Kulbrintefradrag

Kulbrintefradrag er et skattefradrag i den danske lovgivnings Kulbrinteskattelov fra 1982. Fradraget var tænkt som tilskyndelse til investering i Nordsøens olieudvinding.

I den specifikke paragraf (§ 16) i Kulbrinteskatteloven, der gælder for koncessioner tildelt med virkning før 2004, hedder det:[1]

Ved opgørelsen af indkomsten for de enkelte felter kan med den begrænsning, som følger af § 17, fratrækkes et beløb på 25 pct. (kulbrintefradraget) af anskaffelsessummen for aktiver, der er omfattet af § 8, stk. 1. Kulbrintefradraget indrømmes i det indkomstår, hvori den skattepligtige har påbegyndt afskrivning på aktivet, og hvert af de følgende 9 indkomstår.

Der tildeles altså 25 procent skattefradrag i ti år, så i alt 250%. Fradraget har betydet at den danske stat har betalt en stor del af olieselskabernes investeringsudgifter.[2] Ifølge vismanden Jørgen Birk Mortensen skal der nærmest have været en tilskyndelse for olieselskaberne til at købe så dyrt som muligt og at nærmest overinvestere. En rapport fra Skatteministeriet udgivet i oktober 2001 angav at den danske stat er gået glip af cirka 15 milliarder kroner.[3] Rapporten, der var skrevet af et særligt Kulbrinteudvalg nedsat af Nyrup-regering i 2000, konkluderede også at virksomheder ville være tilskyndet til at henregne flest mulige udgifter som fradragsberettiget investeringer.[4] Ved en rente på 6 procent svarer nutidsværdien af 250 procentsfradraget til 136,5 procent af investeringsværdien. Fradraget har bevirket at der "ikke har været noget provenu fra den særlige kulbrinteskat" bortset fra en periode i 1982-1985.[5]

Kulbrinteskatteloven blev ændret ved Nordsøaftalen og i senere tildelte koncessioner kan 5% af anskaffelsessummen af aktiver fratrækkes i 6 år. I den specifikke paragraf hedder det:

Ved opgørelsen af kulbrinteindkomsten kan fratrækkes et beløb på 5 pct. (kulbrintefradrag) af anskaffelsessummen for aktiver, der er omfattet af § 8, stk. 1. Kulbrintefradraget indrømmes i det indkomstår, hvori den skattepligtige har påbegyndt afskrivning på aktivet, og hvert af de følgende 5 indkomstår.

Da kulbrintefradraget blev ændret blev den særlige kulbrinteskat samtidig reduceret og der blev indført en unik kompensationsklausul.

Det store kulbrintefradrag er kritiseret. En kronikør i Politiken kaldte det en af den danske stats syv oliesynder.[6]

Henvisning

  1. ^ Kulbrinteskatteloven - Bekendtgørelse af lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i Danmark (kulbrinteskatteloven) - retsinformation.dk
  2. ^ Nola Grace Gaardmand (23. november 2011). "Staten har selv finansieret olieudvindingen i Nordsøen". Information.
  3. ^ "Staten gik glip af milliarder". Information. 2. oktober 2001.
  4. ^ Nola Grace Gaardmand og Hans Redder (23. november 2011). "Staten forsøgte at få mere ud af Nordsøen". Information.
  5. ^ "Rapport fra Kulbrinteskatteudvalget" (PDF). Skatteministeriet. oktober 2001. Arkiveret fra originalen (PDF) 11. juni 2007. Hentet 24. november 2011.
  6. ^ Frans Clemmesen (26. november 2011), Her er den danske stats syv oliesynder, Politiken{{citation}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)