Kronozoner
Kronozoner er en alternativ eller supplerende tidsopdeling af Danmarks oldtid og nutid baseret på klimaets udvikling efter sidste istid. Omtales også som Blytt-Sernander systemet efter nordmanden Axel Gudbrand Blytt (botaniker, geolog) og svenskeren Rutger Sernander (botaniker, geolog, arkæolog) der beskrev en række pollenzoner baseret på analyser af danske tørvemoser.
Dryas-tid
Perioderne kaldet ældste, ældre og yngre dryas var kuldeperioder hvor Danmark ikke var isdækket, men hvor det var for koldt for træer og Danmark derfor var dækket af tundra. Perioderne er opkaldt efter planten Rypelyng, der på latin hedder Dryas - en plante der både dengang og nu var meget udbredt på tundraen. Imellem disse køligere perioder, lå 2 mildere perioder kaldet Bøllingtid og Allerødtid. Fra Allerødtiden kendes Brommekulturen.
- Kronozone: Ældste dryas ca. 17.000 – 12.800 f.Kr.
- Kronozone: Bøllingtid og Ældre dryas 12.800 – 11.800 f.Kr.
- Hamburgkultur 12.800-12.000 f.Kr.
- Federmesserkultur 12.000-11.400 f.Kr.
- Kronozone: Allerødtiden 11.800-10.600 f.Kr.
- Brommekultur 11.400-11.000 f.Kr.
- Kronozone: Yngre dryas 10.750-9.550 f.Kr. Sidste (korte) kuldeperiode.
- Ahrensburgkultur 10.500-9.000 f.Kr.
Med Yngre dryas afsluttedes den geologiske epoke Pleistocæn og den sidste rest af Weichsel-istiden
Fyrretid
Klimaet var nu blevet så mildt at træer efterhånden indfandt sig, men der skulle stadig gå mange tusinde år før Danmark egentlig blev skovdækket. Hermed indledtes den geologiske epoke der kaldes Holocæn og den såkaldte Flandern-mellemistid - begge perioder som vi stadig lever i. Det blev også begyndelsen på den Ældre stenalder i Danmark, også kaldet mesolitikum. I det meste af tiden var Danmark stadig yderst sparsomt befolket, men menneskerne fra skovjægerkulturen Maglemosekultur var boede nu hele året i Danmark.
- Kronozone: Præboreal tid 9.300-7.900 f.Kr., også kaldet Birke-fyrretid
- Kronozone: Boreal tid 7.900-7.000 f.Kr., også kaldet Hassel-fyrretid
Ældre lindetid
Ca. 7.000 f.Kr. startede den atlantiske varmetid hvor klimaet var varmere end i dag. Nu indvandrede de store løvtræer som Skov-Elm, Eg og Ask og Danmark blev dækket af klimaks-urskov fra kyst til kyst, en tæt mørk skov med ringe vegetation i skovbunden. I denne periode flyttede menneskene ud til kysten, og først møder vi overgangskulturen Kongemosekultur og senere kystjægerkulturen Ertebøllekultur, der bl.a. er kendt for køkkenmøddinger.
- Kronozone: Atlantisk tid 7.000-3.900 f.Kr.
Yngre lindetid
Klimaet blev køligere, men var stadig varmere end i dag. Menneskene blev nu bofaste. Landbruget holdt sit indtog med bondestenalderen (neolitikum) der i denne periode afløstes af bronzealderen
- Kronozone: Subboreal tid 3.900-500 f.Kr.
Bøgetid
I denne sidste kronozone finder vi Jernalderen og Historisk tid
- Kronozone: Subatlantisk tid fra 500 f.Kr. til nu
Skematisk
Herunder en skematisk præsentation af udviklingen. Se også Det danske kulturlandskabs udvikling.
