Ku-ring-gai Chase National Park

Ku-ring-gai Chase National Park
IUCN kategori II (nationalpark)
De stejle skovklædte bjersider ned til havet, som her ved Towlers Bay, er typiske for Ku-ring-gai Chase.
Kort der viser placeringen af Ku-ring-gai Chase National Park
StedNew South Wales, Australien
Nærmeste bySydney
Areal149,77[1]
EtableretDecember 1894[1]
Besøgende2 millioner (2001)
Styrende organNSW National Parks & Wildlife Service
http://www.nationalparks.nsw.gov.au/ku-ring-gai-chase-national-park

Ku-ring-gai Chase National Park er en nationalpark nord for Sydney i New South Wales, Australien. Den 14.977 hektar store park ligger 25 kilometer nord for Sydneys centrum. Den er afgrænset af M1 Pacific Motorway mod vest, Hawkesbury River mod nord, Pittwater mod øst og Mona Vale Road mod syd. Derudover omfatter den Barrenjoey Headland på den østlige side af Pittwater.

Ku-ring-gai Chase er et populært turistmål, kendt for den smukke beliggenhed ved Hawkesbury River og Pittwater, betydelige flora- og faunaværdier, aboriginske kultursteder og europæiske historiske steder. Faciliteter til picnic, bådesejlads og fiskeri kan findes i hele parken. Der er også mange vandrestier i Ku-ring-gai Chase. De små bebyggelser Cottage Point, Appletree Bay, Elvina Bay, Lovett Bay, Coasters Retreat, Great Mackerel Beach og Bobbin Head ligger inde i parken.

Parken blev oprettet i 1894[2] og er den næstældste nationalpark i Australien[3] efter Royal National Park, som ligger syd for Sydney. Den administreres af NSW National Parks and Wildlife Service og kom på den australske liste over natur- og kulturarv, Australian National Heritage List, i december 2006.[4]

Geologi

Tesselleret klippeoverflade nær Elvina Track

Ku-ring-gai Chase er en del af Hornsby Plateauet, en massiv blok af sandsten, som hælder op mod nord. Størstedelen af parken er et plateau i 150–200 meters højde. Plateauet deles med stejle dale af Cowan Creek, Coal and Candle Creek og Smiths Creek. Disse oversvømmede eller druknede dale, også kendt som riaer, var vandløb, som eroderede sandstenen til et niveau under den nuværende havoverflade i Pleistocæn (istiden). Da iskappen smeltede for omkring 10.000 år siden steg havniveauet og dalene blev oversvømmet.

Den dominerende klippetype er Hawkesbury sandsten, og klippeformationer og huler i sandstenen findes mange steder i parken. Aboriginerne har i årtusinder lavet udskæringer i sandstenen. Der er også tessellerede klippeoverflader i parken.

Andre klippetyper er mindre almindelige i parken. Jord fra skifer findes på østkysten af Lambert Peninsula, især omkring Elvina Bay og Lovett Bay. Denne mere frugtbare jordtype giver en anden vegetation end den mere sandede, som findes andre steder. Her vokser blandt andet "spotted gums" (Corymbia maculata), der kan nå en højde på 45-60 meter. Der findes eroderede rester af vulkanske gange ved bl.a. Resolution Picnic Area ved West Head og Campbells Crater nær Cowan, som giver grundlag for områder med "Sydney blue gum" (Eucalyptus saligna).

Parkens højeste punkt er 246 meter ved Willunga Trig nær West Head Road, som løber langs bjergkammen på Lambert Peninsula.

