Kryptorod

En kryptorod eller konfiks[1] er en orddel, et morfem, der er en mellemting mellem en fri rod og et affiks. Mens frie rødder normalt kan være selvstændige ord, så kan kryptorødder normalt ikke forekomme alene men skal sættes sammen med andre kryptorødder, frie rødder eller normale affikser for at danne et ord. Eksempler på dansk på kryptorødder er -log og bio-. De kan sættes sammen til ordet biolog. bio- kan også sættes sammen med en normal fri rod, for eksempel gas til ordet biogas.

Kryptorødder er af græsk eller latinsk oprindelse.

Ordet "kryptorod" for begrebet er benyttet af Pia Jarvad. De dannede ord der består ef en eller flere kryptorødder kalder Jarvad for kryptosammensætninger.[2][3] Ordet "konfiks" er benyttet i den internationale litteratur efter fransk confixe og tysk Konfix.[4]

Eugeniusz Rajnik skelner mellem prækonfiks (foranstillet kryptorod) og subkonfiks (efterstillet kryptorod).[1]

Nogle kryptorødder udvikler sig til frie rødder. Et dansk eksempel er øko.[4]

Se også

  • reliktmorfem
  • samdannelse

Referencer

  1. ^ a b Eugeniusz Rajnik (1. december 2014), "Substantiviske Komplekse Ord Med Subkonfikser I Moderne Dansk", Folia Scandinavica Posnaniensia, 16 (1): 41-49, doi:10.1515/FSP-2015-0003, Wikidata Q109114135
  2. ^ Pia Jarvad (1995), Nye ord - hvorfor og hvordan?, Gyldendal, ISBN 87-00-20178-2, Wikidata Q109116321
  3. ^ Pia Jarvad (1995), "Kryptosammensætninger og skabsafledninger i virkeligheden og i ordbøgerne", Nordiske Studier i Leksikografi (3): 221-231, Wikidata Q109248533
  4. ^ a b Andrzej Szubert (1. december 2016), "Er øko et konfiks eller er det igen blevet til en rod?", Folia Scandinavica Posnaniensia, 20 (1): 265-274, doi:10.1515/FSP-2016-0043, Wikidata Q109115328