Syntetisk gummi

Denne artikel bør formateres, som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Det er med interne henvisninger, afsnitsinddeling o.l.. Husk også at tilføje kilder! (august 2016) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)

Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres. Hvis ikke der tilføjes kilder, vil artiklen muligvis blive slettet (august 2016) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)

Syntetisk gummi er kunstig fremstillet gummi i modsætning til latex, der laves af saften fra træer.

De mest brugte syntetiske gummityper er:

• SBR - Styren-butadien gummi. Generel gummitype, med egenskaber der på mange måder minder om naturgummi (NR)
• BR - Butadien gummi. Bruges sammen med SBR i dækfabrikation, og giver mere fleksibilitet til gummiblandinger
• CR - Clorepren gummi. Nogen oliebestandighed, bedre varmebestandighed end SBR/BR. Fremragende modstandsdygtighed mod flex-revner, hvilket gør det vældigt egnet til f.eks. kileremme, så længe temperaturkravene er begrænsede.
• EPDM - Ethylen Propylen gummi. God varmebestandighed, meget ringe oliebestandighed, og generelt dårlig bestandighed mod flex-revner.

Gummi er kendetegnet ved at være vulkaniseret, hvilket betyder, at der lægges tværbindinger ind mellem polymerkæderne for hver 30 til 50 kulstofatomer i kæderne. Langt det meste gummi er svovl-vulkaniseret, hvilket betyder, at tværbindingerne består af svovlatomer. De ovennævnte gummityper kan ikke bruges til noget i sig selv, men skal blandes med andre råvarer for at få brugbare egenskaber.

Gummiblandinger kan bl.a. opdeles i lyse og sorte gummiblandinger, hvor brugen af kønrøg (kulstøv) til sorte blandinger generelt giver bedre blandinger.

En typisk gummiblanding til f.eks. dæk kan bestå af: