Kystbanens stationer

Kystbanens stationer er 14 stationer beliggende på den 46 km lange jernbane Kystbanen mellem København og Helsingør. De fleste af stationerne er etableret i 1897, da Kystbanen åbnede mellem Østerport Station og Helsingør. Nogle af stationerne er først etableret senere som billetsalgssteder. Dette gælder fx Espergærde i 1898 og Kokkedal i 1916. Størstedelen af stationsbygningerne er tegnet af DSBs hovedarkitekt Heinrich Wenck.

Helsingør Station

Hovedartikel: Helsingør Station.
Helsingør Station set fra Scandlines-færgen

Helsingør Station er foruden endestation for Kystbanen mod København også endestation for Nordbanen mod Fredensborg og Hillerød og Helsingør-Hornbæk-Gilleleje Banen. Fra stationen er der direkte adgang til Scandlines færgeterminalen (Helsingør-Helsingborg), der er opført i 1991.

Stationsbygningen er tegnet af N.P.C. Holsøe og Heinrich Wenck og blev taget i brug den 24. oktober 1891 som afløser for den oprindelige Nordbanegaard, som var beliggende på vejen Trækbanen.

Hovedbygningen inkl. perrontagene blev fredet i 1990. På stationens forplads er der taxiholdeplads og adgang for fodgængere til Sundbussernes terminal og HH-Ferries. Der er busterminal på stationens sydvestlige side for Movias busser.

Snekkersten Station

Hovedartikel: Snekkersten Station.
Snekkersten Station set fra syd (2010)

Snekkersten Station 42 km nord for København åbnede i 1879 som station på Nordbanen. Da Kystbanen etableredes blev den et knudepunkt for både Kystbanen og Nordbanen og betjenes derfor i dag af både DSB og Lokaltogs tog mod Fredensborg og Hillerød.

Stationen består af 4 perronspor og 3 perroner. Stationsbygningen er opført 1954 efter tegning af Sigurd Christensen. Der er en underjordisk gangtunnel i stationens nordlige ende og en gangbro med elevatorer i stationens sydlige ende, hvor der er adgang til busterminalen og et betjent billetsalg i 7-Eleven. På stationens vestlige side er der p-plads.

Espergærde Station

Hovedartikel: Espergærde Station.
Espergærde Station set fra vestsiden mod nord (2010)

Espergærde Station åbnede som billetsalgssted i maj 1898 knap et år efter de øvrige Kystbanestationer. Selv om stationen lå i landsbyen Mørdrup, blev den opkaldt efter det lille fiskerleje Espergærde. Navnet blev efterhånden dominerende for området. Den røde træbygning, der stadig ligger på banens østside, er den oprindelige stationsbygning. Stationsbygningen i mursten ved siden af stod klar i 1904. Der er en gangtunnel med elevatorer ved stationens midte.

På stationens vestside ligger Espergærde Gymnasium ca. 1 km fra stationen og Flynderupgård Museet ca. 1 km nord for stationen.

I november 1997 indviedes en ny stationsbygning med billetsalg og kiosk på banens vestside. P-pladserne på vestsiden er løbende blevet udbygget i 1980'erne, 1990'erne og 2000'erne.

Humlebæk Station

Hovedartikel: Humlebæk Station.
Humlebæk Stations østside (2010)

Humlebæk Station åbnede i 1897 og er tegnet af Heinrich Wenck. Bygningen, der er af mellemstor størrelse sammenlignet med banens øvrige stationer, er opført af røde mursten på en sokkel af bornholmsk granit. Bygningens indre præges af en stor vestibule/ventesal, der fremstår oprindeligt med bjælkeloft, fem originale lysekroner og terazzogulv. Alt træværk er, som typisk for Wenck, malet i svenskrød og flaskegrøn.

I 2001-03 blev stationen renoveret, hvorved tunnelen blev forlænget og åbnet op på stationsforpladsen. Ved samme renovering blev ventesalen på vestsiden – en træbygning af Wenck fra 1909 – flyttet og kraftigt ombygget. Nord for stationsbygning på østsiden findes en murstensskulptur af Per Kirkeby fra 1994. Skulpturen markerer vejen til kunstmuseet Louisiana. Stationens vestside grænser op til Humlebæk Centret. På vestsiden ligger endvidere Krogerup Højskole ca. 1 km nord for stationen.

Nivå Station

Hovedartikel: Nivå Station.
Nivå Station set mod sydøst (2004)

Nivå Station er beliggende ca. 30 km nord for København. Stationen har tre perronspor og to perroner. I stationens sydlige ende er der en gangtunnel. Ved stationens vestlige side er der busstoppested og adgang til Nivå Centret.

