a moral seriousness in his work, the drama is unconvincing: the figures are stiff and too large for the room they inhabit. The Ransom received criticism of this kind when it was exhibited, but no one could find fault with Millais's painting technique. The sharp, near-photographic rendering of objects, materials, and individuals display Millais's technical brilliance.
To produce this painting, Millais enlisted the help of those around him. His mother made and designed the costumes. His friend Mr. Miller posed for the head of the knight, while a railway guard named "Strong" was the model for the knight's body. The girls were painted from one model, Miss Helen Petrie, and Major McBean posed as one of the kidnappers. Apparently not pleased with the end result, Millais later referred to this painting as "the picture with the dreadful blue-and-white page in the corner."[1]