Kulsækken


Kulsækken[2] eller Kulsæktågen er en af de mest markante mørke skyer på himlen. Sammen med Hestehovedtågen, Kegletågen og andre er den en de få objekter af denne type med et egennavn. Kulsækken befinder sig midt i den sydlige Mælkevej og lapper ind over stjernebillederne Crux (Sydkorset), Centaurus (Kentauren) og Musca (Fluen). Dens afstand er mellem 500 og 600 lysår.[3] På himlen strækker Kulsækken sig over et område på næsten 7° × 5°.[4]. Kulsækken er medtaget i Caldwell-kataloget som nummer 99.
Kulsækken danner et påfaldende "hul" i det omkringliggende, meget stjernerige område. Da den tyskfødte engelske astronom Willian Herschel første gang besøgte observatoriet ved Kap det gode Håb i 1774 udbrød han:[5] "Hier ist wahrhaftig ein Loch im Himmel!" ("Her er i sandhed et hul i himlen!"). I nærheden finder man den store Carina-tågen (et område med kraftig stjernedannelse) og den åbne stjernehob NGC 4755, som John Herschel (en søn) gav navnet Juvelskrinet.
For aboriginere i Australien danner Kulsækken hovedet af Himlens Emu, en markant mørk silhuet frembragt af mørke skyer, som strækker sig gennem Mælkevejen og minder om strudsefuglen emu.
Kulsækken er ikke fuldstændig sort, omtrent 10 % af lyset fra de bagved liggende stjerner i Mælkevejsgalaksen slipper igennem ved spredning i skyen.[6]
I Europa blev Kulsækken omtalt som "il Canopo fosco" (den mørke Canopus) af Amerigo Vespucci og som "Macula Magellani" (Magellans Plet) eller "Sorte magellanske Sky" som modsætning til de to lysende Magellanske Skyer.[7]

I Inkariget blev tågen kaldt Yutu, efter en papegøjelignende sydamerikansk fugl,[8] eller Tinamou.[9]
Referencer
- ^ "A Cosmic Sackful of Black Coal". Hentet 15. oktober 2015.
- ^ "SIMBAD: Coalsack Nebula". Hentet 2018-09-30.
- ^ Franco, G.P.A. (2000). "Interstellar Na I D lines towards the Southern Coalsack". Monthly Notices of the Royal Astronomical Society. 315 (3): 611-621. Bibcode:2000MNRAS.315..611F. doi:10.1046/j.1365-8711.2000.03434.x.
- ^ Darling, David J. (2004). The universal book of astronomy: from the Andromeda Galaxy to the zone of avoidance. Hoboken, New Jersey: Wiley. s. 351. ISBN 0471265691.
- ^ "Loch im Himmel" (PDF).
- ^ Kalevi Mattila (1970). Interpretation of the surface brightness of dark nebulae. Astronomy & Astrophysics (engelsk). Vol. 9. s. 53-63. Bibcode:1970A&A.....9...53M. ISSN 0004-6361.
- ^ "The Coalsack and the Southern Cross". ESO. 3. december 2009. Hentet 1. oktober 2018.
- ^ James B. Kaler (2002). The Hundred Greatest Stars. New York: Springer Science & Business Media. s. 5. ISBN 978-0-387-95436-3.
- ^ A. F. Aveni, red. (2010). Archaeoastronomy in the New World : American primitive astronomy : Proceedings of an international conference held at Oxford University, September, 1981. Cambridge: Cambridge University Press. ISBN 978-0521125475.
Henvisninger
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: en:User:Rayd8, Licens: CC BY 2.5
The Australian Aboriginal constellation of the "Emu in the Sky", which stretches from the Coalsack at its head, to Scorpius to the left. More information is on Australian Aboriginal Astronomy
The image is owned by Barnaby Norris and Ray Norris. High-resolution versions are available here.Forfatter/Opretter: ESO, Licens: CC BY 4.0
This image from the Wide Field Imager on the MPG/ESO 2.2-metre telescope shows part of the huge cloud of dust and gas known as the Coalsack Nebula. The dust in this nebula absorbs and scatters the light from background stars.
Forfatter/Opretter: Fork of free file File:Celestia.png, Licens: GPL
Image of the planet Jupiter and one of its moons (Io)
Forfatter/Opretter: nachbearbeitet Geof 02:12, 26. Sep 2006 (CEST), Licens: CC BY-SA 3.0
Zentaur, Südteil