Kvalitetsreformen
Kvalitetsreformen er en række initiativer, som blev sat i værk i forbindelse med de danske finanslove i 2009 og 2010. Reformen blev igangsat, da daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen nedsatte en arbejdsgruppe, Statsministerens kvalitetsgruppe i 2006. Arbejdsgruppen udarbejdede en række forslag til implementering af rammestyring i stedet for detailstyring i kommunerne i forbindelse med strukturreformen i 2007. [1]
Mål og midler
Målsætningerne var behovsbestemt og forbedret service til borgerne, klarere ansvarsfordeling i den offentlige ledelse samt større ansvarlighed og gennemskuelighed i opgaveløsningen. Regeringen ville i forlængelse heraf evaluere den lokale prioritering og målformulering ved hjælp af sammenlignelige data. [1]
Kritik
En rundspørge, foretaget i 2010 viste, at flertallet blandt de kommunale ledere ikke anså reformen for en forbedring af den kommunale service[2]
I debatten om kvalitetsreformen har kritikere påpeget, at universitetsloven af 2003 indeholder nogle elementer, der bygger på samme type målsætning. I særlig grad har akkreditering været i fokus som kvalitetssikringsinstrument.[3]
Internationalt
I Norge har der været gennemført en kvalitetsreform på universiteterne.
Referencer
- ^ a b "Statsministeriet (2006): På vej mod en kvalitetsreform" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 13. februar 2021. Hentet 10. marts 2012.
- ^ "Michel Kjærgaard: Kommunale ledere dumper kvalitetsreform af offentlig sektor, FTF analyse 16.december 2010". Arkiveret fra originalen 11. marts 2021. Hentet 10. marts 2012.
- ^ Niels Wiese: Kvalitetssikring risikerer at lukke gode uddannelser, Information 2. september 2009