Lærker

Lærker
Sanglærke (Alauda arvensis)
Sanglærke (Alauda arvensis)
Videnskabelig klassifikation
RigeAnimalia (Dyr)
RækkeChordata (Chordater)
KlasseAves (Fugle)
OrdenPasseriformes (Spurvefugle)
FamilieAlaudidae
Vigors, 1825
Hjælp til læsning af taksobokse

Lærker (Alaudidae) er en familie af spurvefugle, der ofte lever i det åbne land og har en brunlig camouflagefarvet fjerdragt. Familien omfatter omkring 98 arter fordelt på cirka 21 slægter. De er især udbredt i den gamle verdens troper. Der findes otte europæiske arter, hvoraf de tre er danske ynglefugle. Kun en enkelt art, bjerglærken, findes i den nye verden, ligesom også kun enkelt art findes i Australien og på Ny Guinea.

Fællestræk

Lærkerne danner en klart afgrænset gruppe af fugle, idet de bl.a. har et specielt udformet stemmeorgan syrinx og fodens løb (tars) er beklædt med flere hornplader, ikke én lang skinne. Desuden er bagtåens klo ofte lang og spids. Næbbets form og størrelse varierer alt efter fødevalg og fourageringsteknik. Fjerdragten er brunlig og tilpasset i farve til jordoverfladen, især i områder med sparsom vegetation. Kønnene er ens hos de fleste arter, men hunnen er altid mindre end hannen. Mange arter har en mere eller mindre tydelig fjertop på hovedet.

Reden er skålformet og bygges i en skrabet fordybning i jorden. Nogle afrikanske arter bygger dog et græstag over reden. Mange lærker er gode sangere med en lang og varieret sang, der ikke sjældent fremføres i sangflugt som det er tilfældet hos sanglærken. Lærkerne kan yngle i løse kolonier. Udenfor yngletiden opptræder de ofte i flokke.

Slægter i udvalg

Et udsnit af de omkring 21 slægter:

Billeder

Korttået lærke (Calandrella brachydactyla) ses i Danmark som en sjælden gæst.  
Rødnakket busklærke (Mirafra africana), her fra Sydafrika.  
Bjerglærke (Eremophila alpestris), her fra Skåne, Sverige  


Wikipedia-logo.pngSøsterprojekter med yderligere information:


Kilder

  • Poul Hald-Mortensen (red. Hans Hvass), Danmarks Dyreverden, 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978, side 39. ISBN 87-423-0076-2.
  • M. Beaman, S. Madge & Klaus Malling Olsen, Fuglene i Europa, Nordafrika og Mellemøsten, Gads Forlag 1998. ISBN 8712022764.
  • Gill, F & D Donsker (Eds). 2015. IOC World Bird List (v 5.1). . Arkiveret
  • Danske navne på alverdens FUGLE Arkiveret version fra juli 2013.
  • DK listen Arkiveret 5. september 2015 hos Wayback Machine Fuglearter truffet i Danmark

Medier brugt på denne side

Alauda arvensis -Syddanmark, Denmark-8.jpg
Forfatter/Opretter: Ómar Runólfsson, Licens: CC BY 2.0
A Eurasian Skylark in Syddanmark, Denmark.
Eremophila alpestris2.jpg
Forfatter/Opretter: Daniel Pettersson, Licens: CC BY-SA 2.5 se
Shore lark (Eremophila alpestris) photographed in Skåne, Sweden.
Mirafra africana -Rhino and Lion Nature Reserve, Gauteng, South Africa-8.jpg
Forfatter/Opretter: Fiver Löcker, Licens: CC BY-SA 2.0
A Rufous-naped lark at the Rhino and Lion Nature Reserve, Gauteng, South Africa
Alondra.jpg
Forfatter/Opretter: Juan Lacruz, Licens: CC BY-SA 3.0
Terrera común