Fauna og flora

Blandt de pattedyr, man kan se i parken, er den lille kænguru tofarvet wallaby, kortnæbbet myrepindsvin, næbdyr, punggrævlingen Perameles nasuta og den flyvende hund Pteropus poliocephalus. Blandt krybdyr findes varanen Varanus rosenbergi, som kan blive 1,5 meter lang, slangen Hoplocephalus bungaroides,

160 forskellige fuglearter er registreret i parken. Blandt dem er kratkalkun, grå lyrehale, lille ravnekakadu, stor høgeugle og hvidbrystet havørn.[5]

Fauna i Ku-ring-gai Chase
Punggrævling, Perameles nasuta
Punggrævling, Perameles nasuta 
Varanus rosenbergi
Varanus rosenbergi 
Kratkalkun
Kratkalkun 
Små ravnekakaduer
Små ravnekakaduer 

Flere end 1.000 plantearter er fundet i parken, og den er en vigtig lokalitet for den oprindelige vegetation omkring Sydney. Markante træer i parken er Corymbia maculata og Eucalyptus saligna. Blandt mindre træer/buske findes Banksia serrata og Melaleuca citrina fra myrte-familien.[5]

Flora i Ku-ring-gai Chase
Spotted gum, Corymbia maculata
Spotted gum, Corymbia maculata 
Sydney blue gum Eucalyptus saligna
Sydney blue gum Eucalyptus saligna 
Sydney green wattle Acacia decurrens
Sydney green wattle Acacia decurrens 
Crimson bottlebrush Melaleuca citrina
Crimson bottlebrush Melaleuca citrina 

Historie

Før europæernes ankomst

Aboriginsk helleristning
Aboriginsk helleristning

De første indbyggere i området var de aboriginske guringai folk,[2] som parken er opkaldt efter. De første europæere har ikke samlet mange oplysninger om guringai, og deres samfund blev hurtigt ødelagt af sygdomme og konflikter med de europæiske bosættere.[5]

Der er mange spor i parken efter aboriginske bosættelser før europæernes ankomst. I alt findes der mere end 800 steder i parken.[6] Det omfatter helleristninger, hulemalerier, bosteder, håndtegn, furer hugget med økse og møddinger, som vidner om, hvordan Guringai-folket levede.

Parkens historie

Parkens område blev kun ringe udnyttet af de første bosættere på grund af den dårlige jord eller svære tilgængelighed, med undtagelse af nogle af de mere frugtbare højdedrag. Der blev etableret savværker i 1830'erne, bl.a. i de øvre dele af Cowan Creek, hvor Duffy's Wharf blev anlagt til transport af træstammer.

Hovedvejen Pacific Highway og jernbanen, som er bygget på højdedraget, der udgør parkens vestlige grænse, gav adgang til Cowan Creek, hvor bosættere slog sig ned.

En enkelt lokal borger, Eccleston Du Faur, pressede på for at lave en nationalpark for det nordlige Sydney, efter at Royal National Park syd for Sydney blev grundlagt i 1879. I 1894 blev der oprettet en park på 13.500 hektar, som ikke kun omfattede land, men også det meste af Cowan Water. Parken blev opkaldt efter de oprindelige indbyggere, en aboriginsk gruppe kaldt Kuring-gai eller Guringai, og "chase" for at angive, at det var et jagtområde, der ikke var indhegnet.[5]

Ku-ring-gai Chase blev en nationalpark med National Parks and Wildlife Act i 1967. Siden er parken blevet udvidet, så den nu dækker 14.882 hektar.

TV-serien Skippy the Bush Kangaroo blev optaget i Ku-ring-gai Chase National Park og den nærliggende Waratah Park.

Parken blev ramt af skovbrande i januar 1994.[2]

:Image:Panoramic View from West Head.jpg
Udsigt fra West Head Lookout til Barrenjoey

Referencer

  1. ^ a b "Ku-ring-gai Chase National Park: Park management". Office of Environment and Heritage. Government of New South Wales. Arkiveret fra originalen 6. oktober 2014. Hentet 6. oktober 2014.
  2. ^ a b c Hema Maps (1997). Discover Australia's National Parks. Milsons Point, New South Wales: Random House Australia. s. 116. ISBN 1-875992-47-2.
  3. ^ NSW National Parks and Wildlife Service
  4. ^ "Australian National Heritage listing for Ku-ring-gai Chase National Park, Lion Island, Long Island and Spectacle Island Nature Reserves". Department of the Environment. Australian Government. Arkiveret fra originalen 31. maj 2013. Hentet 23. marts 2013.
  5. ^ a b c d "Ku-ring-gai Chase National Park and Lion Island, Long Island and Spectacle Island Nature Reserves, Plan of Management" (PDF). NSW Office of Heritage & Environment. NSW National Parks and Wildlife Service. s. 6. Hentet 21. juli 2019.
  6. ^ "Aboriginal heritage". Office of Environment and Heritage. Government of New South Wales. Arkiveret fra originalen 19. marts 2011. Hentet 7. maj 2011.

