Kunstværket i dets tekniske reproducerbarheds tidsalder
Kunstværket i dets tekniske reproducerbarheds tidsalder (fr. 1936: "L'Œuvre d'Art à l'Époque de sa Reproductibilité Technique” ; ty. 1939, tredje og autoriserede version : Das Kunstwerk im Zeitalter seiner technischen Reproduzierbarkeit[2]), også kendt som "reproduktionsessayet", er et berømt essay skrevet af den tysk-jødiske filosof Walter Benjamin. Originalen blev skrevet 1935-1936, men blev færdiggjort 1939, hvor Benjamin flygtede til Frankrig på grund af nazisternes jødeforfølgelse.
Auraens forsvinden i den tekniske reproduktion
Essayet består af 15 afsnit, der kan ses som refleksioner over den tekniske reproduktion, der havde erobret en selvstændig plads blandt kunstneriske teknikker i begyndelsen af det 20. århundrede som fotografi, film, litografi m.m., der fulgte avantgarde-bevægelsens principper. Benjamin fremsætter den tese, at originale værker mister deres ‘aura’ i kølvandet af samtidens ubegrænsede muligheder for reproduktion. Aura er beskrevet som værkets ‘her og nu’ og ‘ægthed’ - dets historiske autentiske vidnesbyrd.
„ | "... Hvad er aura egentlig? Et sælsomt spind af rum og tid: den enestående fremtoning af noget fjernt, hvor nær det end er. ..." | “ |
— "Lille fotografihistorie" i Kulturkritiske essays, 1998, side 73[3] |
Hvis aura er det unikke “her og nu”, bliver det nedbrudt til fordel for det reproducerbare og et statistisk samfundssyn:
„ | "... Afskrælningen af det, der omgiver genstanden, nedbrydningen af auraen, er signaturen af en perception, hvis ‘sans for det ensartede i verden’ er vokset så meget, at den ved hjælp af reproduktionen også udvinder den af det unikke. ..." | “ |
— "Kunstværket i dets ..." i Kulturkritiske essays, side 136, 1998.[4] |
Walter Benjamin trækker i essayet på en marxistisk tankegang, ifølge hvilken en ændring i produktionsprocessen har indflydelse på værkets betydning. Herved bliver sansningen afhængig af den historiske kontekst.
Se også
Litteratur
- Benjamin, Walter. “Kunstværket i dets tekniske reproducerbarheds tidsalder”, Kulturkritiske Essays, Gyldendal, 1998. ISBN 8700309168
- Pold, Søren. “An Aesthetic Criticism of the Media: The Configurations of Art, Media and Politics in Walter Benjamin’s Materialistic Aesthetics”, i Parallax. 1999, 5(3). 22‐35 (kræver login)
Noter
- ^ Walter Benjamin: "Kleine Geschichte der Photographie", side 378 i Gesammelte Schriften bind 2 - Online hos Archive.org − Dansk: "Lille fotografihistorie" side 72 i Kulturkritiske essays, 1998. ISBN 8700309168
- ^ Ifølge et afsnit "Anmerkungen" på Wikisource for essayets tredje version fra 1939 ("Dritte Fassung") er den franske version en forkortet og ikke autoriseret udgave der udkom 1936 i Zeitschrift für Sozialforschung:
"... 'Das Kunstwerk im Zeitalter seiner technischen Reproduzierbarkeit' existiert in vier Fassungen:- erste deutsche Fassung, 1935
- L’œuvre d’art à l’époque de sa reproduction mécanisée, von Pierre Klossowski übersetzte und gekürzte und nicht autorisierte französische Fassung, 1936; in: Zeitschrift für Sozialforschung 5. Jg., 1936, Heft 1, S. 40–66
- zweite, erweiterte deutsche Fassung, 1936
- dritte, autorisierte letzte Fassung, 1939
- ^ Citatet "Hvad er aura egentlig? ..." på tysk: "...Was is eigenlich Aura? Ein sonderbares Gespinst aus Raum und Zeit: einmalige Erscheinung einer Ferne, so nah sie sein mag“. Walter Benjamin: "Kleine Geschichte der Photographie" (1931) Gesammelte Schriften, bind II, Frankfurt am Main, 1977, side 378n − Online hos Archive.org
- ^ Citatet "Afskrælningen af det ..." på tysk fra tredje, autoriserede version fra 1939: "... Die Entschälung des Gegenstandes aus seiner Hülle, die Zertrümmerung der Aura, ist die Signatur einer Wahrnehmung, deren »Sinn für das Gleichartige in der Welt« so gewachsen ist, daß sie es mittels der Reproduktion auch dem Einmaligen abgewinnt. ..." - WikiSource: "Das Kunstwerk im Zeitalter seiner technischen Reproduzierbarkeit (Dritte Fassung)", slutningen af afsnit III
Eksterne henvisninger
- "Das Kunstwerk im Zeitalter seiner technischen Reproduzierbarkeit", (Dritte Fassung) på Wikisource - tredje, autoriserede version fra 1939
- Wikimedia Commons har flere filer relaterede til fotos fra Paris af Eugène Atget, som Benjamin mente befriede objekterne fra deres aura.
|
Medier brugt på denne side
Rue Mazarine, Paris, photographiée par Eugène Atget (1857-1927). Photographie positive sur papier albuminé d'après négatif sur verre au gélatinobromure. N° Atget : 4637. 1902.