Kungur

Kungur
russisk: Кунгур
tr. Kungur
VåbenskjoldFlag
Coat of Arms of Kungur.jpgFlag of Kungur (Perm krai).png
Kungur view.jpg
Udsigt over Kungur
Overblik
LandRusland Rusland
BorgmesterEltysjeva Ilinitjna
Føderalt distriktVolga
Økonomisk regionUrals
KrajPerm
Grundlagt1663
Byrettigheder: 1781
Postnr.617470—617480
Demografi
Kungur byFald 66.311 (2016)
 - Areal68,7 km²
 - Befolkningstæthed965,23 pr. km²
Andet
Tidszone+5
(MSK+2)
Højde m.o.h.171 m
Hjemmesidewww.kungur-adm.ru
Oversigtskort
Kungurs isgrotte

Kungur (russisk: Кунгур, tr. Kungur) er en by i Perm kraj i Rusland. Den ligger 80 km sydøst for Perm. Indbyggertal: 66.311(2016).

Kungur blev grundlagt i 1663 i Uralbjergene, hvor floden Iren løber sammen med Sylva (en sideflod til Kama). Kungur er en gammel russisk by med historisk arkitektur. Den er i dag et handels-, industri-, og transportcentrum.

Historie

Kungur blev oprindelig grundlagt sytten kilometer opstrøms fra Irens munding, ved floden Kungurka, i 1648. I 1662 blev byen brændt ned af basjkirere. I 1663 blev den genopbygget som en fæstning på stedet hvor landsbyen Mysovskoje lå. I 1674 modstod fæstningen en belejring af Jemeljan Pugatjovs kosakhær. I begyndelsen af 1700-tallet begyndte der at udvikle sig en læder- og fodtøjindustri her, og i 1724 blev der bygget et garveri i byen. Ved midten af århundredet var Kungur et af de tættest befolkede områder i Ural. I 1759 blev administrationen for mineindustrien i Perm-regionen flyttet til Kungur. Kungur blev tildelt bystatus i 1781. I slutningen af 1700-tallet var Kungur et vigtigt centrum for transithandel ved Sibirienvejen, så vel som centrum for læderproduktion i Perm-provinsen og tov og linolie fra Kungur var kendt. I løbet af 1800-tallet udviklede byen sig til at blive et betydeligt kulturelt og industrielt centrum.

Økonomi

Større industrivirksomheder i Kungur er SIA Turbobur og JSK "Kungur-fodtøj" (som blandt andet laver militært fodtøj). I byen produceres kunstgenstande, souvenirer af sten og musikinstrumenter (guitarer), og der findes også mekanisk industri, tekstil- og strikkefabrikker og fødevareindustri.

Transport

Kungur ligger ved den transsibiriske jernbane, og var den første by i europæisk Rusland, der blev tilknyttet banen.

Seværdigheder

Kungur isgrotte

Lige ved Kungur, på højre bred af floden Sylva, ligger Kungur isgrotte. Hulegange strækker sig under jorden over 6.000 meter, og kun en mindre del er blevet udforsket. Gamle udglidninger og skred gør det imidlertid umuligt at finde ud af hvor langt gangene egentlig strækker sig. I den udforskede del er der dusinvis af separate grotter, hvoraf den største er Druzjba-grotten (dansk: ~ Venskabsgrotten), der fik navnet til ære for deltagere ved den Internationale Geologiske Kongres, som besøgte den i 1937. Indenfor i denne grotte er der en indsø på 750 m². Grotterne er "dekoreret" med søjler af stalagmitter og stalaktitter på op til to meter. Grotten fyldes op af vand fra Sylva-floden hvert forår og efterår, og den er da ikke tilgængelig for turister.

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Russia administrative location map.svg
Forfatter/Opretter: Uwe Dedering, Licens: CC BY-SA 4.0
Location map of Russia
Kungur view.jpg
Forfatter/Opretter: This photo was taken by Anton Zelenov.

Please credit this with : Photo : Anton Zelenov in the immediate vicinity of the image.

If you use one of my photos, please email me (account needed) or leave me a short message on my discussion page. It would be greatly appreciated.
Do not copy this image illegally by ignoring the terms of the license below, as it is not in the public domain.

If you would like special permission to use, license, or purchase the image please contact me to negotiate terms., Licens: CC BY-SA 3.0
View to the Kungur city, Russia
Flag of Kungur (Perm krai).png
Flag of Kungur, Perm Krai, Russia
Coat of Arms of Kungur.jpg
Coat of Arms of Kungur, Perm krai, Russia
Kungur asv2019-05 img11 Ice Cave.jpg
Forfatter/Opretter: A.Savin, Licens: FAL
Cross Grotto of the Ice Cave in Kungur, Perm Krai, Russia