Kurtisane

Veronica Franco, den berømte venetianske digter og kurtisane. Portræt af Paolo Veronese.

En kurtisane (af fransk courtisane, afledt af cour 'hof') var oprindelig en hofdame, en kvinde, der tjener ved hoffet hos en magtfuld person.[1]

I feudale samfund var hoffet, regeringen, monarken og det sociale og politiske liv ofte helt blandet sammen. I renæssancens Europa spillede hofdamen en særdeles vigtig rolle i overklassens samfund. Da kongelige par ofte førte separate hof – og ofte giftede de sig for at bevare blodlinjer og sikre politiske alliancer – ville parterne søge tilfredsstillelse og kammeratskab med dem, der bor ved hoffet. Faktisk betød " to court" oprindelig "at have bopæl ved hoffet", og senere kom det til at betyde "at opføre sig som en hofmand" og "at vise kælen opmærksom mod nogen".[2] Regentens mest intime følgesvend blev kaldt hans favorit. Som en følge af at renæssancens brug af det italienske ord "cortigiana" (hunkønsformen af af "cortigiano" hofmand) kom ordet til at betyde til "herskerens elskerinde" og efterhånden til at betyde en veluddannet og selvstændig kvinde med fri moral, eventuelt uddannet i dans og sang. De var især i tilknytning til velhavende, magtfulde mænd, der gav luksus og status i bytte for venskab.[3] Ordet kom fra italiensk i det 16. århundrede via den franske form "courtisane" især i forbindelse med betydningen af "hof-frue" og "prostitueret".[1]

Det mandlige modstykke til kurtisane var den italienske cicisbeo og den franske chevalier servant. En fornem gift dame i havde uden problemer en chevalier servant helt frem til det 18. århundrede.[4]

I dag er begrebet kurtisaner blevet en eufemisme for en escortpige eller en prostitueret, der tiltrækker velhavende klienter.

Berømte kurtisaner i historien

Til det 18. århundrede

Lais fra Corinth af Hans Holbein den yngre, Kunstmuseet i Basel

18. og 19. århundrede

Madame de Pompadour, af Maurice Quentin de La Tour, Louvre Museum, Paris
  • Claudine Alexandrine Guérin de Tencin (1681–1749)
  • Louise Julie, komtesse de Mailly (1710–1751)
  • Marie-Anne de Mailly-Nesle hertuginde af Châteauroux (1717–1744)
  • Kitty Fisher (død 1767)
  • Madame de Pompadour (1721–1764) – kong Ludvig 15. af Frankrigs berømte elskerinde og langtids favorit
  • Marie-Louise O'Murphy (1737–1814)
  • Madame du Barry (1743–1793)
  • Sophia Baddeley (1745–1786)
  • Støvlet-Cathrine (1745-1805)
  • Frances Villiers, grevinde af Jersey (1753–1821)
  • Grace Elliott (1754? – 1823)
  • Dorothy Jordan (1761–1816)
  • Harriette Wilson (1786–1846)
  • Umrao Jaan (1804–1875) Lucknow, Indien
  • La Païva (1819–1884)
  • Lola Montez (1821–1861)
  • Marie Duplessis (1824–1847)
  • Cora Pearl (1835–1886)
  • Virginia Oldoini, Countess di Castiglione (1837–1899)
  • Catherine Walters (1839–1920)
  • Blanche d'Antigny (1840–1874)
  • Sarah Bernhardt (1844–1923)
  • Lillie Langtry (1853–1929)
  • Katharina Schratt (1853–1940), Ledsager af kejser Franz Josef
  • Daisy Greville, grevinde af Warwick (1861–1938)
  • La Belle Otero (1868–1965)
  • Alice Keppel (1869–1947)
  • Liane de Pougy (1869–1950)
  • Clara Ward, Princesse de Caraman-Chimay (1873–1916)
  • "Klondike Kate" Rockwell (1873–1957)
  • Mata Hari (1876-1917)

Der er stadig en debat om, hvorvidt visse kvinder i historien kan omtales som kurtisaner. For eksempel blev titlen anvendt om den byzantinske kejserinde Theodora, der var begyndt som burlesk skuespiller, men blev gift med kejser Justinian og efter sin død blev helgen. Udtrykket er også anvendt om indflydelsesrige kvinder som Anne Boleyn, Madaline Biskop, Diane de Poitiers, Mathilde Kschessinska, Pamela Harriman, Eva Perón og Gabrielle "Coco" Chanel. Forsøget på at kalde sådanne kvinder kurtisaner har ofte til formål at henlede opmærksomheden på deres kvaliteter, ambitioner eller adfærd,

Noter

  1. ^ a b Oxford English Dictionary, v. courtesan, -zan, 1, Obs., "One attached to the court of a prince"; courtesan, -zan, 2, "A court-mistress", Etymon "a. F. courtisane, ad. It. cortigiana, in Florio cortegiana "a curtezane, a strumpet", orig. woman attached to the court, fem. of cortigiano. In quotation 1565 directly from Italian"
  2. ^ Oxford English Dictionary, v. court, verb
  3. ^ Det er grunden til at Baldassare Castiglione i sin bog Il Cortigiano anvender hankønsformen "cortigiano" og undgår den feminine form "cortigiana" (kurtisane). Han foretrækker omskrivningen "donna di palazzo" (palads frue)
  4. ^ "Silvana Patriarca, "Indolence and Regeneration: Tropes and Tensions of Risorgimento Patriotism", The American Historical Review, 110(2), 2005". Arkiveret fra originalen 26. maj 2012. Hentet 26. maj 2012.

Se også

Autoritetsdata

Medier brugt på denne side

VeronicaFranco.jpg
Jacopo Tintoretto or Follower. Portrait of a lady. 16th century. Worcester Art museum, Massachusetts
A portrait, said to be of Veronica Franco, was acquired by the Worcester Art Museum from a private collection in Venice in 1948. On the lining of the painting, Franco's name appears in block letters[1]