Eksterne henvisninger

Koordinater: 33°36′54″S 151°12′04″Ø / 33.615°S 151.2011°Ø / -33.615; 151.2011

Medier brugt på denne side

No image.svg
A 1×1 transparent image. Useful for when a template requires an image but you don't have one.
Petroglyphmanandwoman.jpg
Forfatter/Opretter: Drlectin, Licens: CC BY-SA 4.0
Australian aboriginal rock art, Ku-ring-gai Chase National Park, NSW. Photographed 1982.
Sydney Blue Gum (E.saligna).jpg
Forfatter/Opretter: Geekstreet, Licens: CC BY-SA 4.0
View of Sydney Blue Gum (Eucalyptus Saligna), Lilli Pilli NSW Australia
Glossy Black Cockatoos fly in to drink during our devastating bush fires 2020.jpg
Forfatter/Opretter: Bowerbirdaus, Licens: CC BY-SA 4.0
Glossy Black Cockatoos fly in to drink during our devastating bush fires 2020. Two males can bee seen in this frame with their red tail panels visable.
Ku-ring-gai Chase - petroglyph.jpg
Ku-ring-gai Chase National Park - petroglyph, via Waratah Track. Figure is 1.7 metres long; notable features include the swollen leg and the lack of a neck. Rock is triassic Hawkesbury Sandstone, 220 million years of age. It shows Baiame (ref:Josephine McDonald: Dreamtime superhighway: an analysis of Sydney Basin rock art and prehistoric ...
Tessellated Elvina.jpg
Forfatter/Opretter: Anton Leddin, Licens: CC BY-SA 4.0
Tessellated pavement along Elvina Track, Lambert Peninsular, Ku-Ring-Gai Chase National Park
Callistemon citrinus-0878.jpg
Forfatter/Opretter: DirkHoffmann, Licens: CC BY-SA 3.0
Photography of flowers and fruit of a bottlebrush plant, taken in Réserve africane de Sigean (France)
Goulds Sand Goanna SW WA.jpg
Forfatter/Opretter: Spikercs, Licens: CC BY-SA 3.0
Goanna photographed on a limestone track near Boranup Beach Western Australia. The goannas of this region are grey (which is consistent with soil/sand colours) as compared to the pale brown tones of Central Australia and other red soil areas of Australia.
Towlers Bay AL.jpg
Forfatter/Opretter: Anton Leddin, Licens: CC BY-SA 4.0
Towlers Bay, Pittwater, Ku-Ring-Gai Chase National Park as seen from Towlers Bay Track
Corymbia maculata.jpg
Forfatter/Opretter: Melburnian, Licens: CC BY 3.0
Corymbia maculata(cultivated) Burnley Gardens, Burnley, Victoria, Australia
Panoramic View from West Head.jpg
(c) John Dalton, CC BY-SA 3.0

A panorama of the view from West Head. The stitching isn't great, but others are welcome to get a better shot.

Lion Island is visible on the left, then the view extends across Broken Bay (the mouth of the Hawkesbury River) to Barrenjoey Head the back of Palm Beach then into Pittwater.


en:Category:Images of Sydney
Acacia-decurrens-catalina.jpg
Forfatter/Opretter: J Brew, Licens: CC BY-SA 2.0
Acacia decurrens — Green Wattle Tree; Fabaceae.
Alectura lathami - Centenary Lakes (cropped).jpg
Forfatter/Opretter: JJ Harrison (https://www.jjharrison.com.au/), Licens: CC BY 3.0
Australian Brush-turkey (Alectura lathami), Centenary Lakes, Cairns, Queensland, Australia
A13I6091.jpg
Forfatter/Opretter: JJ Harrison (https://www.jjharrison.com.au/), Licens: CC BY-SA 4.0
Long-nosed Bandicoot, Crater Lakes National Park, Queensland, Australia