Nivaagaards Malerisamling ligger 10 minutters gang fra stationen på østsiden.[1]

Kokkedal Station

Hovedartikel: Kokkedal Station.
Kokkedal Station set fra syd (2002)

Kokkedal Station er beliggende ca. 28 km nord for København på kommunegrænsen mellem Fredensborg og Hørsholm kommuner. Stationen er oprindeligt anlagt i 1906 som et billetsalgssted for Kokkedal Slots ejere, men i de forløbne år er stationen udbygget flere gange. Kokkedal Station fik status af rigtig station i 1916, og i 1944 fik stationen sin nuværende stationsbygning.

På stationspladsen vest for stationen – som blev ombygget i midten af 1990'erne – er der taxiholdeplads, gratis p-pladser og busterminal med lokale og regionale busser (S-busser) med forbindelse til Hørsholm Bymidte/indkøbscentret Hørsholm Midtpunkt, Birkerød, Kongens Lyngby, Farum mv. Der er to gangbroer, hvoraf den nordlige også har elevatortårne. Den gamle vejbro med én vognbane syd for stationen blev nedrevet i 2012 og udskiftet med en ny og bredere bro. Samtidig etableredes 50 ekstra p-pladser øst for stationen.[2]

Rungsted Kyst Station

Hovedartikel: Rungsted Kyst Station.
Rungsted Kyst Station set mod sydvest (2008)

Rungsted Kyst Station er beliggende i Hørsholm Kommune ca. 24 km nord for København. Stationen har tre perronspor og tre perroner og betjenes i dagtimerne af tog hvert 20. minut i begge retninger. I myldretiden er der 6 afgange i timen i begge retninger. Der er stationsbygninger på både stationens øst- og vestside.

Stationsnavnet har fået tilføjet et 'kyst' i navnet, så det ikke forveksles med Ringsted.

I nærheden ligger Rungsted Bytorv, Rungsted Golfklub, Nordsjællands Jernbaneklubs gamle remise, Karen Blixen Museet og Rungsted Havn.

Vedbæk Station

Hovedartikel: Vedbæk Station.
Vedbæk Station set mod vest (2010)

Vedbæk Station er beliggende ca. 20 km nord for København i Rudersdal Kommune og blev taget i brug ved indvielsen af Kystbanen den 2. august 1897. På østsiden er der en stor stationsbygning og på vestsiden en mindre stationsbygning. Begge er tegnet af Heinrich Wenck.

Stationen var endestation for Nærumbanen ved banens åbning i 1900, men pga. dårlig økonomi blev strækningen Vedbæk-Nærum nedlagt i 1923.

Vedbæk Station har busforbindelser til Holte. Vedbæk Havn ligger ca. 500 meter fra stationen.

Skodsborg Station

Hovedartikel: Skodsborg Station.
Skodsborg Station set mod vest (2010)

Skodsborg Station er beliggende ca. 17 km nord for København i Rudersdal Kommune. Den blev taget i brug ved indvielsen af Kystbanen den 2. august 1897. Stationsbygningen på banens østside og pavillionen med ventesal på vestsiden er begge tegnet af Heinrich Wenck.

Der er 20-minuttersdrift i begge retninger fra tidlig morgen til sen aften. Fra stationen er der busforbindelse til Lyngby.

Klampenborg Station

Hovedartikel: Klampenborg Station.
Klampenborg Station set mod nord (2005)

Klampenborg Station er beliggende ca. 12 km nord for København i Gentofte Kommune. Stationen har 7 spor, heraf 2 perronspor til Kystbanen og 3 til S-tog. Klampenborg Station er endestation for linje C, som i øvrigt er den eneste S-tog-linje der kører til denne station. Selve stationen er i ét plan med en kiosk beliggende på den midterste perron. Der er bl.a. adgang til stationen via en gangtunnel i stationens midte og via en gang- og vejbro i stationens nordlige ende.

I nærheden af stationen ligger Dyrehaven, forlystelsesparken Dyrehavsbakken, Bellevue Strand og Bellevue Teatret.

Hellerup Station

Hovedartikel: Hellerup Station.
Hellerup Station set mod nordvest (2011)

Hellerup Station er trods navnet beliggende på Ydre Østerbro og ikke i selve Hellerup. Foruden Kystbanen betjenes stationen også af de lokale S-tog og fra stationens østlige side af en række bybusser. Stationen er tegnet af V.C.H. Wolf og blev indviet den 22. juli 1863 samtidig med indvielsen af Klampenborgbanen. Den 1. oktober samme år åbnede strækningen på Nordbanen mellem Hellerup og Lyngby. Den nuværende strækning på Kystbanen mellem Hellerup og Østerport åbnede i 1897 ligesom mange af de øvrige Kystbane-stationer.