Danmark i Sen Pleistocæn og Holocæn | ||||
---|---|---|---|---|
Epoke | Istid | Vegetation | Kronozone | Kulturhistorisk |
Sen Pleistocæn | Eem-mellemistiden | Tæt løvskov | ||
Tidlig Weichsel | Iskappe / Tundra | |||
Mellem Weichsel, Højglacial | Højarktisk tundra | Mammutsteppe | ||
Iskappe | Jylland-stadialen | |||
Sen Weichsel, Senglacial | Tundra | Ældste dryas | ||
Parktundra | Bøllingtid | Ældste stenalder Rensdyrtid | ||
Allerødtid | ||||
Tundra | Yngre dryas | |||
Holocæn | Flandern- mellemistid, Postglacial | Birke-fyrretid | Præboreal tid | Ældre stenalder |
Hassel-fyrretid | Boreal tid | |||
Ældre lindetid | Atlantisk tid | |||
Yngre lindetid | Subboreal tid | Yngre stenalder | ||
Bronzealder | ||||
Bøgetid, Kultursteppe | Subatlantisk tid | Jernalder | ||
Vikingetid | ||||
Middelalder | ||||
Reformation og Enevælde | ||||
Demokrati og Industrialisering | ||||
Systemskifte og Verdenskrigene | ||||
Efterkrigstiden og Nyeste tid |
Medier brugt på denne side
(c) Ron Strutt, CC BY-SA 2.0
Ricochet Hill. Looking NNW from the boundary of the Ash Ranges danger area towards Ricochet Hill. Far more of the features in the danger area have names than those in comparable areas outside. The growth of pine saplings is obvious in the foreground. Over 500 hectares of the training area the Surrey Heathland Project, in conjunction with the MOD, has cleared the pine and birch scrub to maintain the valuable heathland habitat as part of the five year "Surrey's Last Wilderness" programme. Nearly 4/5ths of Surrey's heathland area has been lost since the late 18th century. In part, this loss has been to agriculture, forestry and development, but lack of management is now the overwhelming reason for heathland loss. Surrey heathland is outstandingly important for birds. Although the number of characteristic heathland species is small, heathland in Surrey supports internationally important numbers of three bird species listed on Annex 1 of the EU Birds Directive. These are the nightjar Caprimulgus europaeus, woodlark Lululla arborea (both UK Priority List) and Dartford warbler Sylvia undata ('Amber List').
(c) William M. Connolley, CC BY-SA 3.0
From the en:Vostok and en:EPICA (en:Antarctica) and GRIP (en:Greenland) en:ice cores: d-D and d-o-18, last 40kyr.
Horizontal axis: time before 1950 (I think). Vertical axis: d-D (or delta-O-18 * 10).
Note that d-D or d-O-18 is a en:proxy for temperature: more negative is colder; the period from 20 to 10 kyr shows the rise in temperature at the end of the last ice age. Note the en:Dansgaard-Oeschger events visible in the GRIP core but barely, if at all, in the Antarctic cores.
d-D and d-O-18 tend to be "the same" (http://www.iceandclimate.nbi.ku.dk/publications/papers/pdfs/242.pdf/) though a factor of 8 comparison would be better than 10.
Updated version of en:Image:Epica-vostok-40kyr.png including GRIP, from:
GRIP: ftp://ftp.ncdc.noaa.gov/pub/data/paleo/icecore/greenland/summit/ngrip/isotopes/ngrip-d18o-50yr.txt (ss09sea timescale)
EPICA: ftp://ftp.ncdc.noaa.gov/pub/data/paleo/icecore/antarctica/epica_domec/edc_dd.txt (EDC2 timescale)
Vostok: ftp://ftp.ncdc.noaa.gov/pub/data/paleo/icecore/antarctica/vostok/deutnat.txt (GT4 timescale)
Code:
a=readfromfile('edc_dd1.txt',col=6,ign=1) b=readfromfile('vostok_deutnat1.txt',ign=1,col=4) c=readfromfile('grip.txt',ign=10,col=2) !p.multi=[0,1,2] ep=reform(a(5,*)) vo=reform(b(2,*)) gr=reform(c(1,*))*10 plot,a(4,*),ep,title='delta-o18 vs age',/xs,xr=[0,40000],ymarg=[2,5],yr=makerange([ep,vo,gr]),th=3 oplot,col=3,b(1,*),vo,th=3 oplot,col=2,c(0,*),gr,th=3 oplot,a(4,*),ep,th=3 add_key,/rig,['EPICA (Antarctic)','Vostok (Antarctic)','GRIP (Greenland)'],[!p.color,3,2],th=3,/top
Dovrefjell, Norge. Jeg har rettet billedet - fjernet Moskusokserne - håber det er OK og ikke alt for kluntet udført. Der er ingen tvivl om at man kan se redigeringen hvis man kigger efter den (særligt når man har det oprindelige billede).
A picture of Benton Lake in Manistee National Forest - near the town of Baldwin.