Stationen blev anlagt, hvor Nordbanen og Klampenborgbanen skiltes, hvilket var et stykke fra den daværende bymidte ved Strandvejen, og den kom derfor ikke til at danne centrum for byudviklingen, som det ellers ses i mange andre byer. Stationen og dets nabo, posthuset, ligger i Københavns Kommune, og grænsen til Gentofte Kommune går rundt om banearealet. Efter en længere periode uden betjening af Kystbanens tog blev Hellerup Station atter Kystbanestation i juni 1991[3]. I dag betjenes stationen af 6 Kystbanetog i timen i begge retninger fra morgen til aften.

Østerport Station

Hovedartikel: Østerport Station.
Hovedindgangen til Østerport Station fra Oslo Plads (2012)

Østerport Station er beliggende ved Oslo PladsØsterbro i København og var endestation for Kystbanen, da den åbnede i 1897. Efter ønske fra Krigsministeriet opførtes stationen som en midlertidig bygning.

I dag er Østerport station for såvel Kystbanen som for Københavns S-togs-net. Stationen fungerer desuden som endestation for en del InterCity- og InterCityLyn-tog til København vestfra. Stationen har ca. 20.000 daglige passagerer. Der er forbindelse med en række bybusser og shuttlebussen til DFDS Seaways Oslo-både. I nærheden af stationen ligger Kastellet og Østre Anlæg.

Østerport forbindes til Københavns Metro med en underjordisk station, når cityringen åbner i 2018.

Nørreport Station

Hovedartikel: Nørreport Station.

Københavns Hovedbanegård

Nedlagte stationer

Springforbi Billetsalgssted

Hovedartikel: Springforbi Billetsalgssted.

Billetsalgsstedet er eneste holdested, som er nedlagt på Kystbanen. Det lå ved Springforbisletten mellem Skodsborg og Klampenborg og blev nedlagt den 26. maj 1968[4]. Billetsalgsstedet havde perroner og bygninger på begge sider af sporet og billetsalg på vestsiden.

Se også

Referencer

  1. ^ Find vej | Nivaagaard.dk Arkiveret 14. december 2012 hos Wayback Machine Hentet den 30. marts 2013
  2. ^ Infrastrukturen er blevet udbygget i området omkring Kokkedal Station | Borgerservice Horsholm.dk Arkiveret 7. maj 2012 hos Wayback Machine Hentet den 19. marts 2013
  3. ^ "Jernbanenyt - kort fortalt". Jernbanen (nr 2 1991). Arkiveret fra originalen 13. februar 2021. Hentet 9. september 2019. {{cite journal}}: |issue= har ekstra tekst (hjælp)
  4. ^ EVP - (Klampenborg) - Rungsted

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til:

Medier brugt på denne side

Vedbæk Station 2010.jpg
Forfatter/Opretter: Henry1500, Licens: CC BY-SA 4.0
Vedbæk station ved Kystbanen 2010
Billede 014.jpg
Forfatter/Opretter: Henry1500, Licens: CC BY-SA 3.0
in the Heritage Agency of Denmark database for Listed Buildings.
FIRST3.jpg
Forfatter/Opretter: Eik Corell, Licens: CC BY-SA 3.0
Hellerup Togstation
Humlebæk Station, entrance view.JPG
Forfatter/Opretter: Urbandweller, Licens: CC BY-SA 3.0
Humlebæk Station, railroad station in Humlebæk, Zealand, Denmark. 1895-97 by architect Heinrich Wenck.
Nivå Station 30-07-04.jpg
Forfatter/Opretter: Gregory Deryckère, Licens: CC BY 2.5
Nivå Station, Nivå on 30/07/04.
Snekkersten Station.jpg
Forfatter/Opretter: Henry1500, Licens: CC BY-SA 3.0
Snekkersten railway station in the town of Snekkersten, Helsingør Kommune, Denmark
Østerport station 2012.jpg
Forfatter/Opretter: heb@Wikimedia Commons (mail), Licens: CC BY-SA 3.0
Østerport station i København
Klampenborg Station 2005-02.jpg
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC BY-SA 3.0
Rungsted stasjon.jpg
Rungsted Stasjon
DSB ET 4537 Kokkedal.jpg
Forfatter/Opretter: Niels Karsdorp Dh3201, Licens: CC BY-SA 3.0
DSB EMU class ET 4537 at the railwaystation of Kokkedal on the railwayline between Helsingør and Copenhagen.
Espergærde Station 2010.jpg
Forfatter/Opretter: Henry1500, Licens: CC BY-SA 3.0
Railway station in Espergærde, Helsingør municipality, Denmark
Helsingør Station HDR.jpg
Forfatter/Opretter: Electricnet, Licens: CC BY 3.0
The danish train station in Helsingør. HDR photo using three different exposures.